Skammerkrigen af Lene Kaaberbøl

Skammerkrigen Serie: Skammerens Børn 4 Lene Kaaberbøl 393 sider Phabel - 2003

Jeg er gået i gang med at genlæse de tre sidste skammerbøger inden jeg skal i teateret i december. Skammerbøgerne betyder noget helt specielt for mig, for det var Skammerens Datter der for alvor åbnede mine øjne for fantasygenren. Derfor er min bedømmelse af bøgerne heller ikke helt objektiv og er præget af en enorm nostalgifølelse fra min side.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dina står med lidt af dilemma og kan ikke rigtigt finde ud af hvem hun er. Er hun mors pige, selvom skammerkræfterne ikke altid virker, eller er hun i virkeligheden fars pige der med slangens gave kan få folk til at drømme. Samtidig med Dinas egen kamp begiver Nico sig ud på en noget dumdristig færd. Drakan skal stoppes og fordi Nico ikke vil blande flere ind i det tager han af sted alene. Det er hverken Dina, Davin eller Rosa særligt tilfredse med, men hvad er der at gøre når en fyrstesøn har sat sig noget i hovedet? 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er blevet sentimental på mine gamle dage, men bogen var lige ved at få tårerne frem i mine øjne til sidst. Den er så smuk på sin helt egen måde. Når Dina endelig finder ud af hvem hun vil være går det hele bare op i en højere enhed, og jeg endte med at sidde med en klump i halsen uden rigtigt at være i stand til at sige noget.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive bogen ordentligt uden at spoile alt for meget. Jeg vil virkeligt gerne snakke om så mange ting, men de fleste ting foregår så sent i bogen at det ville spoile handlingen alt for meget hvis jeg bruser ud med dem her. En ting er dog sikkert – Drakan viser endnu flere af sine onde og grusomme sider. Jeg sad og krummede tæer hver gang der kom en fortælling om hvordan han havde indtaget og overvundet den ene by efter den anden. At nogen kan gøre de ting han gør.

Ligesom i de to forrige bøger er det både Dina og Davin der fortæller historien. Det fungerer sådan set fint, men det bliver to ret forskellige historier – selvom de starter og slutter samme sted – for Dina og Davin følges aldrig helt ad og der er langt mellem dem. Det leder mig frem til et lille minus jeg har opdaget ved bogen. Både forrest og bagerst findes et kort over Skay-Sagis halvøen, men jeg han faktisk ikke bruge det til ret meget i den her bog. Det ekstra – og mere detaljerede – kort der er i 1’eren og 2’eren ville helt klart også godt kunne bruges her og dog mangler der stadig en lille information. For hvor ligger havnebyen Farnes? Jeg tror jeg har regnet ud hvor den cirka må ligge, men det ville altså have været super dejligt at den by også var med på kortet.

Kampen om hvilken af de fire bøger der er min yndlings står mellem 3’eren og 4’eren og kampen er umådelig tæt. Dengang jeg læste bøgerne for første gang ville jeg ikke tøve med at sige 4’eren. I dag er jeg mere i tvivl. 3’eren er også virkelig god og jeg kan rigtigt godt li at man lærer Dinas far at kende. Handlingen kører forholdsvis gnidningsfrit lige ud af landevejen og Dina og Davin er altid ret tæt på hinanden og de begivenheder der udspiller sig. I 4’eren er handlingen splittet mere op. Dina og Davin oplever vidt forskellige ting der gør det til to ret forskellige oplevelser. Derudover så er der også en splittelse i at historien på den ene side handler om at stoppe Drakan, og på den anden handler om Dinas udvikling og hendes kamp for at finde sig selv. Selvom handlingen er mere splittet så af slutningen så fantastisk dejlig og smuk at det opvejer alt andet. Jeg kan ikke helt bestemme mig til hvilken bog jeg synes er bedst, så måske skulle jeg bare lade dem ligge på første pladsen sammen?

Det var den sidste bog i skammer-serien og nu er der heldigvis ikke lang tid til jeg skal i teateret og se begge forestillinger. Jeg glæder mig og kan næsten ikke vente længere. Jeg er så meget i skammer-stemning og er der ’en bogserie i hele verden jeg kan fangirle bare det mindste over, så må det bliver skammere-serien. Jeg er i hvert fald ikke bleg for at kalde mig selv for kæmpe fan. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Skammerens Børn