Scent of Magic af Maria V. Snyder

mandag den 31. august 2015





Scent of Magic

Serie: Healer / Avry of Kazan 2

Maria V. Snyder

 sider

MIRA - 2012


--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra goodreads):
Hunted, Killed—Survived?

As the last Healer in the Fifteen Realms, Avry of Kazan is in a unique position: in the minds of her friends and foes alike, she no longer exists. Despite her need to prevent the megalomanical King Tohon from winning control of the Realms, Avry is also determined to find her sister and repair their estrangement. And she must do it alone, as Kerrick, her partner and sole confident, returns to Alga to summon his country into battle.

Though she should be in hiding, Avry will do whatever she can to support Tohon’s opponents. Including infiltrating a holy army, evading magic sniffers, teaching forest skills to soldiers and figuring out how to stop Tohon’s most horrible creations yet; an army of the walking dead—human and animal alike and nearly impossible to defeat.

War is coming and Avry is alone. Unless she figures out how to do the impossible ... again.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Det er længe - næsten 3 år - siden at jeg læser Touch of Power, den første bog om Avry. Jeg købte de to næste bøger da de begge var udkommet, men indtil nu har de stået ulæst på hylden. Selvom jeg meget gerne ville læse dem, ville jeg samtidig ikke slutte historien. I min sommerferie fik jeg endeligt taget Scent of Magic ned fra hylden og læst - og nøj hvor var den god.

Jeg synes at Scent of Magic er en rigtig god opfølger til Touch of Power. Jeg kan rigtigt godt li' Avry. Hun er en gæv pige der gør meget for at hjælpe andre, men hun kan også være umådelig stadig og ville gøre tingene på sin egen måde ligemeget hvad hendes venner siger.

Kerrick er jeg også kommet til at holde meget af. Det er lidt et minus for bogen at Avry og Kerrick ikke rigtigt er sammen med befinder sig i hver sin ende af verdenen. Når det er sagt så nød jeg Kerricks rejse og hvordan den unge healer Danny langsomt udvikler sine evner og vokser fra dreng til ung mand.

Jeg er lidt en fan af Maria V. Snyders bøger, og denne er ingen undtagelse. Den er god og jeg nød at læse den. En klar anbefaling herfra.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: Avry of Kazan / Healer


Half Bad - Halvkode af Sally Green

fredag den 14. august 2015



Half Bad - Halvkode

Serie: Half Bad 1

Sally Green

471 sider

Originalt udgivet i 2014
På dansk i 2014

Hørt som lydbog hos Mofibo
Oplæser: Githa Lerhmann
Tid: 8 timer 26 minutter

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens Handling (fra goodreads.com):
Halvkode. Halvt hvid. Halvt sort.

Hvordan skal man holde fast i den hvide side af sig selv, når det hvide heksesamfund lægger stadig mere snærende bånd ned omkring en? Og når man mærker den sorte side, sin fars side, trække ubønhørligt i en? Selv om man ved, at den sorte side er lig med anarki og vildskab og – måske – vanvid …

Nathan har længe kæmpet imod, men efter en grusom oplevelse hos de hvide hekses råd, bryder han alle bånd og flygter, jaget af de hvide hekses specialkorps. Nathan håber at finde sin far – og måske igen en dag at få bare et enkelt glimt af Annelise, den hvide heks, som han ikke burde være helt så glad for.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Halvkode var mega hypet allerede inden den udkom. Filmrettighederne solgt og bogen oversat til et hav af sprog på igen tid. Og jeg havde egentligt ikke noget ønske om at læse den. Alligevel blev jeg nysgerrig da jeg så lydbogen på mofibo. Mens jeg kørte på arbejde lyttede jeg til Nathans historie og følte mig fint underholdt undervejs.

Bogen har et sjovt tempo. Nogle gange virker det helt normalt, men andre gange går det vildt stærkt med korte afstumpede sætninger. Indrømmet - det gør noget specielt ved bogen, og ens egen puls stiger da også en smule, mens oplæseren er ved at falde over ordene i sin iver efter at læse dem op i det tempo bogen kræver.

Bogen starter med et kapitel i DU-form og for at være ærlig så fungerede det ikke ret godt. Jeg havde svært ved at sætte mig ind i den person jeg skulle forestille mig at være. Var det en dreng? Jo måske, men hvem er han og hvad hedder han? Selvom jeg et eller andet sted godt vidste at det var Nathan så tog det lang tid før bogen afslørede det og jeg kunne begynde at sætte mig ind i hans oplevelser. Heldigvis er det langt fra hele bogen der har DU-fortæller - faktisk er det kun nogle få kapitler.

Selve historien var fin. Et samfund delt i sort og hvidt. Gode og onde. Men er de gode nu også så gode som de siger? Og er de onde virkeligt onde? Jeg synes den har nogle fine problemstillinger og Nathans historie er interessant. Jeg er ret sikker på at jeg vil lytte videre i serien.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Half Bad


Juli 2015

søndag den 2. august 2015

Juli betød ferie for mit vedkommende, men inden ferien tog jeg lige et par gode måledage i København i super lækkert og varmt vejr. Jeg nåede i hvert fald at blive ret solskoldet på armene, fordi jeg ikke husker at solcreme er en god ide når sommeren kommer.

Jeg har holdt 2 ugers ferie og brugt alt hvad der findes af ferie og feriefridage på arbejdet. Alt hvad jeg ellers vil holde fri i år bliver på egen regning - lykken ved at være nyuddannet og ikke have optjent ferie endnu :)

Ferien blev brugt herhjemme på gården på skønne Fyn og kan på mange måder betegnes lidt som en arbejdsferie. Der er i hvert fald blevet knoklet med en masse forskellige småprojekter. Her er lidt af hvad vi har nået:

  • Slibe og male 6 døre på begge sider.
  • Sætte ny bagdør op og skifte lås i terrassedøren.
  • Sætte en ny reol op og pakke nogle af flyttekasserne ud fra da vi flyttede sidste år.
  • Bygget en kant rundt om brusekabinen på badeværelset så vi ikke længere har vand ud over hele gulvet når vi har været i bad. 
  • Sat det lille viktualierum i stand med nyt gips på vægge og lofter, en masse maling og en ny reol. 

Ud over de meget praktiske ting, så mærker jeg også for alvor nu at vi er flyttet til en dejlig gammel have. Der har nemlig været masser af bær der skulle plukkes. Det endte med at blive til knap 1 kg hindbær, 2 kg jordbær, 9 kg ribs og 11 kg solbær. Det tager sin tid at plukke, men nøj hvor jeg elsker at jeg bare kan gå i haven og finde den slags ting. I slutningen af ferien gik vi også i krig med vores kirsebærtræ. Martin klatrede op og skar nogle af de øverste grene af (det er et meget stort træ), og i løbet af den dag endte vi med 17 kg kirsebær. Det var vildt mange.


Når man nu har så mange lækre bær i haven skal de selvfølgelig også bruges til noget så jeg er så småt begyndt at kaste mig ud i saftkogning og syltning. Det blev til solbærmarmelade, ribssyltetøj, solbær-ribssyltetøj, ribsrele, ribssaft, kirsebærsaft og solbærsaft. Jeg er lidt stolt over at det lykkedes så godt med det hele. Næste skridt er at lære at spise det :)


Ferien har ikke kun stået på arbejde. Vi fik også tid til et par overnatninger under åben himmel. Jeg har købt ny hængekøje og den skulle selvfølgelig afprøves. Den første nat frøs jeg og havde svært ved at sove i min normale sovepose. Derfor fandt jeg den store dunpose frem der burde kunne gå ned til omkring -20 grader. Da jeg først havde den med ude, kunne jeg holder varmen og fik en dejlig nats søvn i hængekøjen. Snak lige om en kold sommer. Jeg er godt nok kuldskær, men jeg synes ikke at det plejer at være så slemt.

Selvom ferien 'bare' har været hjemme ser det ud til at bloggen også har holdt ferie. det er i hvert fald ikke meget jeg har fået skrevet den sidste måneds tid. Jeg vil forsøge at få lidt flere indlæg op i den kommende tid.



Julis Bøger:
Jeg kan også mærke på mængden af læste bøger at jeg har haft ferie. På lydbogsfronten har det nemlig næsten stået stille og jeg har kun lyttet til det jeg manglede i Ondskabens Engel af Kenneth Bøgh Andersen - ret præcist 4 timer.

Til gengæld har jeg fået læst mange flere fysiske bøger end jeg plejer - hele 4 stk. Scent of Magic og Taste of Darkness af Maria V. Snyder, var fantastiske og afsluttede en trilogi som jeg startede på for 2-3 år siden. Genkommeren af Lene Kaaberbøl er sidste bog i Vildhekseserien og det var dejlig let læsning. Derudover er jeg igen kommet up to date med CHERUB serien og har læst Ensom Ulv af Robert Mucharmore.

Ud over det jeg nåede at læse færdigt så er jeg også begyndt på Skorpionbjerget af John Flanagan. Det er 5. bog i serien Våbenbrødre, og jeg nyder virkeligt at være tilbage sammen med mandskabet på Hejren. De drenge (og den pige) er skønne.