Eventyrteatret: Fugl Fønix

I lørdags begav jeg mig mod Glassalen i Tivoli for at se Eventyrteatret - nøjagtigt ligesom jeg plejer hvert eneste efterår. I år spillede de forestillingen Fugl Fønix. Egentligt er det nok lidt sent at skrive om dette nu - for der er desværre ikke flere forestillinger i år - men hvis det jeg skriver om lyder spændende, så har de en juleforestilling og er igen klar til efteråret næste år.

Fugl Fønix handler om den legandariske fugl der efter sigende viser sig hvert 500. år og har heldbredende tårer. Derudover brænder den op i sin rede og genfødes af asken som en lille ny Fønix. Eventyrteatret tager os med til Rusland hvor det lille naturfolk, Gnomerne, venter på at Fugl Fønix dukker op. De bygger rede til den og vil beskytte den når den kommer til jorden. Derudover møder vi Fyrst Vladimir der gerne ser fuglen som kronjuvelen i sin samling af udstoppede fabeldyr. Den fattige jæger Dimitri får lov at forsøge at skaffe fuglen. Dimitri og hans lillesøster Irina er tatarer og hadet af resten af befolkningen. Vladimirs hof synes derfor heller ikke om at Dimitri får chancen for at fange Fugl Fønix og få belønningen der består af en pose fine diamanter.

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Endnu engang levere de talentfulde børn og unge på Eventyrteatret en helt eminent forestilling. Jeg imponeres år efter år over det de kan og den måde de bare brænder igennem på scenen. Der er et nærvær som jeg ikke oplever mange andre steder.

Sammenholdt med de gode og iørefaldende sange gik jeg endnu engang glad fra Tivoli - på trods at et lidt gråt, koldt og vådt efterårsvejr.

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Det er som allerede nævn for sent at se denne forestilling, men jeg synes at de dejlige børn og unge fortjener denne omtale og ros. De gør det super godt,

Du kan læse mere om Eventyrteateret og deres juleforestilling her: Eventyrteatret.dk
Og hvis du ikke har tid til jul, så synes jeg at du med det samme skal sætte kryds i kalenderen i efterårsferien til næste år. Der spiller Eventyrteatret nemlig deres 25 års jubilæumsforestilling. Og uanset hvad de skal spille, så vil jeg anbefale jer at se det.

Dirty Dancing The Musical

Sidste lørdag var jeg en tur i København for at se Dirty Dancing The Musical sammen med min mor og søster i Tivolis Koncertsal. Det var lidt af en oplevelse kan jeg godt fortælle jer.

Billetterne købte vi for næsten et år siden, fordi jeg så reklamerne og når filmen nu hører til blandt min mors yndlings, så synes jeg at vi skulle tage ind og se teaterversionen. Dog synes vi at de der 600-800 kr som de gode billetter kostede var lidt meget, så vi endte med at bestille pladser oppe på balkonen på næstsidste række. Det er godt nok langt væk fra scenen. Man kunne ikke rigtigt se skuespillernes ansigtsudtryk, og sådan noget, men selve scenen fungerede ret godt på den afstand, og selvom vi ikke kunne se alle små detalje så var det en fantastisk god oplevelse.

I kender nok godt handlingen, men kort fortalt handler den om pigen Baby der er på sommerferie på feriestedet Kellerman's. Her er der masser af muligheder for diverse aktiviteter og den søde Baby får stille og roligt øjnene op for danseren Johnny. Og uden for scenen og Kellerman's dansegulv er det en helt anden slags dansk der dansen - dirty dancing.

Jeg synes at det er en vellykket musical. Silas Holst og Mathilde Norholt gør det godt i hovedrollerne som Johnny Castle og Baby. De har et rigtigt fint sammenspil og nåede helt bestemt ud over scenekanten og helt op til os der sad på de bagerste rækker. Robert Hansen gør det også super godt i rollen som Niel Kellerman. Ejeren af feriestedets nevø. Han det det skøre og underholdende indslag og man kunne sgu ikke helt lade være med at grine hver gang kan kom på scenen. Jeg er også nød til at nævne Laura Drasbæk. Hun spille Lisa Houseman - Babys storesøster, og har man set filmen ved man hvor forfærdelig hun er. Laura gør det virkeligt godt og jeg er imponeret over hvor god hun er til overbevisende at spille og synge helt forfærdeligt. En ting er at spille en rolle hvor man skal synge og danse. Noget helt andet er at skulle synge så falsk hver gang og virke som om man tror på at man er verdens bedst. Det må virkeligt være svært, men Laura gør det fantastisk.

Scenen fungerede ret godt og jeg var især vild med den måde de havde lavet baggrunden så kulissen hurtigt kunne skifte. Det fungerede mest af alt som et stort opdelt biograflærred - i hvert fald på den afstand vi sad.

Jeg tror at rigtigt mange kvinder tager ind og ser Dirty Dancing fordi Silas Holst er med. Det fik jeg i hvert fald en forsmag på tidligere på dagen hvor jeg fik en misundelig bemærkning om at jeg skulle ind og se Silas. Først forstod jeg ikke helt hvad der blev ment, for jeg havde slet ikke selv forbundet min teatertur med Silas Holst.  Men på trods af det så tror jeg at Silas er den helt rigtige til den rolle, for der er virkeligt meget dans på scenen og det er virkeligt godt.

Noget af det der især gjorde teateroplevelsen helt speciel var stemningen blandt publikum. Aldrig før har jeg oplevet noget lignende. Folk hujede og piftede og da Silas på et tidspunkt smider trøjen gik det helt amok. Endnu værre blev det da hen senere stod på scenen kun iført boxershort. Det var faktisk ret underholdende at høre alle andres reaktion, for det var godt nok ikke noget jeg havde regnet med.

En anden ting der gjorde oplevelsen specielt er at dette er forestillingen hvor jeg for første gang har set skuespilleren gøre noget forkert og så have så svært ved at komme tilbage i de rigtige roller. Det var en scene med Robert Hansen, Mathilde Norholt og Silas Holst. Jeg er ikke helt 100% sikker på hvad der skete, men jeg tror at en af dem fik sagt noget forkert. Det resulterede i hvert fald i at de alle tre kom til at grine, så publikum grinede og klappede og var helt oppe at køre. De prøvede virkeligt at finde tilbage til rollerne, men i hele resten af den scenen kunne man se hvor svært det var for dem at holde smilet tilbage og de måtte da også holde lidt flere kunstpauser end hvad jeg normalt tror der er i den scene. At publikum også sidder og griner og klapper gør det jo bestemt ikke lettere for dem at komme tilbage i forestillingen. Det var i hvert fald underholdende.

Alt er vidst desværre udsolgt til forestillingerne i Tivoli, så sidder du nu og ærgrer dig over at du ikke har fået købt billetter, så er der stadig en mulighed. Hele musicallen opføres med samme skuespillere i Operaen i sommeren 2016.

Skal I ind og se musicallen, eller har I allerede været afsted? Hvad synes I om den?

Skammerens Datter på Odense Teater

Jep, jeg har været inde at se Skammerens Datter i teatret - igen. Jeg elsker den historie og søger for at få den fortalt hver gang jeg har muligheden. Men jeg er en meget kritisk tilskuer når det kommer til den historie. Jeg kan fortællingen udenad, jeg har læst den første bog 5 gange og de efterfølgende mellem 3 og 4 gange. Jeg har set forestillingen 2 gange på Østre Gasværk teater og hørt musikken et utal af gange så jeg nu kan synge med på hver eneste sang. Derfor var jeg også spændt på om Odense Teater kunne levere en god forestilling af min elskede historie.

Jeg var spændt på hvordan det var lykkedes dem at transformere forestillingen fra Østre Gasværks rå scene til en mere almindelig en af slagsen, men lige på det punkt havde jeg slet ikke behøvet at være nervøs. Odense Teater har bygget en fantastisk scene op. Den er skrå og bygget i flere niveauer, der er lemme og sektioner der kan dreje rundt og tekniker-balkonerne langs begge sider benyttes smukt som en del af scenen. Jeg må indrømme at jeg blev imponeret. Ikke mindst over skuespillerne der med lethed bevæger sig rundt på den skrå scene. Det må ikke være helt let.

Mellusina (Dinas mor) mens hun afhører en mistænkt tyv (Foto: Emilia Therese)

Jeg tror at de fleste efterhånden har hørt om Skammerens Datter, men kort fortalt handler den om Dina, hvis mor er Skammer. Hun kan se ind i folk, se deres skam og alt det dårlige (og gode) som de har gjort. Ofte tilkaldes en skammer hvis en forbrydelse skal opklares. Dina har arvet sin mors evner, og som 11-årig er det lidt af en udfordring. Det er ikke let at få venner, for ingen almindelige menesker bryder sig om at se hende i øjnene. En dag er der  bud fra Dunark (hovedstaden) og Dinas mor må drage afsted for at hjælpe med at opklare et mord. Der går dog ikke lang tid før Dina også hentes til Dunark af Drakan, men han har ikke helt rent mel i posen, og så er der jo også lige hans drager.

Drakan og Dina (Foto: Emilia Therese)

Forestillingen begyndte allerede mens publikum bevægede sig ind i salen og fandt sine pladser. Scenen var omdannet til en markedsplads og inden man helt vidste af det var forestillingen begyndt. Jeg synes at det var en super måde at komme igang på. Man blev grebet af stemningen med det sammen og det var ret hyggeligt. På samme måde havde Odense Teater en fantastisk måde at starte forestillingen på igen efter pausen. Som publikum følte man sig ligepludseligt som en del af forestillingen og på en måde også som almindelig borger i Dunark.

Som den kræsne tilskuer jeg var lagde jeg mærke til alle små ændringer i forhold til Østre Gasværks opsætning. Jeg opdagede når enkelte ord i sangtekster var ændret eller en scene virkede lidt anderledes. Jeg lagde også mærke til kostumerne, der især for Skidenstads vedkommende virkede mere usle og uhumske. De var på en eller anden måde lidt mere Skidenstadsfolk. Særligt Rosa lagde jeg mærke til. Klædt i laser og med tydelige blå mærker i ansigtet var lige en anelse mere skræmmende end den Rosa jeg så i København. Skuespilleren Sofie Topp-Duus gjorde det nu også ret godt jeg er særligt vild med hendes ansigtsudtryk der var tydelige selvom man ikke sad helt nede på 1. række.

Rosa. (Foto: Emilia Therese)

Dina var heller ikke helt som jeg forestillede mig, men hun havde heldigvis et mere stridt og uregerligt hår som passede bedre til Dina. Den karakter der skilte sig mest ud fra mit eget billede af personen var Nico. I mit hoved er Nico mørkhåret med løst og tjavset har, men her var han lyshåret med det hele samlet i en hestehale. Helt forkert. Men på trods af at karaktererne ikke ligner mine egne billeder, så gør Nana Christine Morks og Nicklas Søderberg Lundstrøm det rigtigt godt på scenen.

En festende Nico. (Foto: Emilia Therese)

En ting jeg var særligt imponeret af var deres måde at involvere dragen i stykket på. Første gang Dina og Drakan skal igennem dragegården sad jeg og kiggede rundt og prøvede at regne ud hvor dragen var, eller om den overhovedet var med, for jeg kunne ikke finde noget sted hvor den kunne komme ind på scenen. Jeg kunne have sparet mig mine bekymringer, for ligesom jeg troede at der ingen drage var, dukkede der et ekstra stykke scene op bagved det jeg troede var bagvæggen. Dagen var inde bag tremmer og når Dina også bevægede sig rundt derinde føltes det virkeligt som om hun var i dragegården. Jeg elsker den løsning. At dragen så også senere kunne komme ud og indtage mere af scenen var endnu en overraskelse.

Alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg synes at Odense Teater er lykkedes rigtigt godt med gøre Skammerens Datter til deres forestilling og de fremfører en version der sagtens kan leve op til opsætningen på Østre Gasværk. Hvis Odense Teater beslutter sig for også at spille Skammerens Datter 2, så er jeg helt klart at finde blandt publikum.

Skammerens Datter spilles på Odense Teater, Sukkerkogeriet, fra d. 20. december 2014 til 7. marts 2015. Derudover er der ekstra forestillinger fra 9. til 14. marts. Desværre ser det dog ud som om alt er udsolgt. 

Februar 2015

Februar har været en dejlig måned.

Den har stået på den første skiferie i mange år, og selvom det kun var en skiferie af en halv uges varighed, så var det fantastisk at være afsted igen. Vi var i Tjekkiet i byen Spindleruv Mlyn, hvor jeg tidligere har været rigtigt mange gange, så det var hyggeligt at komme tilbage til et velkendt område. Vejret var vi ikke super heldige med. Vi havde tre skidage og de to første var det pænt dårligt vejr med sne og blæst. Ja den første dag startede stoleliften i det ene skiområde med at være lukket og den anden dag sluttede vi af med finregn der satte sig som isslag på brillerne, så vi hele tiden måtte stoppe og skrabe isen væk for at kunne se noget igen. Heldigvis havde vi så helt perfekt skivejr den sidste dag. Pæn blå himmel og meget sol. På liftstationerne så vi temperaturen angivet som op til 15 grader - i solen selvfølgelig - men det var super lækkert og vi havde allesammen fået alt for meget tøj på efter de to første og kolde dage.

I februar er foråret også rigtigt kommet, selvom kalenderen mente at det stadig var vinter. Jeg elsker vores gamle have og at gå på opdagelse for at finde ud af hvad der kommer op af jorden. Lige nu er haven fyldt med vintergækker og erantis og nogle steder er krokos også ved at komme op. Andre steder er der masser af grønne skud og jeg glæder mig til at se hvad der kommer frem. Alle de vintergækker og erantis fik mig til at mindes Ronja Røverdatter og anemone-sagen. Selvom der ikke er anemoner i have lige nu, så er den sang bare indbegrebet af forår i mit hoved og jeg hørte den og de andre røversange en hele eftermiddag.

Jeg sluttede februar af med en tur i teatret; Skammerens Datter opsat af Odense teater på Sukkerkogeriet. Det er første gang jeg ser teater i Odense, så jeg var ret spændt på det hele. Ydermere var jeg spændt på om Odense Teater kunne fremføre Skammerens Datter ligeså godt som Østre Gasværk. Heldigvis blev jeg ikke skuffet, men jeg vil skrive meget mere om den oplevelse i et særkilt indlæg. 

Billedet er lånt fra Odense Teater, fotograf Emilie Therese

Februars Bøger:
Jeg fik læst Armageddon (Christina Bauer) færdig og lyttet til de sidste 11 timer af Snebarnet (Eowyn Ivey) på lydbog, anmeldelse følger senere. Derudover er jeg begyndt at læse A Dance With Dragons af George. R. R. Martin

Har I også haft en dejlig februar?

Skammerens Datter på Odense Teater

Egentligt er det her vel ved at være en gammel nyhed, men jeg synes alligevel at jeg vil dele den med jer. Som I nok har bemærket er jeg lidt af en skammer-fan og jeg venter utålmodigt på filmen der kommer næste år. For noget tid siden sad jeg og søgte lidt rundt på nettet og faldt helt tilfældigt over Odense Teaters hjemmeside. Det viser sig at de spiller Skammerens Datter fra d. 20. december 2014 og indtil d. 7. marts 2015. Kan I forestille jer hvor glad jeg blev? Jep, rigtigt meget.

Østre Gasværk spillede jo Skammerens Datter 1 forrige år og en 2'er sidste år, men nu har Odense Teater fået lov at skabe sin version af forestillingen. Jeg har bestilt billetter og det er nok også på dette punkt at det er lidt sent jeg skriver om dette her. Der er nemlig ikke så forfærdeligt mange billetter tilbage. Så hvis I ligesom jeg er vild med Skammerens Datter så er det måske nu I skal sikre jer billetter. 

Min kæreste mente dog at det var lidt fjollet at ville se stykket igen når jeg nu havde set det et par gange på Østre Gasværk, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg elsker den historie og jeg kan faktisk godt li at gå i teatret, og når det nu er så tæt på, så kan man da ikke gøre andet end at tage afsted. Når man er under 25 år kan man desuden få billetter til særlig ungdomspris og så bliver det ikke så dyrt for en aften i teatret.

Jeg skal dog først i teateret d. 27. februar. Vi kunne ikke lige finde en dag der passede før, mest af alt fordi de i løbet af januar kun spiller om lørdagen. Men jeg glæder mig rigtigt meget til at se forestillingen. Samtidig er jeg også lidt nervøs, Mine forventninger er jo tårnhøje efter forestillingerne på Østre Gasværk, så jeg er spændt på om Odense Teater kan levere noget der er lige så godt. 

I kan læse mere om forestillingen her: Odense Teater - Skammerens Datter

Er I også lige så tossede med Skammerens Datter og skal I også i teateret?

Eventyrteatret: De Vises Sten

I søndags var jeg en tur i Tivoli for at se Eventyrteatrets familiemusical De Vises Sten. Jeg ville egentligt have skrevet lidt om den tidligere, men jeg har simpelt hen været så træt i denne uge. Nu kan jeg rigtigt mærke at jeg jeg er begyndt på arbejde og laver noget jeg slet ikke har været vandt til i lang tid. Nå, men tilbage tilbage til det, det her indlæg egentligt skulle handle om: Teater.

Eventyrteateret er et teater hvor alle skuespillerene er børn og unge mellem 7 og 19 år. Det er en fast tradition at vi tager ind og ser deres efterårsforestilling, og således var det nu 21 gang jeg satte mig til rette i teatersalen og lod mig fortrylle af eventyret. Skuespillerne er selvfølgelig skiftet ud mange gange og forestillingerne har gennem årene fået flere lag, men ligemeget hvad så jeg sikker på at opleve et eventyr når jeg tager i Eventyrteatret. I år var selvfølgelig ingen undtagelse.

I år er forestillingen De Vises Sten der handler om drengen Kim der begiver sig ud på lidt af en rejse for at finde De Vises Sten. Kims lillesøster Liv er meget syg og stenene kan redde hende. Kim kommer helt til Indien hvor han møder tiggere og guder, en alkymist og en meget oprørsk prinsesse.


Overornet set var jeg rigtigt glad for min teateroplevelse i år. Der var gode sange og fantastiske skuespillere. Især pigerne Iris Mealor (Kims lillesøster Liv), Eva Paludan (tiggerbarn) og Julie Vangaa (Prinsesse Nidra) gør det super godt. Jeg glæder mig til at følge dem i fremtidige forestillinger.

Eventyrteater indeholder også altid en god portion humor og denne gang stod Prins Rani (spillet af Mathias Hartmann Niclasen) for en del af underholdningen. En møgforkælet prins der bare vil have sin vilje og er ret så forfærdelig. Sammen med hans far Maharajahen (spillet af Magnus Haugaard Petersen), der efterhånden ikke kan se mere, står han for nogle af de største grin.

Jeg bliver også nød til at fremhæve Tiggerprinsen Seth (spillet af Theis Post). Han spiller fantastisk og formår at spille rå tigger og yndefuld danserinde i løbet af et par timer.

I får lige en video mere for at fornemme stemningen:


Selvom jeg generelt set var tilfreds, så havde jeg samtidig også lidt en tam følelse da tæppet gik ned. Jeg kan ikke helt sætte fingeren, på hvorfor. Måske har jeg bare set andre stykker der var bedre og derfor føles dette ikke helt på samme måde. Måske var Prins Rani lidt for meget (selvom han var sjov). En ting er jeg dog helt sikker på. Når jeg har hørt sangene et par gange mere og lært nogle af dem, så vil jeg elske dem lige så højt som jeg elsker de andre forestillinger. Mine med-teatergængere synes at det var super godt.

I andre kan stadig nå at se musicallen. Eventyrteatret spiller både lørdag og søndag (18 og 19. oktober), så hvis I alligevel er i nærheden af Tivoli, så kan jeg bestemt anbefale at I tager en tur i teatret også. Hvis ikke I kan nå det, så tør jeg godt allerede nu anbefale jer at sætte tid at i efterårsferien næste år. Der kan læses mere om Eventyrteatret og bestilles billetter her: Eventyrteatret: De Vises Sten

PS. når man skal se teater i Tivoli her i efterårsferien er det rigtigt hyggeligt at bruge lidt tid før eller efter forestillingen på at gå rundt og se på den Halloween-pyntede park og de mange græskar.

Når man møder sit forfatteridol

I lørdags da jeg så Skammerens Datter 1 og 2 på Østre Gasværk teater var jeg så heldig at Lene Kaaberbøl også var inde og se begge forestillinger. Inden første forestilling signerede hun bøger i teatrets foyer. Derefter så jeg hende ikke før hun i pausen mellem de to forestillinger gik forbi mig. Til Skammerens Datter 2 viser det sig at hun sidder på rækken lige foran os og efter forestillingen får jeg sagt hej og går en signatur i måde program og i CD'en.

Jeg får sagt at hendes bøger stadig er super gode, selvom der nu er gået over 10 år siden jeg læste bøgerne første gang. Hun kalder mig en del af Skammer-generation 1 - dem der læste bøgerne da de udkom første gang og jeg kan kun være enig med hende.

Egentligt har jeg tusind ting jeg gerne vil fortælle hende, men når jeg står foran hende bliver jeg genert og ved ikke helt hvordan jeg skal reagere. Lene Kaaberbøl og skammer-bøgerne er årsagen til at jeg begyndte at læse fantasy og i dag har flere reoler stående med fantasybøger derhjemme. Hvis man kan sige at man har et forfatteridol så er Lene Kaaberbøl helt klart mit. Jeg har nu mødt hende flere gange, men alligevel står jeg hver gang og kan ikke rigtigt finde ud af hvad man skal sige til hende.

Så Lene, hvis du af en eller anden grund skulle læse med her, så skal du vide at du er en fantastisk forfatter. Du vækkede min fantasi i sin tid. Du åbnede mine øjne for en fantastisk genre og en verden af bøger jeg måske ikke havde opdaget uden dine bøger. Dine skammer-bøger er blevet genlæst utallige gange og hvis jeg mangler noget velkendt og trygt er det ofte de bøger jeg vender tilbage til.

Selv når jeg sidder her kan jeg ikke helt finde ud af hvad jeg skal skrive. Det er fantastisk at Skammer-bøgerne har fået alt den opmærksomhed i de sidste par år, og når Skammerens Datter kommer som film til næste år vil jeg helt sikkert være at finde i biografens mørke for at få endnu et møde med Dina og alle de andre.

Lene Kaaberbøl - Foto: Katrine Emilie Andersen

Et forrygende Skammer-maraton

I lørdags var jeg i København for at se Skammer-maraton på Østre Gasværk Teater. Jeg har længe set frem til dagen og genlæst de tre sidste bøger i skammer-serien i ventetiden. Kl. lidt i tre om eftermiddagen sad jeg klar i teatersalen sammen med min søster og to fætre.

At gense Skammerens Datter 1
Jeg var jo inde og se Skammerens Datter 1 sidste år, så vi vidste godt hvad vi kunne forvente, og jeg kan med det samme sige at stykket var ligeså fantastisk denne gang som første gang. Der er lidt ændringer i forhold til sidste års opsætning. Det er f.eks. en anden der spiller fyrstesønnen Nicodemus. Denne gang er det Simon Stenspil og jeg jeg havde glæder mig meget til at se hvordan han klarede den opgave. Han spiller utroligt godt, men hans stemme er rimeligt hæs når han synger og især når han skulle holde tonerne i længere tid. Man skulle lige vænne sig til det, men ellers synes jeg at han var rigtig god i rollen som Nico.

Det var også sjovt at se stykket når man kender alle sangene.  Jeg sad tit og "sang" med inde i hovedet på mig selv. I kan læse hvad jeg skrev om 1'eren sidste år her: Skammerens Datter fungerer godt på de skrå brædder

Rosa (Sara Viktoria) og Dina (Amalie.Marie Nybroe Fjeldmose) - Foto: Robin Skjoldborg

Spisning på teatret
Efter Skammerens Datter 1 havde vi bestilt mad på teatret. Der var lidt forvirring da vi kom ud og skulle finde pladser at sidde på. Der var mange der også skulle spise der, men også en del der bare skulle ud, så det var lidt kaos. Vi fandt vores pladser på et par bænke ved bord 5. Vi havde bestilt drageburger og mens vi sad og ventede på maden kom der nogle meget jamrende dragelyde inde fra teatersalen inden den kom med et sidste suk og der blev stille. Lidt efter kom vores mad, så mon der var rigtig dragekød i burgeren?

En flot 2'er
Efter spisningen satte vi os igen til rette i teatersalen til endnu et par timers teater. Vi starter lige på og hårdt med at borgerne i Dunark hylder Drakan der lige er kommet hjem fra krig. I højlandet hvor Dinas familie har slået sig ned dukker Dinas far, Sortemesteren Sezuan, op og forstyrre freden. Hele familien, incl. Nico tager afsted midt om natten for at komme væk fra ham.

Rekvisitterne på scenen er simple. Denne gang benyttes en række kasser i forskellige størrelser. Nogle gange fungere de som hus og den lige en hele by. På et andet tidspunkt er det en byport for at at blive en en borgmur eller et bjergrigt område. Ligesom i etteren benyttes scenegulvet også en del. Døre løftes op og de mange lemme gør at folk pludseligt kan dukke op ud af ingenting.

Ud over rekvisitterne er lys også en vigtig del af forestillingen. Skammerkræfterne markeres med blåligt lys - ligesom i etteren - mens når sortemesteren Sezuan benytter Slanges gave så vises det med rødt/orange lys og lys-syner på gulvet. Jeg kunne specielt godt li' slangen på gulvet der flere gange optrådte for at jage nogen væk.

Stykket var fantastisk og jeg var fanget under hele forestillingen. Tiden var ikke eksisterende og jeg befandt mig i min egen lille skammer-tidsboble. Jeg tror det er godt at jeg ikke bor i København for så ville jeg købe mig fattig i billetter for at kunne se forestillingen igen og igen og igen og igen.

Sezuan (Kim Hammelsvang Henriksen) og Dina (Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose) - Foto: Robin Skjoldborg

Teater vs. Bøger
Når tre bøger skal koges ned til en teaterforestilling på 2½ time er der nødvendigvis nogle dele der må tages ud og andre der må ændres lidt. Jeg synes at de har klaret opgaven utroligt flot. Vægten ligger på bog 3 - Slangens Gave - hvor Dina møder sin far. Generelt set følger teaterstykket bogen rigtigt fint, og så er det lykkedes at flette elementer ind fra både 2'eren og 4'eren selvom det ikke altid er de samme personer som i bøgerne der går bestemte ting. En anden ændring er Rosas rolle. I bøgerne er hun faktisk ikke specielt meget med, men i teaterstykket får hun lov at være mere med. Det sker især fordi man har brugt Rosas bror Aun til at minde Drakans og Dinas historie sammen. Derudover er flirten mellem Rosa og Davin også lidt større end i bøgerne. Generelt set er jeg godt tilfreds og jeg sad med tårer i øjnene under stykket nøjagtigt som jeg gjorde da jeg læste bøgerne.

Skal jeg give Skammerens Datter 2 stjerner, får den fuldt hus: 5 ud af 5 stjerner.

Øverst: Fyrst Arthos (Jens Andersen) og Dama Severa (Birgitte Raaberg) - Neders: Nico (Simon Stenspil (midt)) og vagter Foto: Robin Skjoldborg

Skammerens Datter 2 Østre Gasværk teater Spiller indtil 2. februar 2014 Varighed: 2½ time inkl. pause Læs mere her: Østre Gasværk Teater

EL DORADO - Jagten på den gyldne by

Mens de fleste andre bogbloggere brugte weekenden på at læse og deltage i Dewey's Read-a-Thon, så tog jeg turen til Sjælland for at besøge familien og endnu engang tage en tur i Eventyrteatret. Det er efterhånden en ret gammel tradition at vi hvert efterår skal ind og se deres forestilling. Jeg fik talt sammen og det var faktisk 20 gang vi var afsted, så den tradition har lidt år på bagen. Jeg var blot 4 år da jeg første gang var med og siden er vi altså blevet hængende og har nyt den ene gode forestilling efter den anden. Jeg har i lang tid glædet mig og set frem til dette års stykke. Mine forventninger var således tårnhøje inden jeg satte mig til rette i Glassalen i Tivoli.

Billedet er lånt fra Eventyrteatrets facebookside

Klokken ringer og lyset dæmpes langsomt i Glassalen på scenen startes med et brag af en åbningsscene hvor inka'folket hylder Solguden Inti. En dejlig indføring i en kultur der ligger så fjern fra vores egen. Herefter går historien sin gang med familien Hansen der er taget til Amazonas fordi faderen har fået et brev fra en gammel studiekammerat, Dr. David Leversten, der forsvandt i Amazonasjunglen for flere år siden. Brevet indeholder også et kort der viser at Leversten muligvis har fundet den gyldne by El Dorado. I regnskoven møder familien Hansen en gruppe unge mennesker der kalder sig RR, Red Regnskoven. Familien Hansens historie blander sig med en historie fra den gyldne by. Solens Datter har fået stjålet sin halvdel af et gyldent smykke der fungerer som nøgle. Historierne blander sig sammen og gennem dejlig musik når vi til slutningen og den dejlig afslutningssang der gør os allesammen sikre på at en slutning ikke er noget skidt, men blot begyndelsen på noget nyt.

Eventyrteatret har endnu engang leveret en fantastisk forestilling, men alligevel var der en bred enighed mellem dem jeg var afsted med at den ikke var helt ligeså god som f.eks. Valhal sidste år. I må ikke misforstå mig, for forestillingen var virkelig god, men når man har set så mange kan man ikke lade være med at sammen ligne lidt med tidligere år, og når vi gjorde det så var der andre stykker der fremstår en lille smule bedre.

EL DORADO er ikke bare en forestilling for børn, selvom den er spillet af børn og unge. Det er en forestilling hvor alle kan være med. Der er humor der rammer både børn og voksne og med utallige referencer til ting der foregår i vores egen hverdag bliver det utroligt underholdende at se.

I de sidste par dage har jeg hørt musikken flere gange, og den bliver lidt bedre hver gang jeg hører den. Når jeg sidder og hører dem i fred og ro herhjemme, så får jeg også hele teksten med og kan finde nye sjove sammenhænge i teksten og mellem de forskellige sange. Den første sang indeholder f.eks. melodier fra flere af den andre sange. Det er fedt når stykket er tænkt så godt igennem.

Eventyrteatret spiller hver dag kl. 12 og 15 resten af Efterårsferien (indtil søndag d. 20), så man kan stadig nå at komme afsted. Har man endnu ikke set stykket og har ledig dag hvor man ikke ved hvad man skal så kan jeg klart anbefale en tur i Eventyrteatret. Billetten giver desuden også adgang til Tivoli der jo lige nu er flot pyntet op til halloween.

I får lige en video der viser lidt af stemningen og hvor man kan høre en af sangene.



Og så lige et par billeder der alle er lånt fra Eventyrteatrets facebookside.

Og så slutter vi lige af med en musikvideo Eventyrteatret lagde op kort før præmieren. Der er gruppen Red Regnskoven der synger om at vi skal passe på regnskoven.

Sneak Peak på Skammerens Datter 2

Her i efteråret opfører Østre Gavsværk Teater Skammerens Datter 2. Sidste år spillede de 1'eren og følger nu op med en 2'er der samler de sidste tre bøger til en samlet forestilling. Da jeg sidste år hørte at de ville lave en toer, blev jeg utroligt glad, men samtidig også lidt trist da det viste sig at de ville samle de sidste 3 bøger i én forestilling. Jeg kunne nemlig ikke helt forestille mig at der blev plads til Dinas far Sezaun og jeg ville elske at se ham og hans sortemester-fløjte. 3. bog i skammer-serien handler i høj grad om Sezaun og historien er lidt et sidespor når det kommer til at bekæmpe Drakan. Derfor troede jeg ikke at der var plads til ham. De seneste videoer fra Østre Gasværk Teater har dog ændret en del.

Den seneste video er sangen "Hvorfor lige nu?", og ja I kan jo selv hører hvorfor jeg kommer til at tænke på Dinas far, Sezaun, når jeg hører den:



Den anden video der blev lagt op for noget der efterhånden er lang tid siden er en video der fortæller lidt om hvordan søslangen bliver skabt. Søslangen er også med til at underbygge at Sezaun alligevel kommer med for det er i tredje bog at Dina konfronteres med søslangen Ormen.



Jeg glæder mig helt vildt til at se teaterstykket selvom jeg skal vente indtil 21. december. Til gengæld får jeg lov til at opleve hele historien på én gang. Jeg skal nemlig se Skammerens Datter 1 først for derefter at se Skammerens Datter 2.

Er der nogen af jer der skal se stykket? Og glæder I jer ligeså meget som mig?

Nyt om Skammerens Datter på Østre Gasværk

Jeg har tidligere skrevet om at Østre Gasværk teater spiller Skammerens Datter 2 til efteråret. Hvad jeg ikke har skrevet før er at de samtidig laver en genopsætning af Skammerens Datter 1, så der er mulighed for at se eller gense den første inden man skal se den anden.

Grunden til at jeg skriver om dette netop nu er at billetterne blev sat til salg i går. Det betyder at der nu er mulighed for at sikre sig en plads til forestillingerne.

Skammerens Datter 1 spiller fra 7. november til 29. december 2013.
Skammerens Datter 2 spiller fra 29. oktober til 29. december 2013.
Billetter kan købes på gasvaerket.dk

Jeg har planer om at gense Skammerens Datter 1 inden jeg samme dag vil se Skammerens Datter 2. Desværre bliver det først ret sent i spilleperioden at jeg kommer til at se stykkerne da det hele skal passe sammen med hvornår det er muligt at tage helt til København.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Gasværk Teater skriver om Skammerens Datter 2: 

"SKAMMERENS DATTER har taget landet med storm. 53.000 store børn og voksne så første del af Lene Kaaberbøls roman-hit få fantasifuldt liv i Østre Gasværks stemningsfulde scene.

NU kommer fortsættelsen, alle har ventet på: Dinas endelige opgør med Drakan og dragens orden!

SKAMMERENS DATTER 2 - det endelige opgør samler de sidste tre bøger i Lene Kaaberbøls Skammer-serie.

Tag med hele familien på sidste del af Skammerens Datters eventyr og giv jer hen til fantasiens dragende univers.

Mere gys og fryd, et gigantisk søuhyre og nye gribende sange med nordiske ur-toner. Endnu en magisk teateroplevelse med holdet fra Skammerens Datter 1 både på og bag scenen.

Gå ikke glip af det endelige opgør i SKAMMERENS DATTER 2!"

----------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg glæder mig vildt meget og kunne slet ikke lade være med at hoppe og og ned af glæde i går da jeg så at billetsalget var startet. Det bliver spændende at se hvordan de for de tre sidste bøger kogt sammen til en forestilling og så er jeg ret spændt på det gigantiske søuhyre. Jeg mindes ikke at der er sådan et i bøgerne - i hvert fald ikke et der har den store betydning. Men spændende bliver det.

Er der andre end mig der har planer om at skulle ind og se det ene eller andet stykke til efteråret?

Skammerens Datter 2 på Østre Gasværk

I min omtale af musikteaterforestillingen "Skammerens Datter" fortalte jeg at Østre Gasværk planlægger at spille fortsættelsen næste år. Nu er de selv ude på facebook og bekræfter det, så den er altså godt nok. Skammerens Datter 2 vil spille i efteråret 2013 på Østre Gasværk.

Da jeg hørte det i teatret, tænkte jeg på det som om det var anden bog i serien, Skammertegnet, der skulle spilles og at de måske ville spille alle de resterende tre bøger over de næste tre år, men sådan bliver det (desværre) ikke.

Lene Kaaberbøl skriver de tre sidste bøger om til en historie hvor Dinas endelige opgør med med Drakan og dragen orden vil finde sted. Det lyder okay, men jeg er alligevel lidt bange for hvad der kan ske, og så kommer der jo til at mange en hel del. Jeg havde lige glædet mig til at se Sezaun på de skrå brædder. Jeg tror han kunne gøre det godt der, og jeg ville have elsket at høre ham spille fløjte. Den drøm må jeg hellere lade være med at tænke for meget over, for jeg tror ikke at der er plads til ham i en Skammerens Datter 2 på Østre Gasværk.

Billetsalget er allerede starten, men kun i en meget kort periode. Østre Gasværk skriver selv på facebook at premieren vil ligge før og sidste spilledag vil være efter. De fleste forestillinger i den uge de er til salg i nu er også allerede udsolgt.

Om det bliver de samme skuespillere er heller ikke helt på plads endnu, men dog skriver Østre Gasværk at Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose igen vil spille Dina. Det er godt, for det ville være meget mærkeligt hvis stykkets store hovedrolle skulle spilles af en anden. Jeg håber og at dem der spiller Rosa, Nico, Drakan og Melusina skal være med næste år. Det er dem jeg mener er de øvrige nøglepersoner og de ville være svære at udskifte.

Selvom det kun bliver en forestilling mere, så er jeg super glad, og jeg skal helt sikkert i teateret næste år for at se afslutningen på historien - også selvom slutningen bliver en del anderledes end bogen.

Der kan ses en lille smule mere her: Billetbillet.dk - Skammerens Datter 2

 - Selvom det meste der er afsløret om forestillingen står på Østre Gasværks facebookside: Gasværket (Facebook)

Skammerens Datter fungerer godt på de skrå brædder

Skammeren Melussina (Nastja Arcel). Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)

I lørdags var jeg igen i teateret – denne gang for at se Skammerens Datter på Østre Gasværk teater. Stykket er baseret på Lene Kaaberbøls roman af samme navn (læs min anmeldelse af bogen). Nu er bogen blevet levende på de skrå brædder og det fungerer rigtigt godt.

Det var med stor spænding at jeg sætte sig til rette på min plads og ventede på at lyset skulle slukke og forestillingen begynde. Forestillingen starter med at vise og fortælle hvad en skammer er, og det fungerer godt at vise det på den måde. I bogen lærer men det stille og roligt, men her i teaterstykket er man nød til at vide hvad den skammer er fra starten.  I et inferno af farvet lys fornemmer man hvad det vil sige at se en skammer i øjnene, og jeg må da indrømme at jeg selv sad og krympede mig under flere af de scener hvor skammerkrafterne bliver brugt.

I bogen møder man først Nico, i fangekælderen sammen med Dina, men her i teaterstykket formår de på en god måde at introducere ham før. Man møder ham mens han fester i kroen og drikker sig fra sans og samling. Det er også her Rosa introduceres i teaterstykket. I bogen kommer hun jo først med meget sent, med det er rigtigt godt at hun bliver tydelig i teaterstykket så tidligt.

Bortset fra de små ændringer med introduktioner o.lign. så følger teaterstykket bogen rigtigt godt.

Scenografien er fantastisk. Det er utroligt hvad man kan få ud af det gulv. Der er masser af lemme og luger der kan åbnes og lukkes og som ofte bruges som ind- eller udgang fra scenen. Døre kan løftes op fra gulvet og rum formes med firkanter af lys. Det hele er super simpelt, men meget sigende og man er ikke i tvivl om hvad der er hvad og hvornår man er hvor.

Der var fra starten, da forestillingen blev annonceret, lovet en rigtig drage, og det må man sige at man får. Dragen er virkeligt godt lavet og forestillingen går hen og blive en anelse uhyggelig med dragen på scenen.

Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse. Det var fantastisk at se min yndlingshistorie blive levende på den måde, og jeg kan kun anbefale at man tager ind og ser en af de sidste forestillinger – der er stadig nogle ledige billetter.

Se mere her: Østre Gasværk Teater

Skammerens Datter, Dina (Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose). Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)

Rosa (Sara Viktoria Bjerregaard Christensen). Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)

Nico & Dina (Simon Mathew og Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose).
Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)

PS. Jeg ved ikke hvor meget det er ude i offentligheden, for jeg kan ikke finde noget om det på nettet, men da forestillingen sluttede, blev det fortalt at de vil opføre fortsættelsen, Skammertegnet, til næste efterår ligeledes på Østre Gasværk. Det var en utrolig god nyhed og jeg blev hurtigt enig med de andre om at vi da igen må i teateret næste år. 

Eventyrteatret: Valhal

Pressebillede fra Eventyrteatret.

I lørdags blev det endelig dagen hvor jeg skulle i Eventyrteatret og se årets store efterårsmusical. Det er gået hen og blevet en fast tradition, og for 19. gang var det med spænding at jeg satte mig til rette foran scenen.

Det specielle ved Eventyrteatret er at det kun er børn og unge der medvirker. Hvert efterår opsættes en stor og velskrevet musical, med underholdende dialoger, ørehængende musik og fantastiske kostumer. I år stod der Valhal på programmet, for efter mange år med eventyr har de kastet sig over mytologien.

Spændende handling
Kort fortalt handler stykket om at verden skal reddes fra Ragnarok. Grid er en menneskepige der bor i en landsby i Midgård. Hun mistede sin mor som spæd og nu vil hendes far endnu engang drage ud for at kæmpe mod jætterne. Det vil Grid ikke have for hun ved at hun ikke vil se ham igen.

I Valhal kommer en jætte forbi med en såret svartalf. Han er blevet såret af de frygtelige valravne, som er en blanding af et menneske, et rovdyr og en ravn. Valravnen er ved at samle en hær for at angribe Asgård. For at forhindre det, må fem udvalgte drage ud for at stoppe valravnen.

Undervejs holder Odins ravne Hugin og Munin øje med hvad der sker, og det gør de på deres helt egen og lidt skøre måde.

Endnu et mesterstykke
Endnu gang sad jeg tilbage efter forestillingen med en følelse af tilfredshed. Det er et rigtigt godt stykke. De unge skuespillere kan virkeligt deres kram og det er fantastisk at høre dem synge og se dem danse på scenen.

I Valhal møder vi rigtigt mange forskellige væsener og personer, og de når alle sammen langt ud over scenekanten. En lille ekstra fed detalje er at der under nogle sange står skuespillere nede på gangene blandt publikum. Det gør stykket mere nærværende og som publikum føler man sig pludselig som en del af det hele.  Jeg blev lidt overrasket da en af de store valravne pludseligt stod lige ved siden af mig og min søster. Det var næsten ligesom dengang hvor et spøgelse pustede mig i nakken under stykket Prinsessen på ærten i 1999.

Eventyrteatrets børn starter også med at sætte stemningen til forestillingen allerede fra man ankommer til glassalen. Udenfor går vikinger og møer rundt blandt gæsterne og man fornemmer hurtigt hvad der skal til at ske. Paraden, som de kaldes er også klar i pausen og da pausen sluttede gjorde de opmærksomme på det med en lille sang. Super lækkert og overraskende.

Spiller på hele følelsesregistret
Sangene og stemningen i stykket kommer omkring rigtigt mange følelser. Man mærker hadet til guderne og Grids sorg og savn. Sangene "Drømme" og "Tiden læger alle sår" gav mig en klump i halsen. På den anden side er der den meget hyggelige del, hvor skjalden Brage synger en sang om jætten Jokul, og der hvor historien om Fenrisulven fortælles. Den fortælles som en rigtig folkevise og der virker rigtigt godt at man kan høre de nordiske toner i musikken og sangene. Når man snakker om nordiske toner er det også værd at nævne sangene med de flotte valravne. De sætter en uhyggelig og mystisk stemning med lyden af ægte nordiske urtoner. På et sprog man ikke helt forstår, skabes en fornemmelse af at valravnene er noget gammelt og ukendt og det fungerer rigtigt godt.

De skøre indslag
Som sædvanligt er der også nogle rigtigt sjove episoder i Eventyrteatrets forestillinger og i år blev de leveret af ravnene Hugin og Munin, samt to vikinger der også var rigtigt underholdende. Derudover var valkyrierne noget der kunne få alle til at trække på smilebåndet. Sangen "Vokaler og konsonanter" kommer også ind på noget meget rigtigt og det er virkeligt underholdende at se og høre på.

Alt i alt
Et fantastisk stykke som kun kan anbefales til alle - både børn og voksne. Når I det ikke i år er jeg ikke bleg for at anbefale deres efterårsforestilling til næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen i efterårsferien.

Praktisk info
Forestillingen Valhal spiller i Glassalen i Tivoli (København) indtil d. 21. oktober og der skulle stadig være billetter tilbage. Billetten giver desuden indgang til tivoli, der er flot pyntet med tusinder af græskar.

Webside: http://eventyrteatret.dk/
Facebook: http://www.facebook.com/Eventyrteatret?fref=ts

Pressebillede fra Eventyrteatret.

Pressebillede fra Eventyrteatret.

Pressebillede fra Eventyrteatret.

Endnu en smagsprøve på teaterstykket Skammerens Datter

Tidligere har jeg vist en video med en sang fra teaterstykket Skammerens Datter, der opføres på Østre Gasværk til efteråret. Nu er der kommet endnu en video, og denne gang med titelsangen. Her får I dem begge to.







Jeg har netop genlæst bogen og sangen "Se mig i øjnene" passer faktisk rigtigt godt til bogen og bruger nogle af de beskrivelser der er i den. F.eks. det med mørke huler, og et lys som bliver større. Jeg glæder mig meget til se se Skammerens Datter bliver bagt til live på de skrå brædder.

Smagsprøver på efterårets teateroplevelser

Mit efterår ser godt ud i forhold til teateroplevelser. Den står på hele to af slagsen.

I efterårsferien skal jeg ind og se eventyrteatrets musical "Valhal". At tage i eventyrteatret har været en tradition for min mor, min søster og jeg i rigtigt mange år. Faktisk er det til efteråret 19. år vi skal ind og se deres forestilling, så for mig er det ikke rigtigt efterår hvis jeg ikke har været i teatret. Musikken er en meget vigtig del af teateroplevelsen og den fylder meget i tiden bagefter. Ofte hører jeg musikken fra de forskellige forestillinger for at mindes dem og opleve dem igen. Det er utroligt hvor musik kan gøre for hukommelsen. I år er det muligt allerede at nyde musikken nu. Eller i hvert fald et enkelt nummer, og det lyder rigtigt godt og giver indtryk af en god forestilling. Jeg glæder mig. Se musikvideoen til sangen "Jokul" her:




Anden teateroplevelse er "Skammerens Datter" der opførste på Østre Gasværk hele efteråret. Jeg skal først ind og se den til november, men jeg glæder mig allerede rigtigt meget. I lørdags var jeg til Tordenskjoldsdage i Frederikshavn for at fejre Sankt Hans. Hvad jeg ikke vidste var at Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose, der skal spille skammerens datter i teaterstykket på Østre Gasværk, kom og sang en sang fra forestillingen. Det var rigtigt sjovt at hører en sang allerede nu og det fik mig til at glæde mig endnu mere til jeg skal se teaterstykket. Det har også givet mig en gevaldig lyst til at genlæse bogen igen, så historien kan være i frisk erindring. Sangen der hedder "Se Mig i Øjnene" kan høres her:

Skammerens Datter som teaterstykke

For en del år siden var der rygter om at Skammerens Datter skulle filmatiseres. Det håb har jeg opgivet for lang tid siden, for der er ikke sket noget på den front i de sidste seks år. Men nu er der en anden mulighed for at se bogen blive levende. Og med levende mener jeg rigtig levende. Den bliver nemlig til et teaterstykke på Østre Gasværk Teater. Forestillingen vil spille fra 30. august til engang i november, så der er masser af tid til at komme ind og se den. Min mor gjorde mig opmærksom på det, så jeg skal ind og se den sammen med hende, min søster og min kæreste, når vi får bestilt billetter om lidt.

Til dem der ikke ved det er Skammerens Datter skrevet af Lene Kaaberbøl og er første bog af fire i serien om Skammerens Børn.

Udklip fra Østre Gasværk Teaters hjemmeside. 

Østre Gasværk Teater skriver om stykket, der bliver en musikteaterforestilling:

Tag med hele familien på Østre Gasværk Teater og oplev Lene Kaaberbøls fængslende fantasyhistorie om skam, mod og kærlighed.
For første gang nogensinde sætter SKAMMERENS DATTER de allerstørste følelser fri i en stor, dramatisk musikforestilling.

SKAMMERENS DATTER forvandler Østre Gasværk Teaters kæmpe scenerum.
Rejs med på Dinas færd fra Lindehuset i Birkene gennem skovene til Dunarks slimede dragegrotter, til alkymistens lune værksted og det truende folkemylder ved skafottet.
Undslipper Dina dragens kløer?

SKAMMERENS DATTER er gys og fryd, drageblod og nordiske ur-toner – en magisk musikteateroplevelse.

Tag med fantasien, drager og ravne på et eventyrligt ridt over bjerge, kløfter og vindebroer – og find modet til at overvinde de ondeste kræfter! (Østre Gasværk Teater)

Jeg tror at det bliver rigtigt godt og jeg glæder mig til at se bogen blive levende. Skammerens Datter er som jeg sikkert har fortalt et utal af gange en af de bøger der betyder rigtigt meget for mig, fordi det var den der lukkede døren til fantasyverdenen op. Det bliver sjovt at se hvordan de får den fra bogen og op på scenen.

Læs mere her: Østre Gasværk Teater: Skammerens Datter

Morskabs-Theatret: Peters Jul

I går, lørdag, var jeg i teatret for at nyde en dejlig juleforestilling og vække min julestemning.

De fleste kender Peters Jul (og hvis I ikke gør, så skal I tage og læse den). Starten lyder således:

"Jeg glæder mig i denne tid
Nu falder julesneen hvid
Så ved jeg julen kommer..."

Og det er også her Morskabs-Theatrets forestilling om Peters Jul starter. Den gamle kendte historie i nye klæder med masser af sang og musik til. Peter glæder sig til julen og da bedstemor kommer skal hun fortælle en historie for de tre søskende Hanne, Peter og Ida. Den skal indeholde både julestemning, magi, eventyr og kampe mod skurke, så bedstemor må både i gang med at læse og digte.

Peter møder den fattige dreng Rasmus, også kendt som den sorte hånd. Peter vil gerne have et liv der er lidt mere ligesom Rasmus', hvor han selv bestemmer og ikke behøver høre efter hvad barnepiger og forældre siger. Rasmus vil derimod gerne have Peters trygge liv med et varmt hjem og mad på bordet hver dag. En gammel historie fortæller at en snemand kan opfylde ønsker og da både solen og månen står på himlen lykkedes det for drengene at få opfyldt deres ønsker.

Peter synes dog ikke at livet som den sorte hånd er helt som han havde forventet og sammen finder de to drenge ud at at det måske ikke er så godt at få alt hvad man ønsker sig.

Morskabs-Theatret har lavet en dejlig familiemusical der har givet nyt liv til Peters Jul og som fik mig i julestemning, så jeg nu er klar til at træde ind i december med nisser og jul over det hele. Stykket kommer rigtigt flot igennem med budskabet om at den ægte jul kommer indefra.

Når man tænker på at Morskabs-Theatret er et amatørteater, uden professionelle folk, så synes jeg rigtigt godt om det. Jeg har en tendens til at blive skuffet når jeg ser teater der ikke er lavet af Eventyrteatret, og især når det er teater kun med voksne. Jeg er positivt overrasket over Morskabs-Theatret og synes at der er gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at få hele forestillingen op at stå. Musik og sang var god og man kunne mærke de fleste at skuespillerne på scenen. Særligt synes jeg at de børn der spillede Peter, Rasmus og Ida, gjorde det rigtigt godt.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse og det er da muligt at jeg kommer ind og ser flere af Morskabs-Theatrets forestillinger i fremtiden.

Her er der lidt billeder fra forestillingen: Peters Jul - Aalborg Kongres og Kultur Center

Eventyrteatret: Herkules

Eventyrteatres 20 års jubilæumsforestilling er Herkules fra den græske mytologi. De spiller hele efterårsferien i Tivoli og jeg tror at der stadig er biletter at få.

Billedet stammer fra www.eventyrteatret.dk

Herkules er halvgud, søn af Zeus og han er vokset op på Olympen blandt de andre guder. Han føler sig dog ikke helt hjemme, for guderne har svært ved at acceptere ham som en af dem. Den dag Hebe, ungdommens gudinde, forsvinder med livets vand skyder de skylden på Herkules og lægger ansvaret for at finde hende på hans skuldre. Herkules drager ned til Jorden og hans rejse for at finde Hebe fører ham forbi krigeriske Amazoner, Dionysos festlige slæng, Hesperiderne og hele vejen ned til Hades i dødsriget. 

20 år med eventyr

Eventyrteatret sætter lys, farver og fart på de gamle eventyr, sagn og nu også mytologier. De har gjort det i 20 år, og skabt 20 helt fantastiske eventyrmucialkals som de hvert år har opført i efterårsferien. Med Herkules viser Eventyrteatret endnu engang at der er masser af talent i børn og unge. De unge skuespillere spiller professionelt teater med en glæde og lyst der langt overskygger voksne skuespillere. 

Da jeg for 18. år i træk satte mig i teatersalens sæde var det med store forventninger og de blev i aller højeste grad opfyldt. Skuespillerne er super gode og jeg er særligt vild med Alex Høgh Andersen der spiller Dionysos, Rikke Westi der er Amazonernes leder Hippolyta, og så var Magnus Jacobsen helt fantastisk i rollen som Amor. Det er super fedt at se de unge talenter og når jeg sidder og ser teaterstykket drømmer jeg mig selv op på scenen, selvom jeg ved at jeg aldrig ville turde det i virkeligheden.

En velkomst af guder og gudinder

En af den helt særlige ting ved Eventyrteatret er at de har deres parade der byder velkommen til. Det er en gruppe af børn og unge der i år var klædt ud som guder og gudinder. Inden forestillingen byder de velkommen og snakker med børn og hvem der nu ellers kommer forbi. I pausen er de ligeledes til at finde rundt omkring glassalen og når stykket slutter siger de også farvel. Det er super hyggeligt og skaber den helt specielle stemning som jeg også husker fra dengang jeg var barn. 

Glimmer, Glitter og Guld

Som 20 års jubilæumsforestilling skal der selvfølgelig ikke spares på guld og glimmer og det er der bestemt heller ikke gjort. Skuespillerne er klædt i flotte og glitrende kostumer, der i øvrigt allesammen er super gode. Men selvom der er gjort lidt ekstra ud af glitteret, så har det ingen betydning for kvaliteten af forestillingen for den var nemlig stadig i top.

Ørehængende sange og komiske hentydninger til nutiden

Som altid var stykket fuldt med dejlige sange, der er med til at fortælle den gode historie. Jeg har hørt cd'en hele dagen i går og allerede nu kan jeg synge med på mange af sangene og det bliver der gjort, for de er fyldt med glæde og energi der kun kan gøre en i godt humør. Både i sange, og replikker kan man som voksen seer se de mange små henvisninger til nutiden. F.eks. den scene hver Dionysos holder fest i skoven eller der hvor guderne er blevet gamle, senile og har fået gigt. Det er sådanne ting der bl.a. er med til at gøre stykket til en succes hos alle aldersgrupper. 

Jeg håber at Eventyrteatret fortsætter i mange år endnu, for det er gået hen og blevet en tradition og en fast del af mit efterår. Derudover vil jeg meget gerne kunne give mine egne børn (når de engang kommer) den samme gode oplevelse som jeg har haft. 

Her til sidst så tjek lige nogle af de gode billeder fra forestillingen (alle billeder stammer fra www.eventyrteatret.dk): 

Eventyr + teater = Efterår

Eventyr og teater er blevet en meget vigtig del af mit efterår og det er også grunden til at jeg i næste weekend tager helt til København for at se Eventyrteatrets efterårs-musical "Herkules". Når jeg sætter mig til rette i glassalen er det for endnu engang at træde ind i eventyrets verden ligesom jeg også har gjort det hvert eneste efterår de sidste 17 år. Hvert år bliver jeg suget ind i fortryllende og magiske universer og jeg bliver først lukket ud når tæppet går for igen og lyset tændes, og ikke engang da er jeg helt ude af eventyret. Det bliver i mig, bringer med glæde og lykke og får mig til at gå direkte hjem og høre musikken igen. Musikken fra Eventyrteatrets forestilling kommer altid med hjem og de høres flittigt hele året igennem. Når jeg gerne vil i godt humør, så kommer der lige et eventyr på. Det betyder at jeg kan rigtigt mange af sangene uden ad og synger meget højt med på dem. Som regel gør jeg det kun når jeg er alene for jeg tror ikke at det lyder super godt, men det gør mig bare så glad at høre deres livsbekræftende sange.

Til dem der ikke kender Eventyrteatret, så der det et teater der kun har børn og unge mellem 7 og 19 år på rollelisten. Jeg synes at der er et eller andet helt specielt ved at se så gode børn spille og synge på scenen. De har en dramaskole hvor der går omkring 300 børn. Af dem bliver 90 udvalgt til at spille med i efterårs- og juleforestillingen. Normalt er jeg kun inde og se forestillingen i efteråret, men jeg har da set en enkelt juleforestilling for et par år siden og en der blev spillet i City2 for rigtigt mange år siden.

Jeg kommer som regel kun i teatret den ene gang om året. Det er lidt som om teaterstykker spillet af voksne ikke siger mig så meget. Jeg ved ikke om det er fordi eventyrerne er super godt skrevet om eller om det er fordi børn og unge har en helt speciel energi på scenen der bare fylder hele rummet. Det kan også sagtens være en blanding af de to ting.

I år spiller Eventyrteatret forestillingen "Herkules" og jeg glæder mig meget til at komme ind og oplevet eventyret igen. Her er en lille intro til Herkules:

Og her er en lille video med en sang fra Den Bestøvlede Kat der blev spillet i 2008: Tilbage til Kattenes forsamling

I 2003 fulgte TV2 Eventyrteatret på dramaskolen og i arbejdet op til forestillingen "Hyrdinden og Skorstensfejeren". Det blev til 13 små programmer af ca. 30 min.. Her findes de 11 af dem. De sidste har jeg desværre ikke fundet.

Her er lige lidt mere film fra eventyrteatrets forskellige forestillinger: