Fire Study by Maria V. Snyder

fredag den 27. maj 2011




Fire Study

Serie: Study / Yelena Zaltana 3

Maria V. Snyder

441 sider

Mira Books - 2009


For at undgå spoilers, læs først bogen: Poison Study & Magic Study

Afsluttende del af historien om Yelana og hendes kamp for at redde både Sitia og Ixia

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Yelenas evner som sjælefinder spredes hurtigt og folk bliver nervøse og ved ikke om de han stole på hende og at hun kun bruger sine kræfter for at hjælpe dem. Sitias råd vil diskutere hendes fremtid, men det har Yelena ikke tid til at vente på. Sjælefangeren Ferde er stukket af fra Sitias fangekælder og hun drager derfor ud for at finde ham. I følgeskab med sin bror, Tauno, Marrok, og Blue Mann følger Yelana sporene og finder snart ud af at det ikke kun handler om Ferde, men at et en sammensværgelse er ved at rejse sig. Hvis den får lov at udvikle sig og komme til magten kan den ødelægge både Sitias og Ixias fremtid. Det er nu op til Yelena at bruge sin viden og evner til at afværge sammensværgelsen. Men er modstanderen blevet for stor? Ved Yelena nok om magi til at kunne overvinde de stærke magikere? Og bliver der fred mellem Sitia og Ixia?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der sker virkeligt mange ting i dette sidste og afsluttende bind om Yelena Zaltana. Alle de løse tråde samles op og flettes sammen til er stærkt reb hvor knuden først bliver bundet på de allersidste sider. Selvom jeg ikke skriver noget om hverken Valek, Janco eller Ari, skal du ikke fortvivle de er nemlig alle med, og er med til at slutte ringen. Gensynet med Ari og Janco er rigtigt godt, for de to personer synes jeg specielt godt om. Jeg kan lige forestille mig hvordan de står og diskuterer med hinanden.

Jeg synes at Fire Study er rigtigt god og velskrevet. Selvom den er på engelsk har det været let og flydende at læse, og jeg oplevede stort set ingen problemer med forståelsen. Historien er god og spændende. Plottet er godt, med en hovedperson der ikke sidder lige i centrum af magten og som faktisk heller ikke kender sine egne evner, og man sidder hele tiden med tanken om hun nu også klarer det. Selvom nogle ting altid vil kunne forudsiges i sådanne bøger, så var der rigtigt mange overraskende drejninger og episoder jeg slet ikke havde forventet.

Er du træt af bøger der alle sammen handler om vampyrer og varulve, så er der her et alternativ der med magi, glaskunst og sjælefindere/stjælere byder dig velkommen i et fantastisk univers. Maria V. Snyder har formået at opbygge en spændende og troværdig verden med mange forskellige landskabstræk og forhold, og man lærer næsten dem alle sammen at kende, fordi Yelena kommer vidt omkring i forsøget på at redde de to lande og holde sig selv i live.
Det er med mine varmeste anbefalinger at jeg anbefaler Study-serien. I skal begynde med Poison Study, for selvom der ind i mellem er lidt henvisninger og beskrivelser af tidligere hændelser, bliver man kastet direkte ind i begivenhederne her i Fire Study.

Når Study-serien er læst kan det varmt anbefales at gå i gang med Maria V. Snyders Glass-serie. Den foregår i samme univers med en hovedperson som også deltager som biperson i study-serien. Læs anmeldelsen af første bog her: Storm Glass

På Maria V. Snyders hjemmeside kan 1. kapitel af de fleste af hendes bøger læses: Maria V. Snyder

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Yelena Zaltana


Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar