Alexias fortælling af Nick Clausen

Alexias fortælling Serie: Skrifternes fra Safirhavet 2 Nick Clausen 288 sider Høst & Søn - 2015

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:

Mit navn er Alexia.
Lige siden vi kom til verden, har min broder og jeg haft et særligt bånd. Man siger, at tvillinger kan dele tanker. Alexius og jeg gør mere end det. Vi er som ét menneske, delt i to kroppe.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:

Det lille kongerige Rigan er under hårdt pres fra stormagten Mazura, der snart har besat alle andre lande omkring Safirhavet. Alexias tvillingebror er bueskytte i kongens hær, og han indkaldes en dag til en særlig opgave. En opgave, der kan vende krigen, men som også kan koste ham livet. Alexia kan ikke lade ham gå i døden, så hun beslutter at gøre det eneste, hun kan, for at redde sin bror. Hun tager hans plads.

"Kan du mærke det?" spurgte Alexius. "Det skal føles, som om I bliver til én."
"Jeg mærker det," hviskede jeg. "Hvad nu?"
"Det har ikke særligt meget at gøre med, hvordan du holder buen eller strammer strengen eller slipper pilen. Alt dét har du lært. Det handler om, hvordan du tænker. Du skal tænke på buen som din ven. Du må først slippe, når du mærker, at buen er klar. Hvis du viser den respekt, vil den belønne dig med fuldtræffere."

En fortælling om mod og frygt, om loyalitet og søskendekærlighed og om at tage skæbnen i egne hænder.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:

Jeg var virkelig glad for Cirinos fortælling og glædede mig derfor til at opleve endnu mere i verdenen omkring Safirhavet. Alexias fortælling er også god, men lægger sig alligevel en smule efter Cirinos fortælling.

På bogen står der at det er en selvstændig fortsættelse - og jo, det er det i bund og grund også. Der er nye hovedpersoner og en ny historie, men bag den ligger en overall fortælling om Safirhavet som jeg tror man vil savne lidt hvis man ikke har læst Cirinos fortælling først. Min anbefaling vil derfor være at læse bøgerne i rækkefølge - det giver bare bedst mening.

Ellers så var jeg ret glad for Alexias fortælling. Jeg synes at hendes historie er interessant. Hvordan hun langsomt begynder at tage ansvar og handle på situationerne frem for bare at følge med. Jeg synes at der er noget særligt fascinerende ved at skyde med bue og pil, så har Alexia er bueskytte gør hende bestemt ikke mindre interessant.

Kunne du lide Cirinos fortælling synes jeg bestemt at du skal fortsætte med Alexias fortælling. Det ER en GOD fortælling.  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kortet:

Jeg synes lige at I skal se de fine kort igen :)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

Cirinos fortælling af Nick Clausen

Cirinos fortælling Serie: Skrifternes fra Safirhavet 1 Nick Clausen 276 sider Høst & Søn - 2014 Anmeldereksemplar fra  Høst & Søn / Rosinante&Co

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:

Mit navn er Cirino.
Det betyder sollys eller solskin. Jeg kan ikke længere huske hvilket. Min moder fortalte mig det da jeg var lille. Hun sagde, at jeg fik navnet, fordi det bringer held. Jeg tror ikke på held. Det er snart to år siden, jeg har set min moder.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling:

Cirino og hans bror er safirdykkere og leder efter skjulte safirer i det blå hav. En dag hvor de er langt væk hjemmefra overrasker en gruppe sørøvere dem. Cirino søger for at hans lillebror slipper uskadt væk. Selv må han drage med sørøverne.

Vi møder Cirino 2 år efter han er blevet kidnappet og solgt som slave. Han folk er kendt for udholdenhed og kampstyrke, men på trods af det er Cirino ligeved at acceptere sin skæbne som slave. Under et byggearbejde får Cirino et tegn fra guderne. Han beslutter sig for at flygte, men hans flugt mislykkes og hans ejer får nu øjnene op for Cirinos skjulte kampfærdigheder.  Han sender Cirino ind i arenaen for at kæmpe med kæmpeøgler og magtfulde krigere. Hvis Cirino vinder det hele, får han et liv i luksus, men det eneste han ønsker er sin frihed. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:

Jeg har længe glædet mig til at læse Cirinos fortælling og jeg blev bestemt ikke skuffet. Nick Clausen leverer en skøn historie med paralleller til vores egen historie. Stormagten i Cirinos verden der langsomt erobrer flere og flere lande får mig til at tænke på Romerriget og Cirinos kampe i arenaen der tydeligt er inspireret af datidens tyrefægtning. Jeg synes det fungerede super godt.

Selvom der er disse paralleller til vores verden er det ikke dem der fylder mest i historien. Det er derimod Cirino og hans udvikling der virkeligt betyder noget. Jeg beundrer hans mod og retfærdighedssans. Jeg synes han er en herlig person, med et godt hjerte og et klogt hoved.

Jeg elsker bogens start og hvordan vi lærer Cirinos historie at kende. Hans bortførelse opleves gennem en af hans utallige drømme. Selvom det kun er i dette korte øjeblik at vi møder hans lillebror så føles han ægte og det er let at forstå hvad det er Cirino længes hjem efter.

Bogen handler også rigtigt meget om venskaber. Og det er utroligt interessant. Cirinos medslaver udvikler sig i løbet af bogen, og deres venskab vokser på trods af de svære vilkår de har for venskab. Foruden Cirinos medslaver optræder en kvinde også med en vigtig rolle. Jeg vil ikke afsløre for meget, men hun har også sin egen dagsorden der skal passes ind og måske begynder kærligheden at spire. Og den er absolut kun en spæd spire for kærligheden fylder ikke meget. Den passer dog utroligt godt ind i slutningen af bogen.

Jeg er imponeret og nød hele historien og kan på det kraftigste anbefale den. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kortet:

Kort spiller jo en stor rolle i nogle fantasybøger og jeg bliver simpelt hen nød til at sige lidt om kortet i Cirinos fortælling.

Kortet virker på en gang dejligt velkendt og alligevel fremmedartet. Cirinos verden minder mig om et omvendt og fortegnet Europa. Land er blevet til vand og vand er blevet til land. Mod nord har vi det Nordiske Indhav der minder mig om Danmark og i særdeleshed Jylland. Nede ved Tarabin ligger en lille og forkrøblet udgave af Italien. Frankrig og Spanien er skrumpet og hedder nu den Bunisiansje Fjord, mens Jarasia-bugten minder mig om England.

Jeg kan ikke sige om Europa har været inspiration til Cirinos verden, men jeg elsker det og kan sidde og udforske kortet eller blot beundre det i lang tid. Når kortet derudover er så anvendeligt i løbet af historien, så elsker jeg det endnu mere. En ting er at have et kort med, noget andet er at udforme det på en måde, så det ret faktisk kan bruges som hjælp og vejledning til hvor vi befinder os i løbet af historien. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: