Et forsinket godt nytår

tirsdag den 7. januar 2014

Der har været stille her på bloggen hen over både jul og nytår og jeg vil som sådan ikke undskylde for noget. Jeg har holdt fri og tilbragt tiden i familiens selskab. Computeren har næsten ikke været i brug og når den var, var det pga. mit 9. semester projekt der lige skulle skrives færdigt. Det projekt er så anden grund til at der ikke er sket noget herinde i de sidste par dage. Projektet blev afleveret i går. 162 sider, skrevet på engelsk og indeholdende ca. 130 figurer. Jeg kan godt sige at det tager sin tid at lave figurhenvisninger, når der er så mange.

At jeg har holdt fri og haft travlt med projekt skal jo ikke snyde jer for en lille nytårshilsen. Jeg håber at I alle har haft et rigtigt godt nytår og har fået en god start på 2014. Selv tilbragte jeg nytåret i hyggeligt selskab med min kæreste, mine forældre og mine svigerforældre. Jeg har det bedst i familiens selskab og behøver ikke de store nytårsfester.


2 kommentarer :

  1. Også et rigtig godt nytår til dig! :) Må dit 2014 blive fyldt med vidunderlige oplevelser og gode bøger!

    SvarSlet