Dødens Terning af Kenneth Bøgh Andersen

lørdag den 5. november 2011




Dødens terning

Serie: Den store djævlekrig 2

Kenneth Bøgh Andersen

321 sider

Høst og Søn - 2007



For at undgå spoilers, læs først bogen: Djævlens Lærling

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Filip er ikke længere den søde og artige dreng. Oplevelserne som Djævelens lærling, har lært ham at narrestreger er helt i orden. Han har efterhånden fået en helt normal hverdag, og er oven i købet begyndt at få venner. Men på trods af det savner han sine venner fra helvede, især Satina.

En dag går alting skævt. Filip ser syner og har flere nær-død oplevelser. Det er døden, Mortimer, der vil have fat på ham. Der er problemer. Dødens terning er blevet stjålet. Den terning der tildeler menneskene deres antal leveår. Det betyder at alle mennesker nu fødes som udødelige. Den katastrofe skal der rettes op på. Jahve, Lucifer, og Døden har besluttet at hente Filip til underverden igen, så han kan finde terningen.

Filip er derfor tilbage i helvede, bland gamle venner, og fjender. For dem er der også mange af. Det er mange der ikke synes godt om ham, og vil gøre alt for at genere ham. Sammen med Satina, forsøger Filip at løse mysteriet om dødens terning. Samtidig stilles han over for nogle meget svære valg der kan få store konsekvenser for selve livet.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg begriber ikke hvorfor jeg først får læst Dødens terning nu. Det er jo over et år siden at jeg nød at læse Djævelens lærling. Men pyt med det. Nu er den læst, og det tog godt nok ikke lang tid. Da jeg først var kommet i gang, var den ikke til at slippe.

Jeg elsker beskrivelsen af Helvede. Hvordan man på en måde får indtryk af det her meget skræmmende, uhyggelige og ondskabsfulde sted, men samtidig føler at det er rigtigt rart og hyggeligt at være der. I hvert fald når man er Filip eller en djævel. Kan også rigtigt godt lide den helt banale ting som at man i stedet for dag, siger nat hele tiden. Det får det virkeligt til at virke troværdigt. Som om Helvede, Himlen, og Dødens hjem ser sådan ud i virkeligheden.
Der er også fedt at der gennem hele bogen er referencer til kendte personer, der af den ene eller anden grund er havnet i helvede. En godt skrevet og genial bog.

Eksterne links
Kenneth Bøgh Andersen - den officielle hjemmeside

Anmeldelsen er tidligere postet på Boggnasker.dk

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Den Store Djævlekrig

1 kommentar :

  1. Det er nemlig en skøn serie. Har hørt dem som lydbøger - jeg mener, at det er forfatteren selv, der læser dem op.

    SvarSlet