Kilimanjaro #13: Zanzibar 2

Forrige - Oversigt

Tirsdag d. 6. august

Afslapning på stranden

Afslapning, badning og læsning på liggestole i skyggen. Vi forsøger at gå en tur ud til et fyrtårn på spidsen af øen, men det er ikke helt lavvandet mere, så vi kommer ikke ret langt før vi bliver stoppet af en vagt der sider at vi ikke må gå længere. Vi vender om og bader lidt mere. Om aftenen spiser vi sammen på en restaurant der er ejet af en italiener. Dejlig mad.

Onsdag d. 7. august

Snorkling med ScuBaDo

Om eftermiddagen tager vi ud og snorkler med ScuBaDo. Tre af de andre fra vores gruppe skal også med. Ud over os er der fire andre danskere der skal med. De er lærestuderende og er taget på lidt ferie inden de skal til Somalia og arbejde/i praktik på en skole. Vi får udleveret våddragt, svømmefødder samt briller og snorkel og så er vi klar. I en lille gummibåd bliver vi sejlet ud til den katamaran vi skal sejle med. Vi sejler ud mod en af de øer vi kan se inden fra stranden og om på den anden side af øen. Det tager omkring 1 time. Her hopper vi i udstyret og springer i vandet. Der er to guider med ude på vandet. En i vandet sammen med os. Han har også en redningskrans med sig som man kan holde fast i hvis man har behov for det. Den anden sejler rundt i gummibåden og sikre sig at vi alle har det godt. Kaptajnen bliver på katamaranen og sejler rundt med den. Vi svømmer rundt og kigger på koraler og fisk. På et tidspunkt ser vi en dragefisk og guiden låner vores kamera og dykker ned for at tage billeder. Efter godt 45 min. – der i øvrigt slet ikke føltes som så lang tid – blev vi hevet op af vandet igen. Vinden trækker op og vores kaptajn vil gerne begynde at sejle ind mod land igen. Det bliver en lang sejltur hjem, det blæser og vi må næsten helt ud til spidsen af øen før de krydser over og sejler den anden vej igen. Vi vender et par gange mere og ser solnedgangen inden vi er helt inden ved vores egen strand igen. De andre er allerede gået ned på den restaurant vi skal spise på så vi skynder os op, går i bad og skifter tøj inden vi mødes igen og følges ad hen til restauranten. 

Torsdag d. 8. august

Kæmpeskildpadder på Prison Island

Badeferien er slut, men fordi resten af vores gruppe meget gerne vil ha’ et par timer mere på stranden kommer vi først af sted lidt over middag. Tilbage i Stone Town tjekker vi ind på et nyt hotel, Dhow Palace Hotel – søsterhotel til Tembo Hotel. Kort efter sætter vi kurs mod stranden. Her finder vi en af de både der sejler til Prison Island.

Prison Island er hjemsted for Zanzibars kæmpeskildpadder. Skildpadderne kom til Zanzibar fra Seychellerne som en gave i 1919. Der var fire skildpadder i starten og de havde hjemme i to haver i Stone Town. Deres antal voksede kun langsomt i starten. Skildpadderne skulle tilpasse sig deres nye hjem, men mange af dem blev også stjålet og solgt. Derfor blev skildpadderne flyttet til Prison Island i 1920’erne, men tyverierne fortsatte. I dag er der den nødvendige sikkerhed og skildpadderne er ikke længere i fare for at blive stjålet.

Det første vi gjorde var at gå ind og se skildpadderne. Vi kom lige til fodringstid, så der lå masser af salat der var spredt ud til skildpadderne. De store skildpadder går rundt som det passer dem. Der er lavet stier man kan gå rundt på, men skildpadderne går ligeså gerne på de stier. Som publikum kan man da også frit bevæge sig rundt over det hele. Det er tilladt at røre og klappe skildpadderne. De er kæmpestore nogen af dem og der stå tal på deres skjold. Vi gætter på at det er deres alder. Den ældste vi så var 189 år gammel. Der var også nogle områder med nogle lidt mindre skildpadder. De blev holdt lidt mere inde og fik ikke lov at gå frit over det hele. De mindste skildpadder (med skjold på størrelse med en hånd) var buret godt inde i et bur med tre lag jerngitter omkring. Inde i buret var et endnu mindre bur hvor de allermindste skildpadder var (på størrelse med Toms chokoladeskildpadder). Der blev passet godt på dem og det er i hvert fald ikke lige til at nuppe sådan en skildpadde med i lommen.

Vi gik rundt blandt skildpadderne, klappede og kælede lidt med dem inden vi gik en tur rundt på øen. Man kunne ikke komme ret langt før området blev privat og en del af de hotel der ligger på øen. Vi så en meget flot fasan og nød stranden og vandet inden vi sejlede tilbage til Stone Town. Ham der sejlede os ud til Prison Island ventede med sin båd derude og sejlede os tilbage da vi var klar igen.

Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på restauranten Dr. Livingstone. Vi sad ude på stranden og det var ret hyggeligt. Desværre tog det ret lang tid at få mad og de var til de andres store forundring løbet helt tør for rødvin. Topas har 40 år jubilæum og derfor har de lovet jubilæumskage på alle deres ture i år. Thomas havde arrangeret at restauranten lavede en fin kage til os. Efter at have bedt om kagen et par gange og lidt snak frem og tilbage om hvad der skulle stå på den kom den heldigvis. En meget brun kage med teksten ”HAPPYBIRTH DAY TOPAS”.

Fredag d. 9. august

Afrejse fra Zanzibar

Sidste dag af ferien. Vi skal af sted fra hotellet omkring middagstid, men inden da bruger vi lidt tid på at gå rundt i Stone Town. Vi har snakket lidt om at købe et smykke med tanzanite og det ender med et vedhæng til en halskæde. Det er en fin halskæde, men også temmelig dyr i forhold til hvad jeg normalt er villig til at betale for smykker. Jeg retfærdiggør det overfor mig selv med at det er utroligt sjældent at jeg køber smykker og at det er et godt minde fra turen.

Pludseligt får vi travlt med at skulle af sted mod lufthavnen. Vi havde tidligere fået at vide at branden i Nairobi i går ikke ville give problemer, men i dag er der tekniske problemer i lufthavnen her på Zanzibar så vi skal af sted så hurtigt som muligt. I lufthavnen samler Thomas vores pas og billetter sammen og sørger for at tjekke os ind. Det fly vi oprindeligt skulle med var tre timer forsinket, så vi bliver booket om til et fly der kun flyver en time senere end planlagt. Efter lang ventetid – først på at blive ombooket, og derefter i ventesalen – bliver vi guidet ud til et fly. Pladsreservationen er helt gal. Der er dobbelt bookninger på flere sæder og Martin skal bl.a. sidde på samme plads som en herre der skal fortsætte videre med flyet. Vi får sat og ned, men kort tid efter lyder en skratten fra højtalerne og vi får besked på at gå ud af flyet igen. Der er motorproblemer og flyet kan ikke starte. Vi må derfor tilbage – gennem endnu et sikkerhedstjek – og ind i ventesalen. Thomas er blevet udenfor og snakker med personalet i lufthavnen. Vi bliver vinket ud igen og skal udpege vores bagage de har hentet tilbage fra det ødelagte fly. Vi finder det hele og bliver nu gennet over i et andet fly. Der er ingen faste pladser, så vi må bare sætte os hvor der er plads. Endelig er alle om bord og vi kan forlade Zanzibar. Vi håber at også bagagen er nået med. Selvom det ikke tager så lang tid at flyve til Dar Es Salaam så nærmer tiden sig for vores næste flys afgang. Ifølge den oprindelige plan havde vi 3 timers ventetid i Dar Es Salaam, men nu er det mere tvivlsomt om vi overhovedet når flyet derfra.

Da vi lander i Dar Es Salaam er der under 1 time til næste fly flyver og fordi det ikke er samme flyselskab skal vi have fat i vores bagage og tjekke ind igen til den sidste del af rejsen hjem. To ansatte fra lufthavnen står klar til at tage imod os. Vi får besked på at dele os, så nogle bliver og venter på vores bagage, mens resten af os tager alle pas og billetter og går hen for at tjekke og ind. Martin venter på bagagen, mens jeg går mod tjek in. Den ene af de to luftshavnsdamer fører os ned ad en gang, rundt om et par hjørner og så er det tid til endnu et sikkerhedstjek. Jeg ender med at have 4 pas i hånden inden indtjekning. Vi bliver guidet lige over til de skranker der skal betjene os, men vi kan ikke bliver tjekket fuldt ind før bagagen kommer. Da de andre kommer med bagagen bliver det hele vejet ind på en gang. Derefter går det i fuld fart videre. Vi skal ud af landet, så ligesom da vi ankom og skulle have visum, så skal man udfylde et stykke papir om at vi forlader landet igen. Frem ryger kuglepenne og med rystende hænder bliver sedlerne udfyldt inden vi kan gå gennem kontrollen og få tjekket fingeraftryk mm.. Vi løber op ad trappen. Gaten er lukket og flyet skal næsten til at flyve, men vi bliver gennet igennem og må løbe ned at trappen, og ud på landingsbanen. De har frakoblet broen til flyet og sat en trappen hen til. Det er den vi skal op ad. Vi når heldigvis alle sammen at komme med, men vi har dårligt sat os til rette før flyet ruller ud på startbanen. På trods af den store forsinkelse nåede vi det hele og flyet letter til rette tid. Bagagen nået til Dar Es Salaam, så vi håber at den ligesom os selv også nåede ombord på dette fly til Doha.

Efter den stressede og forvirrende afgang fra Tanzania går resten af turen som smurt og vi lander i Danmark, lørdag d. 10. august omkring kl. 8 om morgenen. Vi tager det stille og roligt venter på vores bagage, køber billet til toget og venter på at toget kommer. Fordi vi ikke ville løbe hen til toget, må vi vente lidt, men det er helt fint. På Odense st. siger vi kort hej til Martins forældre, inden vi fortsætter til Aalborg. Vi er hjemme midt på eftermiddagen efter en fantastisk rejse som vi sent vil glemme.

Forrige - Oversigt