Juni og Juli 2016

mandag den 8. august 2016

Endnu et par måneder er gået og der er to ord der overordnet kan beskrive begge måneder: Bryllup og dåb. Vi blev nemlig gift og fik Alma døbt d. 2. juli.

Meget af juni blev derfor brugt på forberedelse. Faktisk startede det med at Martin og jeg blev overrasket med en polterarbend. Og vi havde slet ikke regnet noget ud. Vi skulle jo bare ned og hjælpe min svigerinde i deres nye hus, og pludselig var der mange mennesker over det hele. En dejlig morgenmad/brunch med god til til hygge inden drengene kørte et sted hen og os piger et andet sted. Martin var ude og spille paintball og jeg var vi Funky Monkey Park. Om aftenen var der fælles  grillmad og det var bare en helt igennem hyggelig og dejlig dag. Stort tak til hele min dejlige familie.



Ellers stod programmet på møde med fotograf, præst og så skulle kjolen også prøves et par gange. Weekenden før vores eget bryllup varmede vi op med min kusines bryllup.

Vi havde valgt at holde bryllup og dåb i telt i haven, så der kom nogle og sætte et fint telt op. Vi havde lejet en toiletvogn - og det fungerede så godt at vi ikke skulle have 50 gæster ind og ud af huset for at bruge vores ene toilet. Vejret startede lidt vådt om morgenen, men da vi skulle til at gå mod kirken stoppede det og solen skinnede resten af dagen - super dejligt. Generelt set så havde vi en skøn dag. Dejlige gæster, god mad og masser af hygge. Jeg blev endnu engang rigtig glad for min vikle, for så kunne Alma sidde trygt der og falde i søvn og vi kunne stadig være med til vores fest og opleve det hele uden at skulle stå og vugge barnevognen.

Fotograf: Morten Bejlegaard List


Ugen efter var hård at komme igennem. Jeg synes godt nok at jeg var smadret og træt - så det er godt at man kun skal holde bryllup en gang. Det var en fantastisk, dejlig og skøn dag, men det var også hårdt. Vi brugte også tid på at rydde op og fjerne ris, og for bare et par dage siden opdagede jeg flere ris i et skab på badeværelset.

Ellers stod juli på mere vikling for mit vedkommende. Jeg mødtes med et par andre søde piger og lærte et par nye bindinger. Jeg fik også prøvet en ringslynge. Det var dejligt let - så nu er sådan en også flyttet ind herhjemme. Det her vikling kan virke enormt nørdet, men jeg elsker at bære Alma, og være tæt på hende, og så er det jo praktisk at man har hænderne fri og ikke får lange arme af at bære. Derudover så er det jo rart at have noget at gå op i, når jeg nu bare går herhjemme på barset og dagene ofte ligner hinanden lidt.

Læsning går det stadig langsomt med. Ofte er det så godt som ikke eksisterende, men jeg tror stadig på at jeg nok skal finde tid og lyst til det igen.

Ildkamp af Brandon Sanderson

fredag den 29. juli 2016



Ildkamp
Original titel: Firefight

Serie: Reckoners 2

Brandon Sanderson

408 sider

DreamLitt - 2015
Originalt udgivet i 2015

Anmeldereksemplar fra DreamLitt
Modtaget til Bogbloggertræf i Aalborg 2015
Læst på Mofibo

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:
Stålhjerte er død. Dræbt af den unge David Charleston som hævn for drabet på sin far. Verden er dog stadig underlagt de magtfulde episkes styre, så jagten på at finde og dræbe episke fortsætter for David og resten af Fortropperne. Jagten bringer teamet til Babylon Genopført, det gamle Manhattan, som den højere episke Regalia har oversvømmet og styrer med hård hånd. Regalia er barsk og snu og har mange allierede, så Fortropperne får deres sag for.

Ildkamp er bind to i Brandon Sandersons bestsellertrilogi om ”Fortropperne”, og igen bliver læseren draget ind i en unik dystopisk verden, som kun Sanderson formår at skabe.--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Røg og gnister! Den bog er GOD. Da jeg læste Stålhjerte var mine forventninger nok lidt for høje. Jeg sammenlignede den ubevist med Sandersons Mistborn-serie, og det bør man ikke gøre, for de to serier er to helt vidt forskellige ting. Forskellig genre og forskellig detaljegrad. Med Ildkamp vidste jeg hvad jeg skulle forvente - en god sience fiction med onde superhelte - og så fik jeg så meget mere. Jeg havde ikke forventet at holde så meget af den.

Universet breder sig ud og alt det her med Episke bliver meget mere detaljeret og man begynder at fornemme hvordan det hænger sammen - i hvert fald hvis min teori er rigtig. Jeg elsker at vi bevæger os væk fra Newcargo - Byen af Stål - og kommer til Babilar. Den by er så anderledes og jeg kom til at holde ret meget af den.

Jeg er ret glad for de fleste personer i bogen. David - vores hovedperson - er skøn. Han ved hvad han vil, han tager nogle skøre chancer og så er han bare sød. Proff bliver også ekstra interessant i denne bog, nu hvor man kender hans baggrund. Megan er også ret vild, og jeg er vild med samspillet mellem hende og David. De fortroppere vi møder i Babilar er også en skøn blanding. Ja jeg har faktisk ikke så meget at kritisere når det kommer til stykket.

Nu vil jeg gerne snart læse den tredje bog, så kom snart på dansk :)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


NY Times By the Book tag

torsdag den 21. juli 2016

Jeg er blevet tagget af Lea fra So Many Books til at besvare NY Times By the Book tag (for efterhånden lang tid siden), så her kommer mine svar på de 10 spørgsmål:


1. Hvilken bog er der på dit natbord?

Ikke nogen på natbordet for tiden, for det er efterhånden sjældent at jeg læser i sengen. Når det sker er det på mobilen og her er jeg igang med Urværks-prinsessen af Cassandra Clare. Ellers ligger The Slow Regard of Silent Things af Patrick Rothfuss på sofabordet, hvor jeg ind imellem får læst et par sider.

Edit: siden jeg startede på dette indlæg er jeg gået helt i stå med begge af ovenstående bøger. Til gengæld har jeg fået læst mere i The Alloy of Law af Brandon Sanderson.

2. Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?
Hvis vi skal tilbage til sidste 5-stjernede læseoplevelse skal vi langt tilbage, men det behøver vi heller ikke. Jeg har for nyligt læst Ildkamp af Brandon Sanderson. En bog som jeg har givet 4 stjerner, men som jeg alligevel vil sige er fantastisk. Brandon Sanderson kan noget helt specielt med ord og verdensopbygning.

3. Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter – død eller levende – hvem ville det så være? Og hvad kunne du tænke dig at vide?
Jeg er så dårlig til det med at møde forfattere hvis bøger jeg elsker, for jeg ved slet ikke hvad jeg skulle spørge dem om. Når det så er sagt, så synes jeg ret godt om at få signeringer i mine bøger og hvis jeg helt selv kunne vælge ville jeg meget gerne møde Brandon Sanderson så han kunne skrive lidt i en af mine bøger. Patrick Rothfuss ville det også være ret fedt at møde :)

4. Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?
Jeg tror ikke der som sådan er noget man vil blive overrasket over - jeg er i hvert fald ikke, men det er jo også mig der har valgt bøgerne. Måske vil man undre sig over at finde CHERUB-bøgerne af Robert Mucharmore, men jeg har lidt en svaghed for de bøger, de er dejligt lette og man får altid en god agenthistorie.

5. Hvordan organiserer du dine bogreoler?
Organiseret rod? Jeg sætter mine bøger sådan som jeg lige har lyst. De bøger jeg holder mest af står centralt på de midterste hylder. Ellers står bøger af samme forfatter som regel sammen ligesom de fleste engelske bøger står nogenlunde samlet.

6. Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger, du er pinligt berørt over ikke at have læst?
Ringenes Herre. Jeg har forsøgt at læse den første bog for mange år siden, men nåede ikke ret langt. Sidste år forsøgte jeg mig så med lydbogen, men det gik heller ikke ret godt. Den var godt nok kedelig og det er lidt en fare når man samtidig kører bil. Jeg fik faktisk hørt en del timer, men på trods at det, var de næsten kun lige begyndt på deres rejse. Måske bliver jeg færdig med den en dag.

Selvom jeg ikke har læst det klassiske værk og egentligt gerne vil det, så er jeg ikke pinligt berørt over ikke at have læst dem. Det synes jeg ikke at man bør være overfor bøger.

7. Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?
The Sword of Shanara af Terry Brooks gik jeg i stå med forrige år. Den var bare lidt for langstrukken til at jeg rigtigt kunne fastholde interessen.

8. Hvilken slags historier bliver du draget i mod? Hvilke gør det modsatte?
Stort set alt fantasy drager mig. Særligt er jeg glad for middelalder-agtige universer.
Krimier holder jeg mig som regel langt fra.

9. Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?
Hmmmm, det ved jeg ikke rigtigt. Mistborn serien af Brandon Sanderson kunne være et bud, men mest af alt fordi jeg anbefaler den til alle.

10. Hvad planlægger du at læse næste gang?
Jeg planlægger ikke så langt for tiden, så lige nu er målet blot at få læst den bog jeg er i gang med færdig.

Foråret 2016 (marts, april og maj)

onsdag den 1. juni 2016

Jep, bloggen står stille, men jeg er pænt ligeglad. Alligevel vil jeg gerne fortælle lidt om hvad jeg har lavet her i forårsmånederne.

I starten af marts gik jeg på barsel. Det var pænt mærkeligt at sige farvel til arbejdet og vide at jeg ikke skulle derhen før om mange måneder. Jeg har ikke været så god til at læse i år, men da jeg startede min barsel satte jeg som mål at jeg skulle nå at blive færdig med A Dance with Dragons inden lillepigen meldte sin ankomst.

Påsken gik og min termin nærmede sig. 5. april var jeg sat til og jeg var overbevist om at jeg ville gå over tid. Jeg havde jo endnu ikke mærket noget il plukveer eller andet der kunne være tegn på fødsel. Men Alma ville de anderledes og ville bestemt ikke have fødselsdag i april. Derfor kom hun 31. marts og siden da er tiden gået hurtigt.

Det er helt vildt hvad der er sket på de 2 måneder. Hun er vokset og blevet meget mere opmærksom. Hun smiler og er begyndt at pludre lidt. Jeg synes på en og samme tid at hun lige er født og at hun har været her altid. Vi har haft hende med til konfirmation og overnatning på hotel. Hun var med til jubilarmiddag på efterskolen (det var her jeg mødte Martin) - tænk at det allerede er 10 år siden vi gik der. Hun har været med på familiebesøg og vi har haft besøg herhjemme. Alt klarer hun ret flot og det er kun enkelte aftener at hun er særlig svær at trøste og bare ikke vil sove.



Bøger er der ikke meget plads til lige nu, men når jeg en sjælden gang får læst lidt er jeg blevet rigtig glad for mit abonnement hos Mofibo, for mobilen er fantastisk at læse bøger på når man kun har en enkelt hånd fri. Jeg har kun fået læst en bog færdig og den mangler jeg stadig at anmelde, men det skal nok komme på et tidspunkt, for det var en rigtig god bog som jeg klart vil anbefale andre at læse. Til de nysgerrige, så er der tale om anden bog i Brandon Sandersons Reconers serie, Ilddåb.

Når bøger nu ikke fylder så meget, så har jeg fundet en anden interesse. Vikler. Jeg er nemlig blevet ret glad for at bære Alma og til det formål er et 5 meter langt stykke stof super godt. Jeg startede med en strækvikle, og den elsker jeg virkelig herhjemme - især om aftenen - og til når vi f.eks. skal ud og handle og jeg ikke gider have barnevognen med. Men jeg fandt også hurtigt ud af at verdenen af vikler er stor og derfor har jeg været ude og investere i en fastvikle - og det er vitterlig bare et langt stykke stof. Den er jeg langsomt ved at lære at bruge og jeg elsker det, men hold fast hvor man man bruge lang tid på at kigge på forskellige smukke vikler og se videoer af hvordan man laver alle mulige fancy bindinger.

Med forårets afslutning nærmer sommerens helt store begivenhed sig også. Alma skal døbes og i samme omgang skal Martin og jeg giftes. Det bliver en stor dag. Derfor er foråret også gået med lidt planlægning af den dag og jeg har bl.a. været ude og finde den fineste brudekjole.  

Det var vidst alt for denne gang. Vi slutter lige af med et billede af Alma, fordi jeg bare elsker den lille pige.


A Dance with Dragons af George R. R. Martin

fredag den 13. maj 2016




A Dance with Dragons
Part 1: Dreams and Dust
Part 2: After the Feast

Serie: A Song of Ice and Fire 5

George R. R. Martin

690+560 = 1250 sider

udgivet år 2011



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra Goodreads):
n the aftermath of a colossal battle, the future of the Seven Kingdoms hangs in the balance — beset by newly emerging threats from every direction. In the east, Daenerys Targaryen, the last scion of House Targaryen, rules with her three dragons as queen of a city built on dust and death. But Daenerys has thousands of enemies, and many have set out to find her. As they gather, one young man embarks upon his own quest for the queen, with an entirely different goal in mind.

Fleeing from Westeros with a price on his head, Tyrion Lannister, too, is making his way to Daenerys. But his newest allies in this quest are not the rag-tag band they seem, and at their heart lies one who could undo Daenerys's claim to Westeros forever.

Meanwhile, to the north lies the mammoth Wall of ice and stone — a structure only as strong as those guarding it. There, Jon Snow, 998th Lord Commander of the Night's Watch, will face his greatest challenge. For he has powerful foes not only within the Watch but also beyond, in the land of the creatures of ice.

From all corners, bitter conflicts reignite, intimate betrayals are perpetrated, and a grand cast of outlaws and priests, soldiers and skinchangers, nobles and slaves, will face seemingly insurmountable obstacles. Some will fail, others will grow in the strength of darkness. But in a time of rising restlessness, the tides of destiny and politics will lead inevitably to the greatest dance of all.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til bogen:
Bog 4 og 5 i denne serie er lidt specielle i forhold til kronologi. De foregår nemlig på samme tid. A Feast for Crows følger begivenhedernes gang omkring Kings Landing, The Iron Isles, The Vale og Dorne – altså kort sagt den sydlige del af Westeros. A Dance with Dragons foregår modsat i den nordlige del, ved The Wall og på den anden side af havet. Det betyder at fjerde bog kun indeholder nogle af de karakterer vi kender og plejer at følge. Det er også grunden til at nogle vælger at læse bog 4 og 5 samtidig (se Sean Collins læseguide). Selv har jeg valgt at læse dem enkeltvis.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening: 
Det har taget mig rigtigt lang tid at komme igennem denne bog. Næsten et helt år. Indrømmet så læste jeg ikke på den hele tiden og havde lange perioder hvor jeg slet ikke åbnede bogen. Det skyldtes mest af alt at bogen faktisk kedede mig lidt. Jeg er ked af at sige det, men jeg var slet ikke så fanget af denne som jeg var af de første 3 bøger. Handlingen er kompleks og der er mange storylines som efterhånden har bevæget sig langt væk fra hinanden. Jeg er helt sikker på at det nok skal give mening engang, men lige nu så synes jeg at der er mange dele af historien som keder mig bravt.

Jeg har været meget i tvivl om antallet af stjerner og lå og vippede mellem 2 og 3 stjerner. Selvom bogen kedede mig meget, så holder jeg i bund og grund stadig af historien og vil meget gerne vide hvad der sker. Fortællingen af så kompleks at jeg har enorm respekt for George R. R. Martin for at have udtænkt det hele. Det må kræve sin mand at opfinde sådan en verden og sådan en historie der strækker sig over mange meget tykke bøger. Jeg endte på 2 stjerner fordi det trods alt betyder mest hvordan jeg havde det i læseøjeblikket.

Det er kedeligt, men jeg synes at det går ned af bakke for serien. Jeg syntes at den startede fantastisk med de tre første bøger. Bog fire var jeg ikke helt glad for, men havde læst mig frem til at så ville man nok synes meget bedre om 5'eren. Det var bestemt ikke tilfældet for mig. Jeg håber at jeg vil genfinde noget af glæden ved serien når bog nr. 6 engang udkommer. Indtil da vil jeg sætte mig til at se sæson 5 af tv-serien - for den har jeg endnu ikke set :)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: A Song of Ice and Fire


Når 2 bliver til 3

torsdag den 21. april 2016

Nu har bloggen stået stille i en måneds tid. Jeg havde planlagt at skrive en opdatering for marts, men de planer blev spuleret da min lille pige valgte netop d. 31. marts som sin fødselsdag - 5 dage før min termin. Derfor synes jeg nu at tiden er kommet for at vise hende lidt frem - i dag er hun 3 uger gammel.

Fødslen varede det meste af dagen. Den startede med at vandet gik herhjemme kl. 02:30. Vi tog på sygehuset kl. 9:30 og kom med det samme på en fødestue. Her tilbragte vi så hele dagen indtil hun endeligt besluttede sig for at ville ud om aftenen kl. 22:03.

Men her er hun så. Hun hedder Alma og er et dejligt lille vidunder (men det siger alle mødre jo om deres børn).




Selvom hun er fantastisk, så er hun også skyld i at jeg ikke rigtigt får læst og bloggen mere eller mindre står stille. Da jeg gik på barsel var målet at læse A Dance with Dragons færdig før hun kom - det nåede jeg, men siden har jeg ikke rigtigt fået læst - eller skrevet noget til bloggen. Jeg håber at jeg ind i mellem kan finde lidt tid til både bøger og blog, men lige nu prioriter jeg Alma og hendes behov.

Jeg håber at I andre også har det fantastisk og nyder livet.

Nyt på reolen #23: En stor omgang Brandon Sanderson

onsdag den 23. marts 2016

Jeg har længe haft lyst til at bestille en ordentlig stak bøger - og især bøger af Brandon Sanderson. Derfor lagde jeg i starten af marts en stor bestilling på Saxo og gav mig derefter til at vente på mine 10 nye bøger. Fra kæmpe mursten på 1000 sider til en fin lille sag af Patrick Rothfuss.


De første to bøger er nogle kæmper.

The Way of Kings af Brandon Sanderson (Stormlight Archive 1)
Words of Radiance af Brandon Sanderson (Stormlight Archive 2)

Jeg ville egentligt gerne have haft bøgerne, så de passede med mine andre hvide Brandon Sanderson bøger, men jeg bryder mig ikke helt om at historien deles i to bøger for hvert bind, så valget faldt i sidste ende på disse store hardback udgaver - som er højere end alle andre bøger på mine reoler, så nu skal jeg til at flytte lidt rundt på hylderne for overhovedet at få plads til dem. Uden støvcover er de også ret finde og så har de nogle flotte illustrationer og kort.

The Way of Kings udkommer forresten på dansk i 2017 på forlaget Ulven og Uglen.



De næste tre bøger er:


Warbreaker af Brandon Sanderson
Elantris af Brandon Sanderson
Legion and The Emperor's Soul af Brandon Sanderson

Warbreaker har jeg egentligt læst, fordi den er gratis tilgængelig i e-bogsudgave, men jeg synes at den fortjente en plads herhjemme på reolen og når jeg nu havde gang i den store Sanderson-bestilling, så kom den med. 

Elantris er vist en af Sandersons første bøger, og jeg glæder mig til at se hvad den handler om, for helt ærligt så ved jeg det ikke. 

The Emperor's Soul foregår i samme univers som Elantris, men ellers hænger de vist ikke sammen. Legion er en anden kortere fortælling, som jeg ikke tror har sammenhæng med nogle af hans andre historier. 


Så kommer vi til de tre bøger, der faktisk er den største årsag til min bestilling. Jeg har tidligere læst Mistborn-trilogien, og nu ville jeg gerne videre. Bøgerne her foregår meget senere end begivenhederne i Mistborn og har da også fået sin egen serietitel.

The Allay of Law af Brandon Sanderson (Wax and Wayne 1/Mistborn 4)
Shadows of Self af Brandon Sanderson (Wax and Wayne 2/Mistborn 5)
The Bands of Mourning af Brandon Sanderson (Wax and Wayne 3/Mistborn 6)

Der kommer en bog mere i Wax and Wayne serien og som jeg har forstået det, så er The Alloy of Law en enkelstående fortælling og de efterfølgende tre en sammenhængende trilogi.

Det eneste der irriterer mig rigtigt meget ved disse udgaver er at formatet er forskelligt. The Alloy og Law passer til mine andre Mistborn og hvide Sanderson-bøger, men de to sidste er forfærdeligt store i formatet i forhold til. Jeg har undersøgt om det kunne lade sig gøre at finde nogle med samme mål, men det ser ikke ud til at være tilfældet, så nu købte jeg dem alligevel, på trods af formatforskellene. 


Her til sidst er der to bøger som skiller sig ud fra de andre ved ikke at være skrevet af Brandon Sanderson.

Throne of Glass af Sarah J. Mass (Throne of Glass 1)
The Slow Regard of Silent Things af Patrick Rothfuss (The Kingkiller Chronicle 2.5)

Throne of Glass har jeg hørt så meget godt om, og så elsker jeg bare de her forsider.

The Slow Regard of Silent Things er en lille kort historie om Auri, som jeg tror bliver ret interessant at læse her mens jeg stadig venter på tredje bog i serien.