Juli 2015

Juli betød ferie for mit vedkommende, men inden ferien tog jeg lige et par gode måledage i København i super lækkert og varmt vejr. Jeg nåede i hvert fald at blive ret solskoldet på armene, fordi jeg ikke husker at solcreme er en god ide når sommeren kommer.

Jeg har holdt 2 ugers ferie og brugt alt hvad der findes af ferie og feriefridage på arbejdet. Alt hvad jeg ellers vil holde fri i år bliver på egen regning - lykken ved at være nyuddannet og ikke have optjent ferie endnu :)

Ferien blev brugt herhjemme på gården på skønne Fyn og kan på mange måder betegnes lidt som en arbejdsferie. Der er i hvert fald blevet knoklet med en masse forskellige småprojekter. Her er lidt af hvad vi har nået:

• Slibe og male 6 døre på begge sider.
• Sætte ny bagdør op og skifte lås i terrassedøren.
• Sætte en ny reol op og pakke nogle af flyttekasserne ud fra da vi flyttede sidste år.
• Bygget en kant rundt om brusekabinen på badeværelset så vi ikke længere har vand ud over hele gulvet når vi har været i bad. 
• Sat det lille viktualierum i stand med nyt gips på vægge og lofter, en masse maling og en ny reol. 

Ud over de meget praktiske ting, så mærker jeg også for alvor nu at vi er flyttet til en dejlig gammel have. Der har nemlig været masser af bær der skulle plukkes. Det endte med at blive til knap 1 kg hindbær, 2 kg jordbær, 9 kg ribs og 11 kg solbær. Det tager sin tid at plukke, men nøj hvor jeg elsker at jeg bare kan gå i haven og finde den slags ting. I slutningen af ferien gik vi også i krig med vores kirsebærtræ. Martin klatrede op og skar nogle af de øverste grene af (det er et meget stort træ), og i løbet af den dag endte vi med 17 kg kirsebær. Det var vildt mange.

Når man nu har så mange lækre bær i haven skal de selvfølgelig også bruges til noget så jeg er så småt begyndt at kaste mig ud i saftkogning og syltning. Det blev til solbærmarmelade, ribssyltetøj, solbær-ribssyltetøj, ribsrele, ribssaft, kirsebærsaft og solbærsaft. Jeg er lidt stolt over at det lykkedes så godt med det hele. Næste skridt er at lære at spise det :)

Ferien har ikke kun stået på arbejde. Vi fik også tid til et par overnatninger under åben himmel. Jeg har købt ny hængekøje og den skulle selvfølgelig afprøves. Den første nat frøs jeg og havde svært ved at sove i min normale sovepose. Derfor fandt jeg den store dunpose frem der burde kunne gå ned til omkring -20 grader. Da jeg først havde den med ude, kunne jeg holder varmen og fik en dejlig nats søvn i hængekøjen. Snak lige om en kold sommer. Jeg er godt nok kuldskær, men jeg synes ikke at det plejer at være så slemt.

Selvom ferien 'bare' har været hjemme ser det ud til at bloggen også har holdt ferie. det er i hvert fald ikke meget jeg har fået skrevet den sidste måneds tid. Jeg vil forsøge at få lidt flere indlæg op i den kommende tid.

Julis Bøger:
Jeg kan også mærke på mængden af læste bøger at jeg har haft ferie. På lydbogsfronten har det nemlig næsten stået stille og jeg har kun lyttet til det jeg manglede i Ondskabens Engel af Kenneth Bøgh Andersen - ret præcist 4 timer.

Til gengæld har jeg fået læst mange flere fysiske bøger end jeg plejer - hele 4 stk. Scent of Magic og Taste of Darkness af Maria V. Snyder, var fantastiske og afsluttede en trilogi som jeg startede på for 2-3 år siden. Genkommeren af Lene Kaaberbøl er sidste bog i Vildhekseserien og det var dejlig let læsning. Derudover er jeg igen kommet up to date med CHERUB serien og har læst Ensom Ulv af Robert Mucharmore.

Ud over det jeg nåede at læse færdigt så er jeg også begyndt på Skorpionbjerget af John Flanagan. Det er 5. bog i serien Våbenbrødre, og jeg nyder virkeligt at være tilbage sammen med mandskabet på Hejren. De drenge (og den pige) er skønne.

Kilimanjaro #13: Zanzibar 2

Forrige - Oversigt

Tirsdag d. 6. august

Afslapning på stranden

Afslapning, badning og læsning på liggestole i skyggen. Vi forsøger at gå en tur ud til et fyrtårn på spidsen af øen, men det er ikke helt lavvandet mere, så vi kommer ikke ret langt før vi bliver stoppet af en vagt der sider at vi ikke må gå længere. Vi vender om og bader lidt mere. Om aftenen spiser vi sammen på en restaurant der er ejet af en italiener. Dejlig mad.

Onsdag d. 7. august

Snorkling med ScuBaDo

Om eftermiddagen tager vi ud og snorkler med ScuBaDo. Tre af de andre fra vores gruppe skal også med. Ud over os er der fire andre danskere der skal med. De er lærestuderende og er taget på lidt ferie inden de skal til Somalia og arbejde/i praktik på en skole. Vi får udleveret våddragt, svømmefødder samt briller og snorkel og så er vi klar. I en lille gummibåd bliver vi sejlet ud til den katamaran vi skal sejle med. Vi sejler ud mod en af de øer vi kan se inden fra stranden og om på den anden side af øen. Det tager omkring 1 time. Her hopper vi i udstyret og springer i vandet. Der er to guider med ude på vandet. En i vandet sammen med os. Han har også en redningskrans med sig som man kan holde fast i hvis man har behov for det. Den anden sejler rundt i gummibåden og sikre sig at vi alle har det godt. Kaptajnen bliver på katamaranen og sejler rundt med den. Vi svømmer rundt og kigger på koraler og fisk. På et tidspunkt ser vi en dragefisk og guiden låner vores kamera og dykker ned for at tage billeder. Efter godt 45 min. – der i øvrigt slet ikke føltes som så lang tid – blev vi hevet op af vandet igen. Vinden trækker op og vores kaptajn vil gerne begynde at sejle ind mod land igen. Det bliver en lang sejltur hjem, det blæser og vi må næsten helt ud til spidsen af øen før de krydser over og sejler den anden vej igen. Vi vender et par gange mere og ser solnedgangen inden vi er helt inden ved vores egen strand igen. De andre er allerede gået ned på den restaurant vi skal spise på så vi skynder os op, går i bad og skifter tøj inden vi mødes igen og følges ad hen til restauranten. 

Torsdag d. 8. august

Kæmpeskildpadder på Prison Island

Badeferien er slut, men fordi resten af vores gruppe meget gerne vil ha’ et par timer mere på stranden kommer vi først af sted lidt over middag. Tilbage i Stone Town tjekker vi ind på et nyt hotel, Dhow Palace Hotel – søsterhotel til Tembo Hotel. Kort efter sætter vi kurs mod stranden. Her finder vi en af de både der sejler til Prison Island.

Prison Island er hjemsted for Zanzibars kæmpeskildpadder. Skildpadderne kom til Zanzibar fra Seychellerne som en gave i 1919. Der var fire skildpadder i starten og de havde hjemme i to haver i Stone Town. Deres antal voksede kun langsomt i starten. Skildpadderne skulle tilpasse sig deres nye hjem, men mange af dem blev også stjålet og solgt. Derfor blev skildpadderne flyttet til Prison Island i 1920’erne, men tyverierne fortsatte. I dag er der den nødvendige sikkerhed og skildpadderne er ikke længere i fare for at blive stjålet.

Det første vi gjorde var at gå ind og se skildpadderne. Vi kom lige til fodringstid, så der lå masser af salat der var spredt ud til skildpadderne. De store skildpadder går rundt som det passer dem. Der er lavet stier man kan gå rundt på, men skildpadderne går ligeså gerne på de stier. Som publikum kan man da også frit bevæge sig rundt over det hele. Det er tilladt at røre og klappe skildpadderne. De er kæmpestore nogen af dem og der stå tal på deres skjold. Vi gætter på at det er deres alder. Den ældste vi så var 189 år gammel. Der var også nogle områder med nogle lidt mindre skildpadder. De blev holdt lidt mere inde og fik ikke lov at gå frit over det hele. De mindste skildpadder (med skjold på størrelse med en hånd) var buret godt inde i et bur med tre lag jerngitter omkring. Inde i buret var et endnu mindre bur hvor de allermindste skildpadder var (på størrelse med Toms chokoladeskildpadder). Der blev passet godt på dem og det er i hvert fald ikke lige til at nuppe sådan en skildpadde med i lommen.

Vi gik rundt blandt skildpadderne, klappede og kælede lidt med dem inden vi gik en tur rundt på øen. Man kunne ikke komme ret langt før området blev privat og en del af de hotel der ligger på øen. Vi så en meget flot fasan og nød stranden og vandet inden vi sejlede tilbage til Stone Town. Ham der sejlede os ud til Prison Island ventede med sin båd derude og sejlede os tilbage da vi var klar igen.

Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på restauranten Dr. Livingstone. Vi sad ude på stranden og det var ret hyggeligt. Desværre tog det ret lang tid at få mad og de var til de andres store forundring løbet helt tør for rødvin. Topas har 40 år jubilæum og derfor har de lovet jubilæumskage på alle deres ture i år. Thomas havde arrangeret at restauranten lavede en fin kage til os. Efter at have bedt om kagen et par gange og lidt snak frem og tilbage om hvad der skulle stå på den kom den heldigvis. En meget brun kage med teksten ”HAPPYBIRTH DAY TOPAS”.

Fredag d. 9. august

Afrejse fra Zanzibar

Sidste dag af ferien. Vi skal af sted fra hotellet omkring middagstid, men inden da bruger vi lidt tid på at gå rundt i Stone Town. Vi har snakket lidt om at købe et smykke med tanzanite og det ender med et vedhæng til en halskæde. Det er en fin halskæde, men også temmelig dyr i forhold til hvad jeg normalt er villig til at betale for smykker. Jeg retfærdiggør det overfor mig selv med at det er utroligt sjældent at jeg køber smykker og at det er et godt minde fra turen.

Pludseligt får vi travlt med at skulle af sted mod lufthavnen. Vi havde tidligere fået at vide at branden i Nairobi i går ikke ville give problemer, men i dag er der tekniske problemer i lufthavnen her på Zanzibar så vi skal af sted så hurtigt som muligt. I lufthavnen samler Thomas vores pas og billetter sammen og sørger for at tjekke os ind. Det fly vi oprindeligt skulle med var tre timer forsinket, så vi bliver booket om til et fly der kun flyver en time senere end planlagt. Efter lang ventetid – først på at blive ombooket, og derefter i ventesalen – bliver vi guidet ud til et fly. Pladsreservationen er helt gal. Der er dobbelt bookninger på flere sæder og Martin skal bl.a. sidde på samme plads som en herre der skal fortsætte videre med flyet. Vi får sat og ned, men kort tid efter lyder en skratten fra højtalerne og vi får besked på at gå ud af flyet igen. Der er motorproblemer og flyet kan ikke starte. Vi må derfor tilbage – gennem endnu et sikkerhedstjek – og ind i ventesalen. Thomas er blevet udenfor og snakker med personalet i lufthavnen. Vi bliver vinket ud igen og skal udpege vores bagage de har hentet tilbage fra det ødelagte fly. Vi finder det hele og bliver nu gennet over i et andet fly. Der er ingen faste pladser, så vi må bare sætte os hvor der er plads. Endelig er alle om bord og vi kan forlade Zanzibar. Vi håber at også bagagen er nået med. Selvom det ikke tager så lang tid at flyve til Dar Es Salaam så nærmer tiden sig for vores næste flys afgang. Ifølge den oprindelige plan havde vi 3 timers ventetid i Dar Es Salaam, men nu er det mere tvivlsomt om vi overhovedet når flyet derfra.

Da vi lander i Dar Es Salaam er der under 1 time til næste fly flyver og fordi det ikke er samme flyselskab skal vi have fat i vores bagage og tjekke ind igen til den sidste del af rejsen hjem. To ansatte fra lufthavnen står klar til at tage imod os. Vi får besked på at dele os, så nogle bliver og venter på vores bagage, mens resten af os tager alle pas og billetter og går hen for at tjekke og ind. Martin venter på bagagen, mens jeg går mod tjek in. Den ene af de to luftshavnsdamer fører os ned ad en gang, rundt om et par hjørner og så er det tid til endnu et sikkerhedstjek. Jeg ender med at have 4 pas i hånden inden indtjekning. Vi bliver guidet lige over til de skranker der skal betjene os, men vi kan ikke bliver tjekket fuldt ind før bagagen kommer. Da de andre kommer med bagagen bliver det hele vejet ind på en gang. Derefter går det i fuld fart videre. Vi skal ud af landet, så ligesom da vi ankom og skulle have visum, så skal man udfylde et stykke papir om at vi forlader landet igen. Frem ryger kuglepenne og med rystende hænder bliver sedlerne udfyldt inden vi kan gå gennem kontrollen og få tjekket fingeraftryk mm.. Vi løber op ad trappen. Gaten er lukket og flyet skal næsten til at flyve, men vi bliver gennet igennem og må løbe ned at trappen, og ud på landingsbanen. De har frakoblet broen til flyet og sat en trappen hen til. Det er den vi skal op ad. Vi når heldigvis alle sammen at komme med, men vi har dårligt sat os til rette før flyet ruller ud på startbanen. På trods af den store forsinkelse nåede vi det hele og flyet letter til rette tid. Bagagen nået til Dar Es Salaam, så vi håber at den ligesom os selv også nåede ombord på dette fly til Doha.

Efter den stressede og forvirrende afgang fra Tanzania går resten af turen som smurt og vi lander i Danmark, lørdag d. 10. august omkring kl. 8 om morgenen. Vi tager det stille og roligt venter på vores bagage, køber billet til toget og venter på at toget kommer. Fordi vi ikke ville løbe hen til toget, må vi vente lidt, men det er helt fint. På Odense st. siger vi kort hej til Martins forældre, inden vi fortsætter til Aalborg. Vi er hjemme midt på eftermiddagen efter en fantastisk rejse som vi sent vil glemme.

Forrige - Oversigt

Kilimanjaro #12: Zanzibar 1

Toppen af Kilimanjaro set fra flyveren.

Forrige - Oversigt - Næste

Lørdag d. 3. august

Fra fastlandet til Zanzibar

Mest af alt en transportdag. Om morgenen kørte vi afsted fra Heigview Hotel og havde et kort stop på et børnehjem inden vi kørte mod Kilimanjaro National Airport. Vi fløj midt på eftermiddagen med retning mod Zanzibar. Fra flyveren kunne vi lige nå at se toppen af Kilimanjaro stikke op over skyerne.

Vi landede på Zanzibar først på aftenen og blev kørt til vores hotel i en minibus. Hotellet ligger lige midt i Stone Town, så vi stiller bagagen og går vi hen til Forodhani Garden hvor der er stort madmarked. Det er ramadan så de lokale spiser ikke før efter solnedgang og på pladsen er der stor aktivitet. Der er masser af seafood og Zanzibar Pizza. Vi forsøger os med sidstnævnte, der dog ikke har meget med pizza at gøre. Det er en meget tynd dej, der pakkes halvt omkring en eller anden form for fyld. Derefter steges den på begge sider. Den vi fik med kylling smagte godt. 

Madmarked i Forodhani Garden

Søndag d. 4. august
Spicetour i krydderiplantage lidt uden for Stone Town

Om morgenen da vi står op regner der. Det er åbenbart meget normalt at der regner om natten (og først på morgenen) på denne tid af året. Vi får dejlig morgenmad med bl.a. pandekager og croissanter. Dagens program står på spice-tour i en krydderiplantage lidt uden for StoneTown. Det er ikke alle der tager men, men os der gør kører af sted i en minibus. Vores guide er med os allerede da vi kører fra hotellet. Undervejs gør vi et par små stop hvor han kort fortæller om bl.a. kejserens badehus.

På krydderituren fik vi først lidt at vide om nogle forskellige træer, bl.a. mahogni og et bestemt træ som de bruger til deres både. Vi så lugte frugt, som Signe kaldte dem. Jeg kan ikke lige huske hvad vores guide sagde de hedder. Derefter blev der gravet en meget gul rod op. Når den bliver tørret og pulveriseret så er det gurkemeje. Der var pepperplanter der voksede op af andre træer og så så vi et kaneltræ. Man bruger både bladene, rødderne og barken til forskellige ting, men det var først da vi lugtede til barken at vi kunne gætte hvad det var. Vi fik også set nelliker. De er ret stærke når man bider i dem. Nelliker bruges til udrensning af systemet, så hvis man har forstoppelse skal man bare lave sig en god kom nellike the og så sørge for at være hjemme med adgang til toilettet. Dette fortalte guide lige inden han bad os om at bide i dem.  Vi fik også vist en muskatnød. Den er pakket ind i en fin gul ’frugt’ og rundt om selve nødden er der et rødt ’net’ der minder en del om plastik. Vi får at vide at muskat anvendes blandt kvinder som et mildt beruselses middel. Vi så bananer og kakaobønner inden turen kom til Zanzibars stærkeste chili. Chili bliver lokalt kaldt pili-pili, og den stærke udgave her hedder så pili-pili-hoho fordi den er så stærk at man er nød til at sige hoho når man har spist den. Der var et par stykker der smagte på den og den var vidst ret stærk. Vi fik Litchi (kærlighedsfrugt) og carambole (stjernefrugt) inden vi kom hen til næste spændende krydderi. Inden i en skal ligger nogle små røde kerne. Når de mases lidt giver de en rød/orange farve der kan bruges til at lave f.eks. læbestift af. Den bruges også i et krydderi, men hvilket kan jeg ikke huske. Guiden og flere af de andre gav sig selv læbestift og malede deres øjenbryn med den røde farve.

Så var tiden kommet til kokosnødderne. En afrikaner kom hen og skulle vise hvordan de klatre op i palmerne for at hente kokosnødderne ned. Af bananblade laves en ’snor’ som i et ottetal vikles rundt om fødderne (og det er selvfølgelig bare tæer). Derefter begynder han bare at klatre op af palmen ved at holde fast med armene og hive fødderne lidt længere op. Han rejser sigt lidt og flytter hænderne højere op. Da han når toppen, hugger han kokosnødderne ned. De synger når de klatrer i palmerne for at advare folk på jorden om at der falder kokosnødder ned. Da han er færdig klatre han ned igen og skal lige vise sig ved at hænge på hovedet i benene. Efter den lille opvisning får vi også lyst til at prøve hvis vi vil. Martin skal selvfølgelig prøve. Det går ret godt og han kommer hurtigt et stykke på. De må da også sige stop til ham to gange før han kravler ned igen.  Vi smager kokosnøddesaft, ser en ananas og der bliver lavet et par solbriller af et ananasblad.

Spice-touren slutter, men inden vi begiver os hjem kommer vi omkring en lille biks der sælger mange af de krydderier vi lige har set og så skal vi have frokost. Den foregår siddende på gulvet i et ’hus’ med halve vægge.

Om aftenen spiser vi aftensmad på en tagterrasse. Det er fint, men også lidt dyrere and hvad priserne ellers er. Vi ender med at give omkring 53 USD i alt for os begge to. 

Tembo Hotel (Tembo betyder elefant på swahili)

Nelliker før de bliver tørret 

Muskatnød - det røde 'net' rundt om selve nødden mindede i høj grad om plastik

Udsigt  over Stone Town fra den tagterrasse vi spise aftensmad på.

Mandag d. 5. august
Byrundtur og afgang til Kenwa Beach

Vi starter dagen med en byrundtur i Stone Towns gamle gader. Vi går bl.a. forbi House of Wonder, der var det første hus med elektricitet på Zanzibar. Det var kongens bolig og der findes ingen tårne i Stone Town der er højere end tårnet på House of Wonder for ingen måtte bygge højere end kongen. Vi er forbi den gamle havn hvor der i dag afholdes festivaler og så er der også kommet et amfiteater. Vi ser på dørene, for døre i Stone Town har en stor betydning. Hvis man kan læse symbolerne rigtigt kan man læse mange ting om den familie bare ved at kigge på døren. Der er f.eks. forskel på om der er en bue over døren eller den ’bare’ er firkantet. Der er også forskel på altanerne. Nogle altaner er bygget indvendigt efter arabisk kultur fordi man ikke ville vise pigerne frem. Vi går også igennem det store marked hvor de fleste af Stone Towns indbyggere gør deres indkøb. Det er sjovt at gå igennem og vi se bl.a. store madbananer der koster 2000 TZS pr. stk. Vi ser også hvor det gamle slavemarked ligger og at kirker og moskeer ligger side om side i byen uden at det gør noget.  Til sidst går vi forbi Tippo Tipp’s hus og derefter hans gravsted. Han var en stor slavehandler og han er bestemt ikke populær blandt nutidens indbygger på Zanzibar. Alligevel har de ladet hans hus og gravsted stå så man kan lære af fortiden.

Efter byrundturen kører vi af sted mod Kenwa beach. Her får vi fine store værelser med egen altan og udsigt over havet. Vi bor på Sunset Bungalows og spiser frokost på deres restaurant nede på stranden. Det er en fin hvis sandstrand med palmer og stråtækte parasoller. Vi slapper af, læser bøger og går i vandet. Vandet er dejligt, turkisblåt og det bliver meget hurtigt dybt. 

Et rimeligt nyt amfiteater i den gamle havn

Madbanener på markedet

Vores værelse på Kenwa Beach

Stranden

Forrige - Oversigt - Næste

Kilimanjaro #11: Safari 2

Forrige - Oversigt - Næste

Torsdag d. 1. august

Safari på Serengeti-sletten

Vi står tidligt op – Thomas har lavet en aftale med kokken om at de laver morgenmad til os tidligere end normalt så vi kan komme tidligt af sted og være ude blandt dyrene i de tidlige morgentimer hvor de er mest aktive. Vi ser en smuk solopgang og allerede først på dagen er vi nød til at holde tilbage for en flok giraffer der krydser vejen. Det er flotte dyr og det der helt fantastisk ud når de løber. Jeg har aldrig før set en giraf løbe rigtigt. Igen i dag ser vi mange dyr. Vi bliver kaldt hen et sted hvor der ligger en løve, men vi kan ikke rigtigt komme til at se, så vi kører videre og pludseligt er der en hel løveflok der ligger og daser i solen. Vi er også så heldige at vi ser en gepard og lige ved siden af har 3 leoparder fundet vej op i et træ.

Vi spiser frokost i Serengeti Wildcamp og er der fra 12-15. Derefter kører vi ud på endnu et game drive. Vi ser den samme løbeflok som tidligere, men denne gang kommer der en kæmpe han-elefant gående hen mod flokken. Den har retning lige imod løverne og går til ”angreb” på dem, så der rigtigt kommer gang i flokken. Vi ser også en hyæne inden vi kører tilbage til wildcampen.

Vi har været utroligt heldige de sidste par dage og har set alt hvad der næsten kan ses. Vi har set alle ”the big five” og et væld af andre dyr. Det har været så spændende. 

Fredag d. 2. august

Safari i Ngorongoro-krateret

Igen kører vi af sted kl. 6 om morgenen for at få mest muligt ud af dagen. Vi skal krydse Serengeti for i dag skal vi ned i Ngorongoro krateret. Vi ser lidt lyr på vejen, bl.a. endnu en gepard. Den rude der blev knust i forgårs er der nu blevet sat et stykke pap op foran. Det er sat fast med sportstape og holdt ikke ret lang tid da vi først begyndte at køre. Med et styks manglende rude er det lidt koldt i bilen. Da vi kører op over kraterkanten er der skyer og det er koldt og blæsende. Heldigvis bliver det varmere og der er mere sol nede i krateret. Trafikken op og ned af krateret er ensrettet og heldigvis for det. Det er en smal og noget snoet vej der fører ned til bunden. I krateret er der store flokke af gruer og zebraer. Ved den store så er der flokke af lyserøde flamingoer i vandkanten. Vi ser også en stor flot han-løve inden vi spiser frokost. Frokosten indtages i bilerne med udsigt over en sø med flodheste. Grunden til at vi sidder i bilerne er at der er fugle der godt kan finde på at dykke ned og stjæle maden. Vi kører op af krateret igen og kører et langt stykke på kraterkanten. Vi holder en kort pause ved udsigtspunktet inden vi kører til Hotel Heigview i Karatu. Her er vi fremme omkring kl. 14:30. Resten af dagen slapper vi af, læser lidt i vores bøger, pakker om og går i bad. 

Forrige - Oversigt - Næste

Kilimanjaro #10: Safari 1

Forrige - Oversigt - Næste

Mandag d. 29. juli
Hviledag på Springland Hotel og i Moshi

Mandag stod på hviledag med mulighed for at tage ind til Moshi. Vi tog afsted sammen med nogle af de andre om morgenen og havde en lokal guide med der ville vise os lidt rundt inde i Moshi. Vi var bl.a. oppe i Moshi's højeste bygning Kibo Tower på 9. etager. Der var fin udsigt over byen. Tilfældigt kom vi også forbi en kirke hvor vi blev inviteret ind i en skoleklasse for at sige hej til børnene. Efter rundvisningen gik vi tilbage til Springland Hotel. Om aftenen spiste hele gruppen sammen på restauranten Indoitaliano, der havde nogle vildt gode pizzaer.

De søde børn i den skole vi besøgte. Man kan mærke at de er virkeligt glade for at gå i skole. 

Tirsdag d. 30. juli

Safarien begynder

Dagen hvor vi begynder på safari-delen af rejsen. Kl. 9 om morgenen kører vi fra Springland Hotel i tre safari jeeps. Vi kører direkte af sted mod nationalparken Lake Manyara. Der er et godt stykke og efter planen skulle vi være ved parken sidst på eftermiddagen. Undervejs opstår der problemer med vores bil. Vi holder ind til siden og mens 8-10 afrikanere forsøger at lave bilen sidder vi og venter. Vi finder ud af at det er brændstofsystemet den er galt med. Efter 1½ time kører vi videre – men ikke i vores egen bil. Vi kommer ud at køre med en privat bil. Den er ret fin og vi høre Tanzaniansk radio hele vejen hen til det supermarked hvor der er planlagt pause. Derefter venter vi på at der skal komme en ny jeep til os. Det viser sig i sidste ende at være den samme som vi kørte med tidligere. De fik lavet bilen, så vi håber på at den holder resten af turen. Vi kører videre mod Lake Manyara og spiser frokost i bilerne for at spare lidt tid.

Omkring kl. 16 er vi fremme ved Lake Manyara. VI løfter taget på bilen og gør os klar til vores første game drive. Vi ser bl.a. aber, gnuer, bøfler, elefanter, zebraer og flere forskellige slags fugle , men her vil jeg lade billederne fortælle historien.

Efter 1½ times game drive kører vi videre mod Hotel Heighview . Det er også ejet af Zara Tours og det er let at se at det er nyere end Springland. Det virker meget fint og fornemt. Fra bygningen med værelser er der en fin udsigt hen mod Ngorongoro’s kraterkant.

Onsdag d. 31. juli
Besøg i Masai landsby - Safari på Serengeti-sletten - Overnatning i wildcamp

Vi har pakket vores tasker om så vi kun har den sorte taske og en rygsæk med os for de næste to overnatninger foregår i en wildcamp og der er ingen grund til at slæbe alle vores ting med. De bliver i stedet opbevaret på Heighview hvor vi har en overnatning når vi kommer tilbage. Vi kører fra hotellet efter at vi denne gang selv har pakket vores madpakker i de fine hvide papkasser. Vi kører først til Ngorongoro hvor der er lidt ventetid mens vores chauffører ordner papirer så vi kan komme ind. Imellemtiden bruger vi tiden i deres informationscenter hvor man kan se en model af området og lidt om de forskellige dyr. Vi kører ind i parken og har et kort stop ved et udsigtspunkt. Her kan man kigge ned i krateret. Vi kører dog hurtigt videre igen for det er ikke i dag vi skal ned i selve krateret. 

Udsigt over Ngorogoro-krateret

Vi sætter kurs mod Serengeti sletten. Inden vi når helt derhen stopper vi ved en Masai landsby. Vi betaler de 10 USD per person som de vil have for at lade os komme på besøg. I Masai landsbyen byder de os velkommen ved at gå lidt frem og tilbage og så viser de hvor højt de kan hoppe. De viser også hvordan de tænder ild med hestepærer. Bagefter bliver vi delt op i mindre gruppe for at se deres hjem. Hytterne er ikke ret store, så der kan ikke være ret mange inde i dem. Martin og jeg bliver vist rundt af høvdingens søn. I hver hytte bog der op til 6 personer. Forældrene og op til 4 børn. Hos masaierne er det normalt at mændene har flere koner. Der skal så være et hus til hver kone, men det er kvinderne selv der bygger husene.  Vores Masai-guide er 26 og har en kone og et enkelt barn. Han vil ikke have flere koner. Vi besøger også deres skole, hvor de yngste børn bliver undervist. Det er børn yngre end 6-7 år, får når de når den alder bliver de sendt til større skoler. Masaierne er også nomadefolk, så de bliver ikke i den samme landsby hele året. De flytter mellem forskellige steder.

Hen mod slutningen af vores besøg mærker man virkeligt at masaierne forsøger at tjene penge på os. I midten af deres landsby står et stort stativ med alverdens smykker og udskårne træfigurer som de forsøger at sælge til os.

Masai'er 

Masai-landsby

Vi kører videre og kommer ind på Serengeti sletten. Og tro det eller lad være, men noget af de første vi ser, er et af de sorte næsehorn. Der er kun 7 tilbage på hele Serengeti sletten (2 gange Sjællands areal) og så er vi så heldige at se et af dem. Ellers ser vi rigtigt mange andre dyr, men jeg vil her henvise til billederne.

Vi kører ret hurtigt på grusvejene og pacere flere modkørende biler. Sten flyver rundt og nogle gange høres et gevaldigt bang når en sten rammer undervognen. Pludseligt sidder jeg med glasskår over det hele da en sten fra en modkørende bil ramme og knuser sideruden lige der hvor jeg sidder. Det var lidt af en forskrækkelse pludseligt at sidde med ruden i skødet. Vi får samlet glasskårene lidt sammen så de ligger på sædet og heldigvis er der flere sæder i bilen, så jeg finder mig bare et andet.

En smadret rude i bilen.

Vi skal overnatte i Icoma Wildcamp. Planen var at vi skulle sove i telte, men da de har gjort bungalows klar til os nænner vi ikke at sætte os imod og tager pænt imod dem, selvom vi synes det kunne være sjovere at sove i telt. Der er intet hegn omkring Wildcampen, så dyrene kan komme ind på området. Derfor bliver vi også fulgt tilbage til vores bungalow af en Masai-kriger med spyd og det hele da vi går ned efter aftensmaden.

Bungalows i wildcamp

Forrige - Oversigt - Næste