Mandag d. 29. juli
Hviledag på Springland Hotel og i Moshi
Mandag stod på hviledag med mulighed for at tage ind til Moshi. Vi tog afsted sammen med nogle af de andre om morgenen og havde en lokal guide med der ville vise os lidt rundt inde i Moshi. Vi var bl.a. oppe i Moshi's højeste bygning Kibo Tower på 9. etager. Der var fin udsigt over byen. Tilfældigt kom vi også forbi en kirke hvor vi blev inviteret ind i en skoleklasse for at sige hej til børnene. Efter rundvisningen gik vi tilbage til Springland Hotel. Om aftenen spiste hele gruppen sammen på restauranten Indoitaliano, der havde nogle vildt gode pizzaer.
De søde børn i den skole vi besøgte. Man kan mærke at de er virkeligt glade for at gå i skole. |
Safarien begynder
Dagen hvor vi begynder på safari-delen af rejsen. Kl. 9 om morgenen kører vi fra Springland Hotel i tre safari jeeps. Vi kører direkte af sted mod nationalparken Lake Manyara. Der er et godt stykke og efter planen skulle vi være ved parken sidst på eftermiddagen. Undervejs opstår der problemer med vores bil. Vi holder ind til siden og mens 8-10 afrikanere forsøger at lave bilen sidder vi og venter. Vi finder ud af at det er brændstofsystemet den er galt med. Efter 1½ time kører vi videre – men ikke i vores egen bil. Vi kommer ud at køre med en privat bil. Den er ret fin og vi høre Tanzaniansk radio hele vejen hen til det supermarked hvor der er planlagt pause. Derefter venter vi på at der skal komme en ny jeep til
os. Det viser sig i sidste ende at være den samme som vi kørte med tidligere.
De fik lavet bilen, så vi håber på at den holder resten af turen. Vi kører
videre mod Lake Manyara og spiser frokost i bilerne for at spare lidt tid.
Omkring kl. 16 er vi fremme ved Lake Manyara. VI løfter taget på bilen og gør os klar til vores første game drive. Vi ser bl.a. aber, gnuer, bøfler, elefanter, zebraer og flere forskellige slags fugle , men her vil jeg lade billederne fortælle historien.
Omkring kl. 16 er vi fremme ved Lake Manyara. VI løfter taget på bilen og gør os klar til vores første game drive. Vi ser bl.a. aber, gnuer, bøfler, elefanter, zebraer og flere forskellige slags fugle , men her vil jeg lade billederne fortælle historien.
Efter 1½ times game drive kører vi videre mod Hotel
Heighview . Det er også ejet af Zara Tours og det er let at se at det er nyere
end Springland. Det virker meget fint og fornemt. Fra bygningen med værelser er
der en fin udsigt hen mod Ngorongoro’s kraterkant.
Onsdag d. 31. juli
Besøg i Masai landsby - Safari på Serengeti-sletten - Overnatning i wildcamp
Onsdag d. 31. juli
Besøg i Masai landsby - Safari på Serengeti-sletten - Overnatning i wildcamp
Vi har pakket vores tasker om så vi kun har den sorte
taske og en rygsæk med os for de næste to overnatninger foregår i en wildcamp
og der er ingen grund til at slæbe alle vores ting med. De bliver i stedet
opbevaret på Heighview hvor vi har en overnatning når vi kommer tilbage. Vi
kører fra hotellet efter at vi denne gang selv har pakket vores madpakker i de
fine hvide papkasser. Vi kører først til Ngorongoro hvor der er lidt ventetid
mens vores chauffører ordner papirer så vi kan komme ind. Imellemtiden bruger
vi tiden i deres informationscenter hvor man kan se en model af området og lidt
om de forskellige dyr. Vi kører ind i parken og har et kort stop ved et
udsigtspunkt. Her kan man kigge ned i krateret. Vi kører dog hurtigt videre
igen for det er ikke i dag vi skal ned i selve krateret.
Udsigt over Ngorogoro-krateret |
Vi sætter kurs mod
Serengeti sletten. Inden vi når helt derhen stopper vi ved en Masai landsby. Vi
betaler de 10 USD per person som de vil have for at lade os komme på besøg. I Masai landsbyen byder de os velkommen ved at gå lidt
frem og tilbage og så viser de hvor højt de kan hoppe. De viser også hvordan de
tænder ild med hestepærer. Bagefter bliver vi delt op i mindre gruppe for at se
deres hjem. Hytterne er ikke ret store, så der kan ikke være ret mange inde i
dem. Martin og jeg bliver vist rundt af høvdingens søn. I hver hytte bog
der op til 6 personer. Forældrene og op til 4 børn. Hos masaierne er det
normalt at mændene har flere koner. Der skal så være et hus til hver kone, men
det er kvinderne selv der bygger husene.
Vores Masai-guide er 26 og har en kone og et enkelt barn. Han vil ikke have
flere koner. Vi besøger også deres skole, hvor de yngste børn bliver undervist.
Det er børn yngre end 6-7 år, får når de når den alder bliver de sendt til
større skoler. Masaierne er også nomadefolk, så de bliver ikke i den samme
landsby hele året. De flytter mellem forskellige steder.
Hen mod slutningen af vores besøg mærker man virkeligt at
masaierne forsøger at tjene penge på os. I midten af deres landsby står et
stort stativ med alverdens smykker og udskårne træfigurer som de forsøger at
sælge til os.
Vi kører videre og kommer ind på Serengeti sletten. Og
tro det eller lad være, men noget af de første vi ser, er et af de sorte
næsehorn. Der er kun 7 tilbage på hele Serengeti sletten (2 gange Sjællands
areal) og så er vi så heldige at se et af dem. Ellers ser vi rigtigt mange
andre dyr, men jeg vil her henvise til billederne.
Vi kører ret hurtigt på grusvejene og pacere flere
modkørende biler. Sten flyver rundt og nogle gange høres et gevaldigt bang når
en sten rammer undervognen. Pludseligt sidder jeg med glasskår over det hele da
en sten fra en modkørende bil ramme og knuser sideruden lige der hvor jeg
sidder. Det var lidt af en forskrækkelse pludseligt at sidde med ruden i
skødet. Vi får samlet glasskårene lidt sammen så de ligger på sædet og
heldigvis er der flere sæder i bilen, så jeg finder mig bare et andet.
En smadret rude i bilen. |
Vi skal overnatte i Icoma Wildcamp. Planen var at vi
skulle sove i telte, men da de har gjort bungalows klar til os nænner vi ikke
at sætte os imod og tager pænt imod dem, selvom vi synes det kunne være sjovere
at sove i telt. Der er intet hegn omkring Wildcampen, så dyrene kan komme ind på området. Derfor bliver vi også fulgt tilbage til vores bungalow af en Masai-kriger med spyd og det hele da vi går ned efter aftensmaden.
Bungalows i wildcamp |
Ingen kommentarer :
Send en kommentar