I ”Månedens
Forfatter” vil jeg hver måned præsentere en forfatter. Det kan være én,
hvis bøger jeg selv har læst, eller én, som jeg gerne vil læse bøger af. Formålet er at lære lidt mere om de forfattere, hvis bøger jeg går og læser. I dag
gælder det den danske forfatter Lene
Kaaberbøl.
Forfatter Lene Kaaberbøl har en helt central
rolle i forhold til min lyst til at læse. Det var da jeg i 4. klasse stiftede
bekendtskab med Katriona-serien og Skammer-serien at jeg var solgt til
fantasy-genren. De bøger viste mig vejen til en spændende verden af fantastiske
bøger og derfor er Lene Kaaberbøl selvfølgelig den første jeg vil præsentere i ”Månedens Forfatter”.
Nationalitet: Dansk
Alder: Født 24.
marts 1960
Uddannelse: cand.mag.
i engelsk og dramaturgi
Forfatter debut:
1975 med 2 bøger om Tina og hestene
Lene Kaaberbøl var bare 15 år da hun udgav sin første
bog, ”Den første bog om Tina og hestene”,
og siden da er der kommet mange spændende bøger fra hendes hånd.
Lene Kaaberbøl er kendt som en af Danmarks
fantasydronninger, der har skrevet Skammer-serien, om Dina der har arvet sin
mors skammerøjne og kan se skammen hos andre mennesker bare ved at se dem i
øjnene. Serien om Katriona, er også populær og handler om den iltre Kat der drømmer
om at blive Bredinari. Derudover er det blevet til en enkelt enkeltstående
roman i fantasygenren, nemlig Skyggeporten. For tiden skriver Lene Kaaberbøl på
sin nyeste fantasy-serie, Vildheks, der har en lidt yngre målgruppe end de
andre, men stadig holder der høje niveau for en god fortælling.
Ud over hestebøgerne og bøgerne i fantasygenren har Lene
Kaaberbøl også skrevet bøger om W.I.T.C.H for Disney. Det blev til i alt ni
bøger om de 5 piger. Bøgerne er først skrevet på engelsk og derefter oversat
til dansk i samarbejde med Merlin P. Mann. Disney er ikke den eneste som Lene har skrevet bøger for. I 2011 udkom
bogen ”Fortællinger om Bærfolket”, der er blevet til i et samarbejde med DenGamle Fabrik der som bekendt producerer marmelade. Bogen er en videreudvikling af Den Gamle
Fabriks tv-reklamer og kan både fås som rigtig trykt bog og som applikation til
Ipad, hvis man skanner QR-koden på marmeladeglassene.
Ligsom med samarbejdet med Den Gamle Fabrik viste Lene
Kaaberbøl i 2009 at hun ikke er bange for at udfordre det traditionelle
bogformat og prøve noget andet. I 2009 blev bogen Sirene nemlig udgiver. Det er
en såkaldt Plug’n’read bog hvor der i bogen er en lille mp3-afspiller med musik
som passer til de enkelte kapitler i bogen. En fusion mellem bog, musik og
billeder der blev til i samarbejde med Aura Dione, Ask Futtrup, Henrik Olsen og
Uffe Wagner.
Efterhånden som Lene Kaaberbøls forfatterskab har
udviklet sig er hun også gået andre veje og forsøgt sig med andre genre end fantasy-genren.
Det kom der en krimi-serie om Nina Borg ud af. Den er skrevet i samarbejde med
Agnete Friis og makkerparret har skrevet 3 bøger i serien, hvoraf den første
fik prisen som årets bedste spændingsroman 2009 ("Haldald Mogens-Prisen"). Krimigenren må have fanget
Kaaberbøl for i 2010 udkom hendes første selvstændige krimi ”Kadaverdoktoren”.
Lene Kaaberbøl af modtaget en god mængde priser for sine bøger. Der kan bl.a. nævnes "The Best Disney Novel Writer of the Year" for sine W.I.T.C.H-bøger i 2002. "Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris" for Skammer-serien, "Børnebibliotekarernes Kulturpris" og "BMF's børnebogspris" for Skammerkrigen i 2003. "Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris" i 2004. Skyggeporten vandt "Orla-prisen" for bedste børnebog i 2007.
Ud over sit forfatterskab har Lene Kaaberbøl, i samarbejde
med ArtPeople, oprettet børnebogsforlaget Phabel. I dag har det skriftet navn til
People’sPress Jr. og er et datterselskab til People’sPress.
Som en bonusinformation, spiller Lene Kaaberbøl petanque og
var med til at vinde sølv til Danmark ved VM i petanque for kvinder i 2000.
Bibliografi:
Liste over nogle af de bøger Lene Kaaberbøl har skrevet.
Jeg har listet dem som jeg synes er de vigtigste og udeladt billedbøger.
* betyder at det er en bog jeg har læst
Tina og hestene
1. Den
første bog om Tina og hestene, 1975
2. Den
anden bog om Tina og hestene, 1975
3. Tinas
hestepensionat, 1976
4. Tinas
rideskole, 1976
Katriona- serien
2. Hermelinen
- historien om Katriona Trivallia, 1994*
3. Isfuglen
- historien om Katriona Bredinari, 2000*
Skammer-serien
1. Skammerens
datter, 2000*
2. Skammertegnet,
2001*
3. Slangens
gave, 2001*
4. Skammerkrigen,
2003*
W.I.T.C.H
1. Salamanderes
hjerte, 2002*
2. Stilnerens
musik, 2002*
3. Havets
ild, 2002*
4. Grøn
magi, 2002*
5. Den
Grusomme Kejserinde, 2002*
W.I.T.C.H –
Krystalfuglene
1. Stenfalken,
2003
2. Ørnekløer,
2003
3. Uglens
skygge, 2003
4. Den
gyldne føniks, 2003
Vildheks
Nina Borg (krimi),
sammen med forfatteren Agnete Friis
1. Drengen
i kufferten, 2008
2. Et
stille umærkeligt drab, 2010
3. Nattergalens
død, 2011
Enkeltstående
bøger
Morgenlandet, 1988
Skyggeporten, 2006*
Kadaverdoktoren (krimi), 2010
Plug’n’read
Sirene (sammen med Aura Dione, Ask Futtrup, Henrik Olsenog Uffe Wagner), 2009*
Min kommentar til bøgerne
Jeg elsker serien om Katriona og Skammerens Børn. De to serie var som tidligere skrevet også dem der fik mig til at læse meget mere og derfor så betyder de noget specielt.
Da jeg var mindre havde jeg en periode hvor jeg læse alt hvad jeg kunne komme i nærheden af af W.I.T.C.H-blade og -bøger. Jeg husker de første fem bøger som rigtigt gode, men mit W.I.T.C.H-flip må være stoppet et sted mellem 2002 og 2003 for jeg har ikke læst de fire andre bøger.
Serien Vildheks blev jeg nød til at se på, og den skuffede mig en lille smule - den var ikke så stor som skammer-serien og jeg havde nok forventet mig noget lignende. Da jeg bagefter læste anden og tredje bog i serien passe mine forventninger bedre og jeg må indrømme at de fungerer godt, taget den lidt yngre målgruppe i betragtning.
Sirene var en speciel oplevelse at læse, og jeg syntes at ideen med bog, billeder og musik var rigtigt god. Desværre kunne jeg ikke helt finde ud af både at læse og høre musikken på samme tid, så jeg læste bogen og hørte musikken hver for sig. Musikken fungere i øvrigt fint for sig selv og jeg husker det som ret godt.
Jeg har endnu ikke læst nogen af Kaaberbøls krimier, selvom jeg flere gange har overvejet om jeg skulle gå i gang med Drengen i Kufferten. Jeg er bare ikke den store krimilæser, så den oplevelse har jeg stadig til gode.
Læs mere om Lene Kaaberbøl
Kilder:
Min egen hukommelse og viden