Ildprøven af Lene Kaaberbøl

torsdag den 9. december 2010




Ildprøven

Serie: Vildheks 1

Lene Kaaberbøl

156 sider

Alvilda - 2010


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Clara er en helt almindelig 12-årig pige der går i skole, er bedsteven med Oscar og bor alene sammen med sin mor. Hun er måske lidt for genert og almindelige ifølge hende selv. Alt det ændrer sig ved mødet med den store sorte kat. Katten kradser hende i panden, for bagefter at slikke blodet i sig. Det ændrer for altid Claras verden. Hun finder ud af at hun er en vildheks, sådan en der søger for alt i den vilde natur. Men det er ikke nok. Den onde vildheks Kimære er også ude efter hende. For at lære at bruge sine nye kræfter og få lidt beskyttelse flytter Clara ud til moster Isa der også er vildheks. Her sker der flere ting og Clara må bl.a. bevise at hun er en vildheks ved at gennemgå ildprøven.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ildprøven er det seneste skud på stammen i den række af børne- og ungdomsbøger Lene Kaaberbøl efterhånden har skrevet. Jeg havde lidt store forventninger til bogen, og regnede med en bog på niveau med Skammersserien, hvis det ellers kan lade sig gøre. Jeg må desværre indrømme at bogen har skuffet mig. Jeg synes ikke at den rammer helt. Jeg synes at historien på nogle punkter går lidt for langsom og på andre måske lidt for hurtigt. Måske er det mig der er blevet for gammel til den slags historier?

Bortset fra det, så tror jeg at yngre læsere vil have glæde af den, og vil synes at den er god.

Jeg synes at Lene Kaaberbøl er faldet lidt af på den, her på det sidste med børne- og ungdomsbøgerne. Projektet med Sirene var nytænkende og spændende, men jeg brød mig ikke rigtigt om historien og ny denne. Jeg skal ikke kunne svare på hvordan det går med hendes krimibøger, men med dem her synes jeg at hun har bevæget sig væk fra det jeg godt kunne lide ved hendes bøger, dengang jeg startede med at læse Katriona-serien og Skammerserien.

Ildprøven har et flot omslag og nogle fine og livlige tegninger på omslaget indersider tegnet af Anders Walter. Der er med til at gøre bogen indbydende og lækker at se på.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Vildheks


Ingen kommentarer :

Send en kommentar