A Dance with Dragons af George R. R. Martin

fredag den 13. maj 2016




A Dance with Dragons
Part 1: Dreams and Dust
Part 2: After the Feast

Serie: A Song of Ice and Fire 5

George R. R. Martin

690+560 = 1250 sider

udgivet år 2011



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra Goodreads):
n the aftermath of a colossal battle, the future of the Seven Kingdoms hangs in the balance — beset by newly emerging threats from every direction. In the east, Daenerys Targaryen, the last scion of House Targaryen, rules with her three dragons as queen of a city built on dust and death. But Daenerys has thousands of enemies, and many have set out to find her. As they gather, one young man embarks upon his own quest for the queen, with an entirely different goal in mind.

Fleeing from Westeros with a price on his head, Tyrion Lannister, too, is making his way to Daenerys. But his newest allies in this quest are not the rag-tag band they seem, and at their heart lies one who could undo Daenerys's claim to Westeros forever.

Meanwhile, to the north lies the mammoth Wall of ice and stone — a structure only as strong as those guarding it. There, Jon Snow, 998th Lord Commander of the Night's Watch, will face his greatest challenge. For he has powerful foes not only within the Watch but also beyond, in the land of the creatures of ice.

From all corners, bitter conflicts reignite, intimate betrayals are perpetrated, and a grand cast of outlaws and priests, soldiers and skinchangers, nobles and slaves, will face seemingly insurmountable obstacles. Some will fail, others will grow in the strength of darkness. But in a time of rising restlessness, the tides of destiny and politics will lead inevitably to the greatest dance of all.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til bogen:
Bog 4 og 5 i denne serie er lidt specielle i forhold til kronologi. De foregår nemlig på samme tid. A Feast for Crows følger begivenhedernes gang omkring Kings Landing, The Iron Isles, The Vale og Dorne – altså kort sagt den sydlige del af Westeros. A Dance with Dragons foregår modsat i den nordlige del, ved The Wall og på den anden side af havet. Det betyder at fjerde bog kun indeholder nogle af de karakterer vi kender og plejer at følge. Det er også grunden til at nogle vælger at læse bog 4 og 5 samtidig (se Sean Collins læseguide). Selv har jeg valgt at læse dem enkeltvis.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening: 
Det har taget mig rigtigt lang tid at komme igennem denne bog. Næsten et helt år. Indrømmet så læste jeg ikke på den hele tiden og havde lange perioder hvor jeg slet ikke åbnede bogen. Det skyldtes mest af alt at bogen faktisk kedede mig lidt. Jeg er ked af at sige det, men jeg var slet ikke så fanget af denne som jeg var af de første 3 bøger. Handlingen er kompleks og der er mange storylines som efterhånden har bevæget sig langt væk fra hinanden. Jeg er helt sikker på at det nok skal give mening engang, men lige nu så synes jeg at der er mange dele af historien som keder mig bravt.

Jeg har været meget i tvivl om antallet af stjerner og lå og vippede mellem 2 og 3 stjerner. Selvom bogen kedede mig meget, så holder jeg i bund og grund stadig af historien og vil meget gerne vide hvad der sker. Fortællingen af så kompleks at jeg har enorm respekt for George R. R. Martin for at have udtænkt det hele. Det må kræve sin mand at opfinde sådan en verden og sådan en historie der strækker sig over mange meget tykke bøger. Jeg endte på 2 stjerner fordi det trods alt betyder mest hvordan jeg havde det i læseøjeblikket.

Det er kedeligt, men jeg synes at det går ned af bakke for serien. Jeg syntes at den startede fantastisk med de tre første bøger. Bog fire var jeg ikke helt glad for, men havde læst mig frem til at så ville man nok synes meget bedre om 5'eren. Det var bestemt ikke tilfældet for mig. Jeg håber at jeg vil genfinde noget af glæden ved serien når bog nr. 6 engang udkommer. Indtil da vil jeg sætte mig til at se sæson 5 af tv-serien - for den har jeg endnu ikke set :)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: A Song of Ice and Fire


Når 2 bliver til 3

torsdag den 21. april 2016

Nu har bloggen stået stille i en måneds tid. Jeg havde planlagt at skrive en opdatering for marts, men de planer blev spuleret da min lille pige valgte netop d. 31. marts som sin fødselsdag - 5 dage før min termin. Derfor synes jeg nu at tiden er kommet for at vise hende lidt frem - i dag er hun 3 uger gammel.

Fødslen varede det meste af dagen. Den startede med at vandet gik herhjemme kl. 02:30. Vi tog på sygehuset kl. 9:30 og kom med det samme på en fødestue. Her tilbragte vi så hele dagen indtil hun endeligt besluttede sig for at ville ud om aftenen kl. 22:03.

Men her er hun så. Hun hedder Alma og er et dejligt lille vidunder (men det siger alle mødre jo om deres børn).




Selvom hun er fantastisk, så er hun også skyld i at jeg ikke rigtigt får læst og bloggen mere eller mindre står stille. Da jeg gik på barsel var målet at læse A Dance with Dragons færdig før hun kom - det nåede jeg, men siden har jeg ikke rigtigt fået læst - eller skrevet noget til bloggen. Jeg håber at jeg ind i mellem kan finde lidt tid til både bøger og blog, men lige nu prioriter jeg Alma og hendes behov.

Jeg håber at I andre også har det fantastisk og nyder livet.

Nyt på reolen #23: En stor omgang Brandon Sanderson

onsdag den 23. marts 2016

Jeg har længe haft lyst til at bestille en ordentlig stak bøger - og især bøger af Brandon Sanderson. Derfor lagde jeg i starten af marts en stor bestilling på Saxo og gav mig derefter til at vente på mine 10 nye bøger. Fra kæmpe mursten på 1000 sider til en fin lille sag af Patrick Rothfuss.


De første to bøger er nogle kæmper.

The Way of Kings af Brandon Sanderson (Stormlight Archive 1)
Words of Radiance af Brandon Sanderson (Stormlight Archive 2)

Jeg ville egentligt gerne have haft bøgerne, så de passede med mine andre hvide Brandon Sanderson bøger, men jeg bryder mig ikke helt om at historien deles i to bøger for hvert bind, så valget faldt i sidste ende på disse store hardback udgaver - som er højere end alle andre bøger på mine reoler, så nu skal jeg til at flytte lidt rundt på hylderne for overhovedet at få plads til dem. Uden støvcover er de også ret finde og så har de nogle flotte illustrationer og kort.

The Way of Kings udkommer forresten på dansk i 2017 på forlaget Ulven og Uglen.



De næste tre bøger er:


Warbreaker af Brandon Sanderson
Elantris af Brandon Sanderson
Legion and The Emperor's Soul af Brandon Sanderson

Warbreaker har jeg egentligt læst, fordi den er gratis tilgængelig i e-bogsudgave, men jeg synes at den fortjente en plads herhjemme på reolen og når jeg nu havde gang i den store Sanderson-bestilling, så kom den med. 

Elantris er vist en af Sandersons første bøger, og jeg glæder mig til at se hvad den handler om, for helt ærligt så ved jeg det ikke. 

The Emperor's Soul foregår i samme univers som Elantris, men ellers hænger de vist ikke sammen. Legion er en anden kortere fortælling, som jeg ikke tror har sammenhæng med nogle af hans andre historier. 


Så kommer vi til de tre bøger, der faktisk er den største årsag til min bestilling. Jeg har tidligere læst Mistborn-trilogien, og nu ville jeg gerne videre. Bøgerne her foregår meget senere end begivenhederne i Mistborn og har da også fået sin egen serietitel.

The Allay of Law af Brandon Sanderson (Wax and Wayne 1/Mistborn 4)
Shadows of Self af Brandon Sanderson (Wax and Wayne 2/Mistborn 5)
The Bands of Mourning af Brandon Sanderson (Wax and Wayne 3/Mistborn 6)

Der kommer en bog mere i Wax and Wayne serien og som jeg har forstået det, så er The Alloy of Law en enkelstående fortælling og de efterfølgende tre en sammenhængende trilogi.

Det eneste der irriterer mig rigtigt meget ved disse udgaver er at formatet er forskelligt. The Alloy og Law passer til mine andre Mistborn og hvide Sanderson-bøger, men de to sidste er forfærdeligt store i formatet i forhold til. Jeg har undersøgt om det kunne lade sig gøre at finde nogle med samme mål, men det ser ikke ud til at være tilfældet, så nu købte jeg dem alligevel, på trods af formatforskellene. 


Her til sidst er der to bøger som skiller sig ud fra de andre ved ikke at være skrevet af Brandon Sanderson.

Throne of Glass af Sarah J. Mass (Throne of Glass 1)
The Slow Regard of Silent Things af Patrick Rothfuss (The Kingkiller Chronicle 2.5)

Throne of Glass har jeg hørt så meget godt om, og så elsker jeg bare de her forsider.

The Slow Regard of Silent Things er en lille kort historie om Auri, som jeg tror bliver ret interessant at læse her mens jeg stadig venter på tredje bog i serien.


Skyggesider af Christina Bonde

torsdag den 17. marts 2016




Skyggesider


Christina Bonde

279 sider

Tellerup - 2015


Bogen er et 
anmeldereksemplar 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Skriget gav genlyd i natten. Begæret som for et øjeblik siden havde anket det meste af Mias opmærksomhed var pludseligt blevet ubetydeligt. De seksuelle debut flåede dybt i skødet, men det var den uventede smerte i brystet der optog hende mest.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:
Har du nogensiden forvekslet drømme med virkelighed?

Tricias tvillingesøster har begået selvmord. Forældrene taler ikke om det, eller om den spiseforstyrrelse Tricia har levet med siden barndommen.

I et forsøg på at flygte fra virkeligheden finder Tricia trøst i fantasier om en mand. Fantasierne udvikler sig til drømme, og a en mystisk flaske dukker om og drager hende med velvære, trækkes Tricia længere og længere ind i en parallel opfattelse af virkeligheden. Flere unge kvinder begår selvmord omkring hende, og snart må Tricia sande at det livstruende mareridt har diabolske rødder i hendes egen barndom.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Jeg havde virkeligt glædet mig til at læse Christina Bondes nyeste bog. Samtidig har jeg også frygtet det lidt, for den ligger virkeligt langt fra min normale genre og jeg havde fornemmelsen af at bogen var uhyggelig. Og er der noget jeg har det svært med, så er det gys. Derfor har det også taget mig ret lang tid at tage mod til mig og gå i gang med at læse.

Jeg må indrømme at det har været lidt af en kamp at komme igennem bogen. Den fangede aldrig og helt ærligt, så forstod jeg slet ikke bogen. Min enkelte stjerne skal derfor også ses med den baggrund. At jeg intet forstod under læsningen og stadig har lidt svært ved at finde meningen med bogen. Sproget er ellers godt og historien flyder fint.

Var den så uhyggelig? Nej, det synes jeg heller ikke rigtigt. Jeg blev i hvert fald ikke bange, men måske det også hænger sammen med den manglende forståelse.

Det er virkeligt svært at skrive en god anmeldelse af noget man ikke har forstået. Jeg synes ikke at jeg begrundet kan give ret meget kritik - eller ros. Men jeg håber at der alligevel er nogle derude der vil give bogen en chance. Den har fået meget positive anmeldelser andre steder og folk roserne den til skyerne. Alt jeg kan gøre herfra er at konkludere at det bestemt ikke var en bog for mig på nuværende tidspunkt. Øv :(

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nyt på reolen #22: Bogudsalg

mandag den 14. marts 2016

Bogudsalg er en sjov størrelse og har i år fundet sted på to forskellige tidspunkter, alt efter hvilken butik der var tale om. Jeg mindes ellers at det plejer at ligge på omtrent samme tid. Men pyt med det - et udsalg er jo et udsalg og mulighed for at spare mange penge - eller bruge rigtigt mange penge på bøger man slet ikke havde planlagt at købe :)

Jeg kiggede troligt katalogerne igennem og ligesom mange andre bogbloggere var jeg inviteret til Arnold Busks førudsalg, med mulighed for at vælge lidt bøger til anmeldelse - den mulighed takkede jeg dog pænt nej til, for lige nu kan jeg slet ikke finde tiden til at læse og jeg bryder mig ikke om at tage imod bøger som jeg ikke får omtalt.

Generelt set synes jeg ikke at der er ret mange bøger der fanger min interesse til disse bogudsalg. Hverken de tidligere år eller denne gang. Der var dog en enkelt undtagelse i år og jeg mødte derfor op i Arnold Busk for at få fingre i disse lækre bøger:


Alle syv bøger i serien om Septimus Heap for blot 250 kr. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har læst de første seks bøger og mangler derfor kun den sidste. Nu glæder jeg mig til at læse den og så afslutningen på hele Septimus' eventyr.

Serien er skrevet af Angie Sage og består af bøgerne: Magik, Flyveri, Alkymik, Qurér, Zirene, Mørkhed og Flammeri.

Arnold Busk er samtidig ved at udvide deres byttebogs-ordning, så der kommer byttebøger i alle deres butikker (det er vidst nok sket). I den forbindelse gav de mulighed for d. 1. marts at aflevere en brugt bog og få 50% på en ny. Det tilbud benyttede jeg mig af og kom hjem med Dødskuren af James Dashner - den tredje og sidste bog i Mazerunner serien. Det er altså bare skønt at få samlet sådan en hel serie, så den kan læses færdig og samlet pynte på reolen.



Har I købt noget godt for nyligt?

Alexias fortælling af Nick Clausen

mandag den 7. marts 2016




Alexias fortælling

Serie: Skrifternes fra Safirhavet 2

Nick Clausen

288 sider

Høst & Søn - 2015



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Mit navn er Alexia.
Lige siden vi kom til verden, har min broder og jeg haft et særligt bånd. Man siger, at tvillinger kan dele tanker. Alexius og jeg gør mere end det. Vi er som ét menneske, delt i to kroppe.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:
Det lille kongerige Rigan er under hårdt pres fra stormagten Mazura, der snart har besat alle andre lande omkring Safirhavet. Alexias tvillingebror er bueskytte i kongens hær, og han indkaldes en dag til en særlig opgave. En opgave, der kan vende krigen, men som også kan koste ham livet. Alexia kan ikke lade ham gå i døden, så hun beslutter at gøre det eneste, hun kan, for at redde sin bror. Hun tager hans plads.

"Kan du mærke det?" spurgte Alexius. "Det skal føles, som om I bliver til én."
"Jeg mærker det," hviskede jeg. "Hvad nu?"
"Det har ikke særligt meget at gøre med, hvordan du holder buen eller strammer strengen eller slipper pilen. Alt dét har du lært. Det handler om, hvordan du tænker. Du skal tænke på buen som din ven. Du må først slippe, når du mærker, at buen er klar. Hvis du viser den respekt, vil den belønne dig med fuldtræffere."

En fortælling om mod og frygt, om loyalitet og søskendekærlighed og om at tage skæbnen i egne hænder.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Jeg var virkelig glad for Cirinos fortælling og glædede mig derfor til at opleve endnu mere i verdenen omkring Safirhavet. Alexias fortælling er også god, men lægger sig alligevel en smule efter Cirinos fortælling.

På bogen står der at det er en selvstændig fortsættelse - og jo, det er det i bund og grund også. Der er nye hovedpersoner og en ny historie, men bag den ligger en overall fortælling om Safirhavet som jeg tror man vil savne lidt hvis man ikke har læst Cirinos fortælling først. Min anbefaling vil derfor være at læse bøgerne i rækkefølge - det giver bare bedst mening.

Ellers så var jeg ret glad for Alexias fortælling. Jeg synes at hendes historie er interessant. Hvordan hun langsomt begynder at tage ansvar og handle på situationerne frem for bare at følge med. Jeg synes at der er noget særligt fascinerende ved at skyde med bue og pil, så har Alexia er bueskytte gør hende bestemt ikke mindre interessant.

Kunne du lide Cirinos fortælling synes jeg bestemt at du skal fortsætte med Alexias fortælling. Det ER en GOD fortælling.  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kortet:
Jeg synes lige at I skal se de fine kort igen :)



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Januar og februar 2016

mandag den 29. februar 2016

Nytårsaften :)
Ja ja, tiden går og nu er vi pludseligt 2 måneder inde i 2016. Jeg fik aldrig skrevet om min januar, så nu får en en samlet opdatering for de sidste par måneder.

Januar startede jo med et nytår hjemme ved mine forældre. En rigtig hyggelig aften med god mad, bingo, kransekage og godt selskab.

Derefter stod den på Glukosebelastningstest i forbindelse med min graviditet. Noget som jeg havde hørt meget dårligt om, men som i bund og grund ikke var så slemt. Man drikker noget sukkervand med lidt citron i og så sætter man sig ellers til at vente i 2 timer hvorefter der tages en blodprøve. Blodprøven er for mit vedkommende altid det værste, for mine blodårer er åbenbart meget svære at finde. Ofte må de stikke flere gange og jeg ender med store blå mærker.

Ellers bød januar på forberedelser til den skiferie vi tog afsted på i starten af februar. En uges ferie i Vrådan i Norge med svigerfamilien. Super hyggeligt. Jeg har altid været på skiferie og har savnet den lidt i mine studieår hvor jeg ikke havde mulighed for at tage afsted. Normalt har jeg stået alpint, men min kærestes familie er til langgrend, så det var programmet for i år. Og med en gravid mave var det nok meget godt. Jeg kunne i hvert fald godt stå på langgrend og fik stået noget mere end forventet, hvorimod jeg nok ikke helt ville turde alpin. På alpin går det bare lidt hurtigere og man har ikke kontrol over dem der kommer bagved en, så risikoen for at falde er stor.

Skiferie

Mit nye skiundertøj og en mave i uge 32+5
Med skiferien er vi også allerede godt inde i februar og jeg har i de sidste tre uger været på arbejde. To af ugerne med udstationering på Sjælland. Jeg er vildt glad for at jeg stadig har det godt, og slet ikke har problemer med at arbejde ude. Det er dejligt at få rørt sig og gået lidt km langs jernbanen. Det største problem er næsten påklædningen og i lang tid har regnbukserne været min redning. Jeg må dog insistere på at de krymper uge for uge, og jeg tror det er godt at de nu også får en velfortjent pause.

De sidste par weekender har jeg tilbragt herhjemme og det har været skønt ikke at have kalenderen fyldt med planer. Det gjorde bl.a. plads til et par dejlige krea-projekter. Mens kæresten kastede rundt med brosten og granitskærver udenfor, omdannede jeg spisestuen til systue og gik i gang med projekt betræk til sengerand. Jeg er ikke den store syerske, men jeg er glad for resultatet. Betrækket passer og der er en fin konvolutåbning, så betrækket kan tages af og på - noget jeg dog håber ikke skal gøres for tit, for det er altså lidt besværligt at få 360 cm skumgummi ned i det betræk.

Det andet krea-projekt er en babynest. Siden jeg så den har jeg været lidt forelsket i ideen, men jeg er også for nærig til at købe den. Derfor bruger jeg hellere en masse penge på stof, bånd og fyld, for derefter at bruge tid på at sy en selv. Jeg havde købt et mønster, og forsøgte at følge vejledningen. Det gik også fint, selvom jeg opgav at lukke den på maskine og syede lukningen i hånden i stedet. Om sådan en babynest er brugbar eller ret opreklameret ved jeg ikke, men jeg har i hvert fald hygget mig med at lave den :)

Sengerand og babynest

Lige nu har jeg taget hul på den sidste arbejdsuge. På fredag går jeg på barsel, og selvom det er mærkeligt at stoppe, så glæder jeg mig også. Det bliver dejligt at komme hjem og gøre de sidste ting klar, og så forberede mig på at meget nok ændre sig om en måneds tid.

Januar og februars bøger:
Jeg får stadig ikke læst vildt meget. Men jeg har dog færdiglæst en bog jeg har været i gang med i laaaang tid (9 måneder). Nemlig A Dance With Dragons, Part 1. Nu er jeg så småt gået i gang med Part 2, og så må vi se om den del vil tage mig ligeså lang tid.

Ellers har jeg læst Alexias Fortælling af Nick Clausen, mens jeg var på skiferie, og lige nu er jeg i gang med Skyggesider af Christina Bonde.