Slangens Gave af Lene Kaaberbøl

Slangens Gave Serie: Skammerens Børn 3 Lene Kaaberbøl 399 sider Forum - 2003 Org. udgivet i 2001

Jeg er gået i gang med at genlæse de tre sidste skammerbøger inden jeg skal i teateret i december. Skammerbøgerne betyder noget helt specielt for mig, for det var Skammerens Datter der for alvor åbnede mine øjne for fantasygenren. Derfor er min bedømmelse af bøgerne heller ikke helt objektiv og er præget af en enorm nostalgifølelse fra min side.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dina og familien er faldet godt til i Højlandet og er på vej til deres første midsommermarked. Det er her Dina første gang ser den fremmede. En mand der bare gerne vil kende hendes navn. På det tidspunkt ved hun ikke at netop denne fremmede mand vil ændre hendes liv.

Den fremmede er Sortemesteren Sezuan, og Dinas mor er så bage for ham at hele familien, inkl. Rosa og Nico pakker deres ting sammen og flygter. Det er ikke helt let, for hvordan kan man flygte fra en der har slangens gave og kun bliver set når han selv vil det?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jo mere jeg tænker over denne her bog, jo mere bliver jeg overbevist om at det måske faktisk er den bedste bog i serien (jeg venter lige med at beslutte mig til jeg også har genlæst den sidste). Drakan er godt nok stadig den store og rigtige fjende, men han træder lidt i baggrunden i bogen her. Sortemesteren Sezaun giver en dejlig uhygge til historien. Særligt i første halvdel hvor man ikke rigtigt ved hvor man har ham eller hvor man er. Jeg snakkede engang med Helle Ryding om at det mest skræmmende faktisk er det man ikke ved hvad er. Den virkning har Sezaun i Slangens Gave. Han er det ukendte element der er ret skræmmende.

Historien bliver igen fortalt af både Dina og Davin og det fungere godt. Denne gang har de fået lov til at fortælle længere perioder af gangen. Nogle gange kan det godt vare lidt langt tid inden man skifter synsvinkel, men i det store og det hele virker det fint. Davin er stadig en ung knægt der ikke altid kan finde ud af hvordan han skal håndtere Dina og Rosa. Nogle gange bruser han ud med dumme bemærkninger, men man kan alligevel hele tiden mærke at han holder utroligt meget af dem.

Nico får lov til at være mere med i denne bog, men desværre er det ikke så meget man ser til Rosa. Det er lidt ærgerligt for jeg tror hun har meget at byde på.

Jeg er så glad for denne bog at jeg faktisk ikke rigtigt ved hvad jeg skal skrive om den. Mens jeg har læst den har jeg også haft tankerne på det teaterstykke jeg snart skal ind og se. Efter hvad jeg har hørt, så skulle vægten ligge på bog 3 og det tegner til at bliver rigtigt godt. Sezauns sortemesterfløjte fortryller mig i bogen, så jeg er spændt på hvordan det vil være at se den på scenen. Jeg stopper anmeldelsen her, og går straks i gang med den sidste bog – den bog der engang var min yndlings i serien, så nu må vi se om det stadig holder. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Skammerens Børn