Mål:
Jeg er ikke ret god til at deltage i diverse udfordringer og lign. for jeg læser mest af alt af lyst og vil derfor ikke tvinge mig selv til at læse bestemte bøger fordi de er med i en bestemt udfordring hvis jeg i virkeligheden har mere lyst til at læse noget andet. På trods af det valgte jeg at sætte et lille mål på antallet af læste bøger på Goodreads, udelukkende for at jeg kunne se og følge lidt med i hvilke bøger jeg har fået læst. Målet blev sat til 25 bøger - dvs. lidt mindre end hvad jeg rent faktisk læste sidste år.
Antal læste bøger: 34 stk. ifl. goodreads, men 2 af bøgerne tæller jeg ikke rigtigt selv med. Derfor ender jeg på 32 læste bøger i år. Det er jeg ret godt tilfreds med.
- Heraf på engelsk: 6 stk.
- Heraf på engelsk: 6 stk.
Antal læste sider: 12.134 sider
Gennemsnitligt antal sider: 379,2 sider
Korteste bog: Prepper af Lise Bidstrup (186 sider)
Længste bog: The Well of Ascension af Brandon Sanderson (763 sider)
Den bedste bog:
Der er flere kandidater til denne titel, for jeg har generelt læst rigtigt mange gode bøger sidste år. Brandon Sanderson med bogen "The Final Empire" kæmper mod en anden stor international forfatter, nemlig George R. R. Martin med bogen "A Storm of Swords". På den anden side har jeg også læst gode bøger af danske forfattere og her der det Helle Rydings bog "Månebarn" der ligger tæt op af mit hjertebarn "Skammerkrigen" af Lene Kaaberbøl. Sidstnævnte har jeg jo læst før, så jeg synes ikke helt at jeg kan lade den tælle med her. Det endelige valg på årets bedste bog falder på: The Final Empire af Brandon Sanderson.
Den dårligste/mest skuffende bog:
Her er der ingen tvivl. Jeg har kun læst 1 bog som jeg kun har givet 1 stjerne, så denne bliver den dårligste bog jeg har læst i år. Der er tale om Den Skjulte By af Birgitte Vestermark.
Favorit forside:
Især 2 skiller sig ud her. The Final Empire af Brandon Sanderson (og ja, jeg ved godt at jeg nævner denne bog tusind gange lige nu, men den var også ret god + at jeg lige er blevet færdig med tredje bog i serien der er helt fantastisk og løfter både 1'eren og 2'eren, så hele serien nu fremstår for mig som fantastisk). Den anden bog er Aiglans Garde af Sven Damgaard Ørnstrup.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar