Læsevaner #2: Lån og udlån

søndag den 10. februar 2013

Her svarer jeg på diverse spørgsmål omkring læsevaner. Nogle spørgsmål er fundet rundt omkring på nettet, andre stiller jeg selv. 

Låner du bøger på biblioteket?
Ja, det sker ind i mellem. Det er ikke så tit mere som det var engang. Der var engang hvor jeg altid havde mindst en bog fra biblioteket liggen derhjemme, men sådan er det ikke mere. Jeg låner bøger hvis jeg lige skal tjekke dem ud inden de måske skal købes, ellers hvis det er en bog jeg gerne vil læse, men ikke købe.

Når jeg låner bøger på biblioteket sker det som regel ved at jeg reserverer bogen på nettet og så henter den når den er klar på det lille lokale bibliotek, der ikke ligger langt væk.

Hvilke bøger har du reserveret på biblioteket i øjeblikket?
Lige nu er der faktisk ikke nogen.

Hvilke bøger har du i øjeblikket lånt på biblioteket?
En bog om laser scanning. Det sidste project på uni har handlet om laser scanning, så jeg tænkte at det var meget smart at låne en bog om emnet.
Den sidste bog jeg afleverede var en guide bog om trekking på Kilimanjaro. Jeg har besluttet mig for at ønske mig den, eller købe den selv, så den hører I mere om når jeg får den. Den var faktisk ret underholdende at læse i.

Låner du bøger af familie og venner?
Det sker ikke så tit. Der er ikke mange i min familie eller vennekreds der læser ligeså meget som mig, så det er ikke ret tit at de har bøger som jeg gerne vil låne. Jeg kunne sagtens finde på at låne bøger af andre hvis muligheden skulle opstå.

Hvad synes du om at låne bøger ud? Har du nogle regler?
Jeg låner gerne mine bøger ud. Når jeg har købt/fået en bog så synes jeg også at den skal læses. Derfor vil jeg gerne låne bøger ud, men det er også et krav at de bliver behandlet ordentligt. Ikke noget med æselører eller sådan noget i mine bøger. Jeg vil også helst gerne have dem tilbage inden for en overkommelig periode og inden jeg glemmer hvem der har lånt bøgerne. Jeg skriver også altid navn i de bøger jeg låner ud.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar