Eventyrteatret: Fugl Fønix

I lørdags begav jeg mig mod Glassalen i Tivoli for at se Eventyrteatret - nøjagtigt ligesom jeg plejer hvert eneste efterår. I år spillede de forestillingen Fugl Fønix. Egentligt er det nok lidt sent at skrive om dette nu - for der er desværre ikke flere forestillinger i år - men hvis det jeg skriver om lyder spændende, så har de en juleforestilling og er igen klar til efteråret næste år.

Fugl Fønix handler om den legandariske fugl der efter sigende viser sig hvert 500. år og har heldbredende tårer. Derudover brænder den op i sin rede og genfødes af asken som en lille ny Fønix. Eventyrteatret tager os med til Rusland hvor det lille naturfolk, Gnomerne, venter på at Fugl Fønix dukker op. De bygger rede til den og vil beskytte den når den kommer til jorden. Derudover møder vi Fyrst Vladimir der gerne ser fuglen som kronjuvelen i sin samling af udstoppede fabeldyr. Den fattige jæger Dimitri får lov at forsøge at skaffe fuglen. Dimitri og hans lillesøster Irina er tatarer og hadet af resten af befolkningen. Vladimirs hof synes derfor heller ikke om at Dimitri får chancen for at fange Fugl Fønix og få belønningen der består af en pose fine diamanter.

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Endnu engang levere de talentfulde børn og unge på Eventyrteatret en helt eminent forestilling. Jeg imponeres år efter år over det de kan og den måde de bare brænder igennem på scenen. Der er et nærvær som jeg ikke oplever mange andre steder.

Sammenholdt med de gode og iørefaldende sange gik jeg endnu engang glad fra Tivoli - på trods at et lidt gråt, koldt og vådt efterårsvejr.

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen

Det er som allerede nævn for sent at se denne forestilling, men jeg synes at de dejlige børn og unge fortjener denne omtale og ros. De gør det super godt,

Du kan læse mere om Eventyrteateret og deres juleforestilling her: Eventyrteatret.dk
Og hvis du ikke har tid til jul, så synes jeg at du med det samme skal sætte kryds i kalenderen i efterårsferien til næste år. Der spiller Eventyrteatret nemlig deres 25 års jubilæumsforestilling. Og uanset hvad de skal spille, så vil jeg anbefale jer at se det.

Eventyrteatret: De Vises Sten

I søndags var jeg en tur i Tivoli for at se Eventyrteatrets familiemusical De Vises Sten. Jeg ville egentligt have skrevet lidt om den tidligere, men jeg har simpelt hen været så træt i denne uge. Nu kan jeg rigtigt mærke at jeg jeg er begyndt på arbejde og laver noget jeg slet ikke har været vandt til i lang tid. Nå, men tilbage tilbage til det, det her indlæg egentligt skulle handle om: Teater.

Eventyrteateret er et teater hvor alle skuespillerene er børn og unge mellem 7 og 19 år. Det er en fast tradition at vi tager ind og ser deres efterårsforestilling, og således var det nu 21 gang jeg satte mig til rette i teatersalen og lod mig fortrylle af eventyret. Skuespillerne er selvfølgelig skiftet ud mange gange og forestillingerne har gennem årene fået flere lag, men ligemeget hvad så jeg sikker på at opleve et eventyr når jeg tager i Eventyrteatret. I år var selvfølgelig ingen undtagelse.

I år er forestillingen De Vises Sten der handler om drengen Kim der begiver sig ud på lidt af en rejse for at finde De Vises Sten. Kims lillesøster Liv er meget syg og stenene kan redde hende. Kim kommer helt til Indien hvor han møder tiggere og guder, en alkymist og en meget oprørsk prinsesse.


Overornet set var jeg rigtigt glad for min teateroplevelse i år. Der var gode sange og fantastiske skuespillere. Især pigerne Iris Mealor (Kims lillesøster Liv), Eva Paludan (tiggerbarn) og Julie Vangaa (Prinsesse Nidra) gør det super godt. Jeg glæder mig til at følge dem i fremtidige forestillinger.

Eventyrteater indeholder også altid en god portion humor og denne gang stod Prins Rani (spillet af Mathias Hartmann Niclasen) for en del af underholdningen. En møgforkælet prins der bare vil have sin vilje og er ret så forfærdelig. Sammen med hans far Maharajahen (spillet af Magnus Haugaard Petersen), der efterhånden ikke kan se mere, står han for nogle af de største grin.

Jeg bliver også nød til at fremhæve Tiggerprinsen Seth (spillet af Theis Post). Han spiller fantastisk og formår at spille rå tigger og yndefuld danserinde i løbet af et par timer.

I får lige en video mere for at fornemme stemningen:


Selvom jeg generelt set var tilfreds, så havde jeg samtidig også lidt en tam følelse da tæppet gik ned. Jeg kan ikke helt sætte fingeren, på hvorfor. Måske har jeg bare set andre stykker der var bedre og derfor føles dette ikke helt på samme måde. Måske var Prins Rani lidt for meget (selvom han var sjov). En ting er jeg dog helt sikker på. Når jeg har hørt sangene et par gange mere og lært nogle af dem, så vil jeg elske dem lige så højt som jeg elsker de andre forestillinger. Mine med-teatergængere synes at det var super godt.

I andre kan stadig nå at se musicallen. Eventyrteatret spiller både lørdag og søndag (18 og 19. oktober), så hvis I alligevel er i nærheden af Tivoli, så kan jeg bestemt anbefale at I tager en tur i teatret også. Hvis ikke I kan nå det, så tør jeg godt allerede nu anbefale jer at sætte tid at i efterårsferien næste år. Der kan læses mere om Eventyrteatret og bestilles billetter her: Eventyrteatret: De Vises Sten

PS. når man skal se teater i Tivoli her i efterårsferien er det rigtigt hyggeligt at bruge lidt tid før eller efter forestillingen på at gå rundt og se på den Halloween-pyntede park og de mange græskar.

EL DORADO - Jagten på den gyldne by

Mens de fleste andre bogbloggere brugte weekenden på at læse og deltage i Dewey's Read-a-Thon, så tog jeg turen til Sjælland for at besøge familien og endnu engang tage en tur i Eventyrteatret. Det er efterhånden en ret gammel tradition at vi hvert efterår skal ind og se deres forestilling. Jeg fik talt sammen og det var faktisk 20 gang vi var afsted, så den tradition har lidt år på bagen. Jeg var blot 4 år da jeg første gang var med og siden er vi altså blevet hængende og har nyt den ene gode forestilling efter den anden. Jeg har i lang tid glædet mig og set frem til dette års stykke. Mine forventninger var således tårnhøje inden jeg satte mig til rette i Glassalen i Tivoli.

Billedet er lånt fra Eventyrteatrets facebookside

Klokken ringer og lyset dæmpes langsomt i Glassalen på scenen startes med et brag af en åbningsscene hvor inka'folket hylder Solguden Inti. En dejlig indføring i en kultur der ligger så fjern fra vores egen. Herefter går historien sin gang med familien Hansen der er taget til Amazonas fordi faderen har fået et brev fra en gammel studiekammerat, Dr. David Leversten, der forsvandt i Amazonasjunglen for flere år siden. Brevet indeholder også et kort der viser at Leversten muligvis har fundet den gyldne by El Dorado. I regnskoven møder familien Hansen en gruppe unge mennesker der kalder sig RR, Red Regnskoven. Familien Hansens historie blander sig med en historie fra den gyldne by. Solens Datter har fået stjålet sin halvdel af et gyldent smykke der fungerer som nøgle. Historierne blander sig sammen og gennem dejlig musik når vi til slutningen og den dejlig afslutningssang der gør os allesammen sikre på at en slutning ikke er noget skidt, men blot begyndelsen på noget nyt.

Eventyrteatret har endnu engang leveret en fantastisk forestilling, men alligevel var der en bred enighed mellem dem jeg var afsted med at den ikke var helt ligeså god som f.eks. Valhal sidste år. I må ikke misforstå mig, for forestillingen var virkelig god, men når man har set så mange kan man ikke lade være med at sammen ligne lidt med tidligere år, og når vi gjorde det så var der andre stykker der fremstår en lille smule bedre.

EL DORADO er ikke bare en forestilling for børn, selvom den er spillet af børn og unge. Det er en forestilling hvor alle kan være med. Der er humor der rammer både børn og voksne og med utallige referencer til ting der foregår i vores egen hverdag bliver det utroligt underholdende at se.

I de sidste par dage har jeg hørt musikken flere gange, og den bliver lidt bedre hver gang jeg hører den. Når jeg sidder og hører dem i fred og ro herhjemme, så får jeg også hele teksten med og kan finde nye sjove sammenhænge i teksten og mellem de forskellige sange. Den første sang indeholder f.eks. melodier fra flere af den andre sange. Det er fedt når stykket er tænkt så godt igennem.

Eventyrteatret spiller hver dag kl. 12 og 15 resten af Efterårsferien (indtil søndag d. 20), så man kan stadig nå at komme afsted. Har man endnu ikke set stykket og har ledig dag hvor man ikke ved hvad man skal så kan jeg klart anbefale en tur i Eventyrteatret. Billetten giver desuden også adgang til Tivoli der jo lige nu er flot pyntet op til halloween.

I får lige en video der viser lidt af stemningen og hvor man kan høre en af sangene.



Og så lige et par billeder der alle er lånt fra Eventyrteatrets facebookside.

Og så slutter vi lige af med en musikvideo Eventyrteatret lagde op kort før præmieren. Der er gruppen Red Regnskoven der synger om at vi skal passe på regnskoven.

Eventyrteatret: Valhal

Pressebillede fra Eventyrteatret.

I lørdags blev det endelig dagen hvor jeg skulle i Eventyrteatret og se årets store efterårsmusical. Det er gået hen og blevet en fast tradition, og for 19. gang var det med spænding at jeg satte mig til rette foran scenen.

Det specielle ved Eventyrteatret er at det kun er børn og unge der medvirker. Hvert efterår opsættes en stor og velskrevet musical, med underholdende dialoger, ørehængende musik og fantastiske kostumer. I år stod der Valhal på programmet, for efter mange år med eventyr har de kastet sig over mytologien.

Spændende handling
Kort fortalt handler stykket om at verden skal reddes fra Ragnarok. Grid er en menneskepige der bor i en landsby i Midgård. Hun mistede sin mor som spæd og nu vil hendes far endnu engang drage ud for at kæmpe mod jætterne. Det vil Grid ikke have for hun ved at hun ikke vil se ham igen.

I Valhal kommer en jætte forbi med en såret svartalf. Han er blevet såret af de frygtelige valravne, som er en blanding af et menneske, et rovdyr og en ravn. Valravnen er ved at samle en hær for at angribe Asgård. For at forhindre det, må fem udvalgte drage ud for at stoppe valravnen.

Undervejs holder Odins ravne Hugin og Munin øje med hvad der sker, og det gør de på deres helt egen og lidt skøre måde.

Endnu et mesterstykke
Endnu gang sad jeg tilbage efter forestillingen med en følelse af tilfredshed. Det er et rigtigt godt stykke. De unge skuespillere kan virkeligt deres kram og det er fantastisk at høre dem synge og se dem danse på scenen.

I Valhal møder vi rigtigt mange forskellige væsener og personer, og de når alle sammen langt ud over scenekanten. En lille ekstra fed detalje er at der under nogle sange står skuespillere nede på gangene blandt publikum. Det gør stykket mere nærværende og som publikum føler man sig pludselig som en del af det hele.  Jeg blev lidt overrasket da en af de store valravne pludseligt stod lige ved siden af mig og min søster. Det var næsten ligesom dengang hvor et spøgelse pustede mig i nakken under stykket Prinsessen på ærten i 1999.

Eventyrteatrets børn starter også med at sætte stemningen til forestillingen allerede fra man ankommer til glassalen. Udenfor går vikinger og møer rundt blandt gæsterne og man fornemmer hurtigt hvad der skal til at ske. Paraden, som de kaldes er også klar i pausen og da pausen sluttede gjorde de opmærksomme på det med en lille sang. Super lækkert og overraskende.

Spiller på hele følelsesregistret
Sangene og stemningen i stykket kommer omkring rigtigt mange følelser. Man mærker hadet til guderne og Grids sorg og savn. Sangene "Drømme" og "Tiden læger alle sår" gav mig en klump i halsen. På den anden side er der den meget hyggelige del, hvor skjalden Brage synger en sang om jætten Jokul, og der hvor historien om Fenrisulven fortælles. Den fortælles som en rigtig folkevise og der virker rigtigt godt at man kan høre de nordiske toner i musikken og sangene. Når man snakker om nordiske toner er det også værd at nævne sangene med de flotte valravne. De sætter en uhyggelig og mystisk stemning med lyden af ægte nordiske urtoner. På et sprog man ikke helt forstår, skabes en fornemmelse af at valravnene er noget gammelt og ukendt og det fungerer rigtigt godt.

De skøre indslag
Som sædvanligt er der også nogle rigtigt sjove episoder i Eventyrteatrets forestillinger og i år blev de leveret af ravnene Hugin og Munin, samt to vikinger der også var rigtigt underholdende. Derudover var valkyrierne noget der kunne få alle til at trække på smilebåndet. Sangen "Vokaler og konsonanter" kommer også ind på noget meget rigtigt og det er virkeligt underholdende at se og høre på.

Alt i alt
Et fantastisk stykke som kun kan anbefales til alle - både børn og voksne. Når I det ikke i år er jeg ikke bleg for at anbefale deres efterårsforestilling til næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen i efterårsferien.

Praktisk info
Forestillingen Valhal spiller i Glassalen i Tivoli (København) indtil d. 21. oktober og der skulle stadig være billetter tilbage. Billetten giver desuden indgang til tivoli, der er flot pyntet med tusinder af græskar.

Webside: http://eventyrteatret.dk/
Facebook: http://www.facebook.com/Eventyrteatret?fref=ts

Pressebillede fra Eventyrteatret.

Pressebillede fra Eventyrteatret.

Pressebillede fra Eventyrteatret.

Smagsprøver på efterårets teateroplevelser

Mit efterår ser godt ud i forhold til teateroplevelser. Den står på hele to af slagsen.

I efterårsferien skal jeg ind og se eventyrteatrets musical "Valhal". At tage i eventyrteatret har været en tradition for min mor, min søster og jeg i rigtigt mange år. Faktisk er det til efteråret 19. år vi skal ind og se deres forestilling, så for mig er det ikke rigtigt efterår hvis jeg ikke har været i teatret. Musikken er en meget vigtig del af teateroplevelsen og den fylder meget i tiden bagefter. Ofte hører jeg musikken fra de forskellige forestillinger for at mindes dem og opleve dem igen. Det er utroligt hvor musik kan gøre for hukommelsen. I år er det muligt allerede at nyde musikken nu. Eller i hvert fald et enkelt nummer, og det lyder rigtigt godt og giver indtryk af en god forestilling. Jeg glæder mig. Se musikvideoen til sangen "Jokul" her:




Anden teateroplevelse er "Skammerens Datter" der opførste på Østre Gasværk hele efteråret. Jeg skal først ind og se den til november, men jeg glæder mig allerede rigtigt meget. I lørdags var jeg til Tordenskjoldsdage i Frederikshavn for at fejre Sankt Hans. Hvad jeg ikke vidste var at Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose, der skal spille skammerens datter i teaterstykket på Østre Gasværk, kom og sang en sang fra forestillingen. Det var rigtigt sjovt at hører en sang allerede nu og det fik mig til at glæde mig endnu mere til jeg skal se teaterstykket. Det har også givet mig en gevaldig lyst til at genlæse bogen igen, så historien kan være i frisk erindring. Sangen der hedder "Se Mig i Øjnene" kan høres her:

Eventyrteatret: Herkules

Eventyrteatres 20 års jubilæumsforestilling er Herkules fra den græske mytologi. De spiller hele efterårsferien i Tivoli og jeg tror at der stadig er biletter at få.

Billedet stammer fra www.eventyrteatret.dk

Herkules er halvgud, søn af Zeus og han er vokset op på Olympen blandt de andre guder. Han føler sig dog ikke helt hjemme, for guderne har svært ved at acceptere ham som en af dem. Den dag Hebe, ungdommens gudinde, forsvinder med livets vand skyder de skylden på Herkules og lægger ansvaret for at finde hende på hans skuldre. Herkules drager ned til Jorden og hans rejse for at finde Hebe fører ham forbi krigeriske Amazoner, Dionysos festlige slæng, Hesperiderne og hele vejen ned til Hades i dødsriget. 

20 år med eventyr

Eventyrteatret sætter lys, farver og fart på de gamle eventyr, sagn og nu også mytologier. De har gjort det i 20 år, og skabt 20 helt fantastiske eventyrmucialkals som de hvert år har opført i efterårsferien. Med Herkules viser Eventyrteatret endnu engang at der er masser af talent i børn og unge. De unge skuespillere spiller professionelt teater med en glæde og lyst der langt overskygger voksne skuespillere. 

Da jeg for 18. år i træk satte mig i teatersalens sæde var det med store forventninger og de blev i aller højeste grad opfyldt. Skuespillerne er super gode og jeg er særligt vild med Alex Høgh Andersen der spiller Dionysos, Rikke Westi der er Amazonernes leder Hippolyta, og så var Magnus Jacobsen helt fantastisk i rollen som Amor. Det er super fedt at se de unge talenter og når jeg sidder og ser teaterstykket drømmer jeg mig selv op på scenen, selvom jeg ved at jeg aldrig ville turde det i virkeligheden.

En velkomst af guder og gudinder

En af den helt særlige ting ved Eventyrteatret er at de har deres parade der byder velkommen til. Det er en gruppe af børn og unge der i år var klædt ud som guder og gudinder. Inden forestillingen byder de velkommen og snakker med børn og hvem der nu ellers kommer forbi. I pausen er de ligeledes til at finde rundt omkring glassalen og når stykket slutter siger de også farvel. Det er super hyggeligt og skaber den helt specielle stemning som jeg også husker fra dengang jeg var barn. 

Glimmer, Glitter og Guld

Som 20 års jubilæumsforestilling skal der selvfølgelig ikke spares på guld og glimmer og det er der bestemt heller ikke gjort. Skuespillerne er klædt i flotte og glitrende kostumer, der i øvrigt allesammen er super gode. Men selvom der er gjort lidt ekstra ud af glitteret, så har det ingen betydning for kvaliteten af forestillingen for den var nemlig stadig i top.

Ørehængende sange og komiske hentydninger til nutiden

Som altid var stykket fuldt med dejlige sange, der er med til at fortælle den gode historie. Jeg har hørt cd'en hele dagen i går og allerede nu kan jeg synge med på mange af sangene og det bliver der gjort, for de er fyldt med glæde og energi der kun kan gøre en i godt humør. Både i sange, og replikker kan man som voksen seer se de mange små henvisninger til nutiden. F.eks. den scene hver Dionysos holder fest i skoven eller der hvor guderne er blevet gamle, senile og har fået gigt. Det er sådanne ting der bl.a. er med til at gøre stykket til en succes hos alle aldersgrupper. 

Jeg håber at Eventyrteatret fortsætter i mange år endnu, for det er gået hen og blevet en tradition og en fast del af mit efterår. Derudover vil jeg meget gerne kunne give mine egne børn (når de engang kommer) den samme gode oplevelse som jeg har haft. 

Her til sidst så tjek lige nogle af de gode billeder fra forestillingen (alle billeder stammer fra www.eventyrteatret.dk): 

Eventyr + teater = Efterår

Eventyr og teater er blevet en meget vigtig del af mit efterår og det er også grunden til at jeg i næste weekend tager helt til København for at se Eventyrteatrets efterårs-musical "Herkules". Når jeg sætter mig til rette i glassalen er det for endnu engang at træde ind i eventyrets verden ligesom jeg også har gjort det hvert eneste efterår de sidste 17 år. Hvert år bliver jeg suget ind i fortryllende og magiske universer og jeg bliver først lukket ud når tæppet går for igen og lyset tændes, og ikke engang da er jeg helt ude af eventyret. Det bliver i mig, bringer med glæde og lykke og får mig til at gå direkte hjem og høre musikken igen. Musikken fra Eventyrteatrets forestilling kommer altid med hjem og de høres flittigt hele året igennem. Når jeg gerne vil i godt humør, så kommer der lige et eventyr på. Det betyder at jeg kan rigtigt mange af sangene uden ad og synger meget højt med på dem. Som regel gør jeg det kun når jeg er alene for jeg tror ikke at det lyder super godt, men det gør mig bare så glad at høre deres livsbekræftende sange.

Til dem der ikke kender Eventyrteatret, så der det et teater der kun har børn og unge mellem 7 og 19 år på rollelisten. Jeg synes at der er et eller andet helt specielt ved at se så gode børn spille og synge på scenen. De har en dramaskole hvor der går omkring 300 børn. Af dem bliver 90 udvalgt til at spille med i efterårs- og juleforestillingen. Normalt er jeg kun inde og se forestillingen i efteråret, men jeg har da set en enkelt juleforestilling for et par år siden og en der blev spillet i City2 for rigtigt mange år siden.

Jeg kommer som regel kun i teatret den ene gang om året. Det er lidt som om teaterstykker spillet af voksne ikke siger mig så meget. Jeg ved ikke om det er fordi eventyrerne er super godt skrevet om eller om det er fordi børn og unge har en helt speciel energi på scenen der bare fylder hele rummet. Det kan også sagtens være en blanding af de to ting.

I år spiller Eventyrteatret forestillingen "Herkules" og jeg glæder mig meget til at komme ind og oplevet eventyret igen. Her er en lille intro til Herkules:

Og her er en lille video med en sang fra Den Bestøvlede Kat der blev spillet i 2008: Tilbage til Kattenes forsamling

I 2003 fulgte TV2 Eventyrteatret på dramaskolen og i arbejdet op til forestillingen "Hyrdinden og Skorstensfejeren". Det blev til 13 små programmer af ca. 30 min.. Her findes de 11 af dem. De sidste har jeg desværre ikke fundet.

Her er lige lidt mere film fra eventyrteatrets forskellige forestillinger: