At se på stjerner i voldsom tåge

I går var der juniormøde og som de gode ledere vi er havde vi selvfølgelig planlagt at vi skulle besøge Urania observatoriet, netop den dag i november hvor der var aller mest tåget. Vi startede med at skulle gå ad Planetstien op til observatoriet og undervejs kiggede vi på de modeller af planeter der står langs med stien. Første udfordring var at finde alle planeterne og det er altså ikke helt let når man ikke kan se 10 meter frem og det er helt mørkt.

I observatoriet så vi film på deres ny 3D-fjernsyn med seje briller på og så var vi oppe og se deres store kikkert. Det er den største kikkert i Danmark som offentligheden har adgang til. De skulle lige vise os at taget kunne åbnes op og drejes så man kan se hele vejen rundt og i den lille åbning var der pludselig en stjerne. Det virkede helt utroligt at vi kunne se noget, så snart efter blev objektiverne fundet frem og der blev stillet skarpt på stjernen, der viste sig at være Jupiter. På selve Jupiter kunne vi se nogle skyggebånd af en art og ved siden af kunne vi også se 3 af dens måner. Det så ca. sådan her ud:

Jeg have på ingen måde troet at det ville være muligt at se noget i går med den tåge der var, men Jupiter var med os, og viste sig på himlen. Det var sjovt at se - jeg tror aldrig at jeg har set sådan rigtigt i en stjernekikkert. Det skal helt sikkert prøves igen en anden gang uden 20 juniorer som også allesammen gerne vil se. Urania observatoriet holder åbent hver onsdag her mens det er mørkt, så det kunne godt være at jeg skulle tage derop en onsdag hvor der er stjerner på himlen.