Alexias fortælling af Nick Clausen

mandag den 7. marts 2016




Alexias fortælling

Serie: Skrifternes fra Safirhavet 2

Nick Clausen

288 sider

Høst & Søn - 2015



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Mit navn er Alexia.
Lige siden vi kom til verden, har min broder og jeg haft et særligt bånd. Man siger, at tvillinger kan dele tanker. Alexius og jeg gør mere end det. Vi er som ét menneske, delt i to kroppe.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:
Det lille kongerige Rigan er under hårdt pres fra stormagten Mazura, der snart har besat alle andre lande omkring Safirhavet. Alexias tvillingebror er bueskytte i kongens hær, og han indkaldes en dag til en særlig opgave. En opgave, der kan vende krigen, men som også kan koste ham livet. Alexia kan ikke lade ham gå i døden, så hun beslutter at gøre det eneste, hun kan, for at redde sin bror. Hun tager hans plads.

"Kan du mærke det?" spurgte Alexius. "Det skal føles, som om I bliver til én."
"Jeg mærker det," hviskede jeg. "Hvad nu?"
"Det har ikke særligt meget at gøre med, hvordan du holder buen eller strammer strengen eller slipper pilen. Alt dét har du lært. Det handler om, hvordan du tænker. Du skal tænke på buen som din ven. Du må først slippe, når du mærker, at buen er klar. Hvis du viser den respekt, vil den belønne dig med fuldtræffere."

En fortælling om mod og frygt, om loyalitet og søskendekærlighed og om at tage skæbnen i egne hænder.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Jeg var virkelig glad for Cirinos fortælling og glædede mig derfor til at opleve endnu mere i verdenen omkring Safirhavet. Alexias fortælling er også god, men lægger sig alligevel en smule efter Cirinos fortælling.

På bogen står der at det er en selvstændig fortsættelse - og jo, det er det i bund og grund også. Der er nye hovedpersoner og en ny historie, men bag den ligger en overall fortælling om Safirhavet som jeg tror man vil savne lidt hvis man ikke har læst Cirinos fortælling først. Min anbefaling vil derfor være at læse bøgerne i rækkefølge - det giver bare bedst mening.

Ellers så var jeg ret glad for Alexias fortælling. Jeg synes at hendes historie er interessant. Hvordan hun langsomt begynder at tage ansvar og handle på situationerne frem for bare at følge med. Jeg synes at der er noget særligt fascinerende ved at skyde med bue og pil, så har Alexia er bueskytte gør hende bestemt ikke mindre interessant.

Kunne du lide Cirinos fortælling synes jeg bestemt at du skal fortsætte med Alexias fortælling. Det ER en GOD fortælling.  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kortet:
Jeg synes lige at I skal se de fine kort igen :)



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Ingen kommentarer :

Send en kommentar