Filmen har præmiere d. 26. marts og er produceret af Nepenthe Film.
Først vil jeg gerne advarer mod SPOILERS, for jeg kan vidst ikke rigtigt fortælle hvad jeg synes om filmen uden at spoile handlingen, så hvis I ikke allerede kender handlingen, så er det på eget ansvar at I læser videre. Derudover er jeg slet ikke vandt til at anmelde film, så dette er blot mine tanker om transformeringen fra bog til film.
Hvis jeg starter med det positive, så er filmen en rigtig flot film, så jeg alt i alt nød at se. Naturen er flot og de har fået placeret Dunark flot helt ude på kanten af en stor klippe. Dragerne var også ret godt lavet, omend de måske miner lidt for meget om store firben (jeg ved godt at det er sådan de beskrives i bogen, men mit eget billede af dem var mindre firbensagtigt). Derudover var de en lille smule for hurtige. I mit hoved var dragerne i hvert fald ret langsomme.
Generelt er der rigtigt mange ændringer mellem bogen og filmen, også lidt for mange og nogle meget unødvendige af slagsen. Filmen spiller ret meget på stemning og følelser og ind i mellem er det lidt småt med dialogen. Det synes jeg især var tydeligt og meget ærgerligt på det tidspunkt hvor Dina møder Nico. Hun ser han i øjnene - som en meget professionel skammer - og derefter oplever man som seer ikke mere kontakt mellem de to, før de tilsyneladende er vildt gode venner. Jeg savner at der blev brugt lidt tid på at få deres venskab bygget op. Det er trods alt noget af det bærende igennem hele fortællingen og de næste bøger.
Derudover bryder jeg mig ikke om at de har gjort Dinas evner større end de er. Hun er en lille pige der lige har fået sine skammerkræfter og alligevel lykkedes det faktisk for hende at skamme Drakan (noget der slet slet slet ikke er muligt i bøgerne). De har også ladet Dina stå for scenen hvor hun får hele Dunarks befolkning til at se sig selv. I bogen er det hendes mor, der udelukkende med stemmen får alle folk til at skamme sig, og jeg bryder mig ikke om det det i filmen fremstår som om Dina bare kan det hele.
Selvom der er mange ændringer og at jeg ikke kan eller vil komme ind på dem alle, så er der især to scener jeg mangler i filmen. Den første er den hvor Dina får Skammertegnet og bliver sin mors lærling. Der er godt nok noget i filmen, men jeg mangler hele lærlinge-forholdet og så sker det bare på et helt forkert tidspunk - efter Dina er kommet til Dunark. Skammertegnet er desuden også helt forkert. hvordan kan man på en rund emaljeplade med en blå eller sort ring malet på, til i stedet at være to flade metalringe i en snor?
Den anden scene jeg mangler er sidst i filmen. Efter Dina og co. er flygtet fra Dunark tager de direkte op til højlandet. Jeg savnede virkeligt scenen hvor de kommer tilbage og ser at Lindehuset er brændt ned. I den forbindelse (eller faktisk er det først i filmen), så synes jeg heller ikke at filmen gør ret meget for at fortælle at der faktisk er nogle folk i deres landsby Birkene der synes om Skammeren og hendes familie. Det virker mest af alt som om de er hadet af alle.
Selvom filmen er flot og at den i bund og grund fortæller historien, så er den ikke helt den rigtige Skammerens Datter for mig. Jeg er imponeret over filmens udtryk og stemning, men samtidig skuffet pga. de mange ændringer. Og sådan vil det nok altid være når en elsket bog bliver filmatiseret - forventningerne kan slet ikke efterleves.
Skal I ind og se filmen?
Alle billeder er lånt fra Kino.dk
