Nej, ikke bloggen her, men alt hvad der sker på universitetet. Nu er jeg kommet i gang her efter sommerferien. Jeg er jo startet på kandidatuddannelsen som landinspektør med speciale i Surveying and Mapping, der har den geniale forkortelse SM. Der er virkeligt nogen der har tænkt sig godt om der. Nå men, her på 7. semester er der mulighed for udenlandske studerende at følge vores uddannelse og derfor foregår alt på engelsk.
Egentligt skulle der være kommet 4 udenlandske studerende på SM, men der var kun en der mødte op, så lige nu er vi tre fra Danmark og en fra Tjekkiet. På den anden overbygning er der også kommet en udenlandsk, en fra Letland. Med de to udenlandske skal man pludselig til at tænke over hvad man siger, og det bliver i sagens natur nød til at være på engelsk. Her får man rigtigt mærket at det at snakke engelsk er en lille smule rustent, men mon ikke det ændre sig efter lidt tid.
Undervisningen foregår også på engelsk, og det er også en ting man skal vænne sig til. Det kræver lige lidt mere koncentration at forstå hvad der bliver sagt og de opgaver der skal afleveres tager lidt længere tid når det skal skrives på engelsk. Bortset fra det, så er jeg positivt overrasket. Vores semesterkoordinater var utrolig let at forstå på engelsk, så jeg glæder mig meget til at have undervisning med ham.
Nu når undervisningen er gået i gang, følger der naturligt en masse læsestof. Vi fik faktisk en af de bøger vi skal bruge helt gratis, så det er meget rart, men ellers så er der en 4-5 bøger som der skal læses i og det er forholdsvis meget der skal læses i løbet af den næste måned. Jeg håber at jeg kan holde modet oppe når jeg begynder at læse rigtig faglitteratur på engelsk.
En anden bi-ting ved at have så mange ting på engelsk, er at jeg nogle gange oplever problemer med at finde ud af hvilket sprog jeg skal bruge. Jeg har flere gange i dag været ved at skrive mails på engelsk, selvom de kun var til danskere. Mine tanker kører også mere og mere på engelsk, men den del er ikke nyt, for den kender jeg fra når jeg læser engelske bøger.
Jeg ville bare lige fortælle at det går godt med alt det her engelsk og nye udenlandske studerende. Det er spændende og jeg glæder mig til at komme i gang med projektet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget
(
Atom
)
Det er en god måde at få trænet sit engelsk på. Jeg har en del kolleger fra andre lande, og i starten var det lidt underligt at skulle tale så meget engelsk, men nu tænker jeg ikke længere over det. Det er dog en ekstra udfordring, når det drejer sig om fagudtryk, men så kan man heldigvis forklare en del ved fagter :-)
SvarSletJa fagter og tavlen i grupperummet skal nok blive flittigt brugt. Kan man ikke sige det eller mime det, så må man jo tegne det.
Slet