Lydbøger - Ereolen & Mofibo

Lydbøger er stadig en ret ny ting for mig, men jeg synes det fungerer godt at høre lydbøgerne når jeg kører bil. Lige nu fungerer det når jeg kører i egen bil, så fordi jeg har været meget i KBH med firmabilen er det endnu kun blevet til en enkelt lydbog i år. Men selvom jeg endnu ikke har hørt meget har jeg alligevel lidt erfaringer som jeg gerne vil dele, for hvor får man fat i lydbøgerne og hvordan fungerer det?

Indtil videre har jeg brugt netlydbog. Sidste år brugte jeg computeren, downloadede lydbogen og overførte den til mobilen med windows medie player. Det var lidt besværlugt og gjorde at jeg aldrig rigtig kom i gang.derfor jublede jeg lidt da det blev annonceret at netlydbog ville blive slået sammen med ereolen og at der ville komme en ny app hvor man også kan lytte lydbøger.

Min oplevelse med ereolens app har dog ikke været lutter lykke, så da jeg idag opdagede at Mofibo har fået lydbøger jublede jeg endnu mere. På trords af at jeg endnu kan har få erfaringer med mofibos lydbøger vil jeg alligevel diskutere lidt fordele og ulemper for både ereolen og mofibo herunder.

Ereolen
Ereolen er bibliotekernes tjeneste hvilket betyder at det er gratis at bruge så længe man er oprettet som bruger på sit lokale bibliotek. At det er gratis er et kæmpe plus. Ereolen har også ud fra mine få søgninger et okay udvalg og jeg kan i hvert fald finde mange bøger jeg gerne vil lytte til. Når det så er sagt så begynder problemerne at dukke op.

Det første handler om hvor mange bøger man kan låne om måneden, for der er nemlig en begrænsning. Og begrænsningen afhænger af hvilken kommene du bor i. I Kerteminde hvor jeg bor må jeg låne 3 titler hver måned. Hvert lån varer en hel månex og man kan altså ikke aflevere bogen før tid, når man f.eks. er færdig eller har fundet ud af at bogen ikke er noget for en. Det her bliver selvfølgelug først et rigtigt problem hvis man gerne vil låne flere bøger end hvad begrænsningen tillader. Indtil videre har jeg ikke haft problemet, men det har da fået mig til at overveje længden at lydbogen og gået uden om de korteste, hvilket jeg synes er ærgerligt.

Det andet problem, som er ret stor efter min mening, er at app'en ikke kan huske hvor langt jeg er nået i bogen. Jeg skal således selv spole frem og deres spolefunktion er virkelig elendig. Det har betydet at hver gang jeg stoppede min lytning skrev jeg en note på mobilenom hvor langt jeg var og når jeg så ville lytte igen måtte jeg bruge tid på at klikke mig frem til det rigtige sted. Det bluver pænt mange klik når hvert klik sender en 5 min frem og man skal 10 timer ind i bogen.

Et tredje problem var at lydbogen pludseligt stoppede da jeg nåede 5 timer. Jeg kunne ikke bare få lov at starte igen. Den startede forfra eller stoppede hver gang jeg nåede 5 timer. Jeg måtte spole 1 min længere frem og så starte igen. Det irriterer mig, for det betød at jeg gik glip af ½ times lytning. Kørte i bil og kunne jo ikke lige sætte mig til at finde ud af hvad der var galt før jeg var fremme.

Det blev en længere smøre og som det fremgår er jeg ikke videre imponeret af ereolens app.

Mofibo
Mofibo er en betalingstjeneste hvor man for 99 kr om måneden kan læse alle de ebøger man vil - og nu også lybøger. I første omgang har de vidst lagt 5000 lydbøger ud, så der er da lidt at vælge imellem. I forhold til ereolen er det en ulempe at tjenesten koster penge, men for mit vedkommende gør det jo ikke suoer meget eftersom mofibo gav en flot og gavmild gave i form af et abonnement uden udløb til efterårets bogbloggertræf. Når det er sagt så er det tydeligt at mærke forskel på de to apps og mofibos virker ved første øjekast til at være langt bedre.

Med hensyn til at huske hvor langt lytteren er i lydbogen virker det som om mofibo er godt med. I mine små test har den i hvert fald husket stedet også selvom der er gået lang tid siden sidste lytning. Spolefunktionen virker også fint. Man kan se hvor meget man har lyttet til og hvor lang tid der er tilbage og man kan let trykke sig derhen hvor man vil og så finpudse placeringen mex knapperne til at spole 2 min eller 10 sek frem eller tilbage.

Ud over at app'en husker hvor langt man er, kan man også er hvor langt man er i bogen i procent - en lille detalje der gør det lettere at opdatere på Goodreads hvor langt man er nået. I tillæg har den også en Sleep-timer der automatisk stopper lydboge efter 10, 30 eller 60 min, således at man kan falde i søvn til bøgen.

Både ereolen og mofibo giver mulighed for at downloade lydbogen til enheden, så man kan lytte offline. Noget der er rigtigt rart da man ellers hurtigt kan komme til at bruge en masse data.

Umiddelbart kan jeg ikke finde nogen store ulemper ved mofibo og jeg glæder mig til at afprøve deres app endnu mere når jeg skal høre min næste lydbog.

Top 5: Fiktive skoler

Jeg begyndte i skole som 6-årig og sidste år færdiggjorde jeg min uddannelse som landinspektør. Sammenlagt har jeg brugt 18 år af mit liv på at gå i skole, så skole fylder selvsagt en del i mit liv. De forskellige skoler jeg har gået på har også været med til at påvirke og forme mig til den person jeg er i dag. Når skolen fylder så meget i vores virkelige liv er det også naturligt at de fylder meget i bøgerne verden. Jeg har samlet lidt sammen og kommer her med en top 5 liste over fiktive skoler eller mester/lærlinge-forhold.

1. I mesterlære som Ranger (Skyggens Lærling-serien af John Flanagan)
Af alle de skoler og mester/lærlinge-forhold jeg er stødt på, så drømmer jeg allermest om at kommer i lære som ranger. Jeg ville elske at lære at skyde med bue og pil til perfektion, at bevæge mig lydløst rundt i skoven og lære at følge et spor. Jeg elsker den mystik der er omkring rangere og generelt tror jeg at det kunne være et spændende miljø at færdes i.

2. CHERUB campus (CHERUB-serien af Robert Muchamore)
Lige siden jeg første gang læste en cherub-bog, har jeg været fascineret a skolen og hele ideen om at bruge børn som spioner og agenter. Lige bortset fra det faktum at man skal være forældreløs for at komme til Cherub Campus, så tror jeg at jeg ville befinde mig godt der. Jeg ville få god undervisning og have gode venner, samtidig med en masse fede oplevelser.

3. Bredinari skolen (Katriona-serien af Lene Kaaberbøl)
Egentligt er jeg ikke specielt heste-interesseret, men alligevel så tror jeg at Bredeinari skolen ville være lige mig. Jeg ville gerne have min egen djævelske sølvhest og ride rundt og opretholde ro og orden i landet. Hvis man samtidig kunne få en ven som Lu, Kat eller Simon, så ville jeg være rigtig glad.

4. Universitet ved Imre (The Kingkiller Chronicle af Patrick Rothfuss)
Kvothe facinerer mig, men det gør hele det universitetsmiljø han befinder sig i også. Universitetet ved Imre udbyder så mange spændende fag som jeg synes kunne være enormt interessant at dykke ned i. Mange af fagene er virker ret videnskabelige, men samtidig nærmer en del af det sig magiens område. Lige på stående fod ved jeg ikke hvilke fag jeg ville vælge, men jeg ved at det vil blive et umådeligt svært valg hvis jeg nogensinde skulle komme i den situation.

5. I mesterlære som snigmorder hos Durzo Blint (The Night Angel trilogy af Brent Weeks)
Selvom mord ligger meget langt væk fra min verden, så fascineres jeg af snigmordernes verden. Særligt virker Durzo Blint interessant og jeg ville elske at lære hans hemmeligheder at kende. Som snigmorder skal man faktisk kunne lidt af det samme som en Ranger (se pkt. 1). Man skal bevære sig lydløst og være ultra præcis med sine våben. Den store forskel lige her er at the Night Angel foregår meget i byen, så her handler det om at bevæge sig uset rundt i en stor by fyldt med mennesker.

Andre kandidater:

• At komme i mesterlære som djævlens lærling (Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen).
• Den skole Alanna går på for at blive ridder kunne også være interessant (Alanna af Tamora Pierce)
• Og så kan man jo næsten ikke lave sådan en liste uden Hogwarts (Harry Potter af J. K. Rowling). Jeg var dog aldrig en af dem der drømte om at modtage mit brev, så Hogwarts ligger et godt stykke nede af listen, selvom det nu kunne være sjovt at kommer der og lære om magi og alt muligt andet.

Bortset fra de titler jeg nu har nævn kan jeg faktisk kun komme i tanke om otte andre bøger/serier hvor der er et stort fokus på skolen. Fantasygenren har det mere med at kaste hovedpersonerne ud i problemer og så må de bare lære undervejs :)

Armageddon af Christina Bauer

Armageddon Serie: Angelbound 3 Christina Bauer 150 sider Ink Monster - 2014 Anmeldereksemplar fra Ink Monster  - via Netgalley

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:

"In my dream, I'm enveloped in total darkness, Terrified weeping echoes in my ears. The voices are shrill, soul-numbing, andt relentless, They're also oddly familar"

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra goodreads):
Five years have passed since Myla Lewis last fought gladiator-style in Purgatory's Arena. Now, she’s fighting again, only this time in Hell. And the stakes have never been higher. The King of Hell, Armageddon, has kidnapped Myla and Lincoln’s young son, Maxon.

In the wake of Maxon’s abduction, all the after-realms calling for war, and no one shouts louder than Lincoln. Myla knows that a war against Hell will cost millions of lives, so she devises her own plan, involving a small attack team and a secret entrance to Hell. Will Myla save Maxon, or will her child and all the after-realms fall to Armageddon?
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:

Det smerter lidt i mit hjerte at kvaliteten af denne serie er faldende. Jeg knus-elskede den første bog. Den var fantastisk og Myla var virkelig skøn. Anden bog skuffede en smule, mest pga. af længden, men også fordi en del af personerne fra første bog næsten ikke var med mere. Tredje bog her skuffer endnu mere end den anden, og sommetider havde jeg svært ved at genkende den Myla som jeg lærte at kende i første bog.

Myla og Lincoln er blevet forældre - og det er jo noget der kan ændre enhver, men for mig var Myla blevet en smule fremmed. Hun var ikke længere den fanden i voldske pige der engang nedkæmpede dæmoner i arenaen. Lincoln havde jeg det lidt bedre med. Han virkede lidt mere som han altid har gjort.

Myla og Lincolns søn Maxon virker mest af alt som en ret forkælet lille dreng. Han har arvet sin mors Skala-kræfter og sin fars evner til at kæmpe og det gør han han åbentbart udvikler sig meget hurtigere end alle andre drenge. Selvom han blot er 3 år, virker han mere som en 5 årig,  der stort set får sin vilje med alt. Og det synes jeg ikke klæder bogen. For mig virker Myla bare ikke som den bedste mor. Hun er virkeligt overbeskyttende, allerede inden der er nogen fare på færde.

Som bogen skrider frem bliver den bedre. Jeg kan igen genkende den Myla og Lincoln jeg først lærte at kende. De giver den igen gas og der er fart over feltet da vi denne gang kommer en tur til helvede. Maxon kidnappes af Armageddon og Myla er fast besluttet på at redde ham igen.

En anden ting som jeg endte med at synes ret godt om, var hele historien om Conner - Lincolns far. I starten var det ret forvirrende, men det endte med at give god mening og jeg kunne pludseligt forstå nogle af de ting som Conner havde gjort i de første bøger.

Jeg har det lidt svært med denne bog, og en stor det skyldes faktisk forfatterens kommentarer til sidst. Jeg mener at sådan en fantasybog skal skrives fordi man har en historie der brænder for at komme ud, men efter jeg læste forfatterens kommentarer føler jeg at bogen mere er skrevet for at hun kunne bearbejde nogle ting og oplevelser med sit eget barn. Det gør alting en smule mærkeligt og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Egentligt ville jeg nok helst have været foruden den ekstra information, men den er svær at glemme når den nu er læst.

Jeg håber at bog fire kan løfte serien igen. Den virker i hvert fald lovende. Fokus er på en ung voksen Maxon, og længden på bogen nærmer sig med sine 400 sider længden af første bog. Jeg håber at det bliver godt, for selvom bog to og tre skuffede er jeg ikke helt klar til at opgive Myla.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

Januar 2015

Januar måned er fløjet afsted. Jeg har haft travlt på arbejdet og tilbragt mere tid i København end på Fyn. Januar har givet mig et andet hjem og det føles snart normalt at overnatte på hotel - over 1/3 af januars nætter har jeg nemlig ikke tilbragt hjemme hos mig selv. Jeg er glad for at arbejde, men nogle gange er det godt nok hårdt og jeg er træt når jeg er færdig om aftenen,

Men selv om januar har været travl, så har januar også været lig med læssevis af gensynsglæde.

I sidste weekend var jeg til julefrokost med mine gamle studiekammerater. Det var virkeligt hyggeligt og enormt rart at snakke med andre der står i præcis samme situation hvad angår det at være ny på arbejdsmarkedet og i landinspektørbrancen. Selvom det var over et halvt år siden vi rigtigt havde været sammen, gik snakken lystigt og det var en fantastisk aften.

I denne weekend fortsatte gensynsglæden, for jeg har været til Landinspektørernes Faglige Møde i Nyborg. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed og tradition hvor en stor del af landinspektørerne i Danmark mødes, snakker, hører oplæg, netværker og fester. Jeg synes det er fantastisk at vi har sådan en begivenhed hvor vi lige kan sige hej til en masse man normalt ikke ser. I år var også mit første faglige møde som uddannet landinspektør. I sommers var vi 13 nye dimittender, og da vi mødtes nu er det lykkedes alle at komme i job. Jeg er fantastisk glad for at være en del af en årgang hvor det er gået så godt. Hvis der er nogen derude der sidder og overvejer hvilken uddannelse de skal tage, så kan jeg med sikkerhed anbefale landinspektørstudiet. Det var i hvert fald været det helt rigtige sted for mig.

Januar blev også måneden hvor jeg rykkede lidt mere ind på de sociale medier - jeg har nemlig oprette en facebook-side til bloggen. Så hvis I vil kan I nu også følge med derinde.
Der var lige en barrierer jeg skulle over, for normalt er jeg ikke ret god til at skrive noget på facebook. Jeg bruger mest siden til at se opdateringer fra andre og holde kontakten til f.eks. studiekammerater. Men selvom jeg privat ikke er den store bruger af facebook, så kan vi ikke komme ud over at det er nemt og smart og at snart alle bruge det, så nu syntes jeg også at bloggen skulle vise sin tilstedeværelse derinde.

Januars Bøger:
Jeg har fået læst én bog færdig i januar måned (Oprører af Louise Haiberg ). Derudover er jeg nået halvejs i en anden (Armageddon af Christina Bauer) og har hørt omkring 1 times lydbog.