Jeg har gået og tænkt lidt i den sidste tid. Under læsningen af Krigeren af Josefine Ottesen er jeg kommet til at tænkte på noget hun sagde, da jeg i november var til forfatteraften med hende. Her fortalte hun at forfattere tror at de skriver en ny historier hver gang de laver en ny bog, men i virkeligheden er det den sammen fortælling bare i en anden indpakning og form. Da jeg læste Krigeren blev det tydeligt for mig. Krigeren og Det Døde Land er næsten fuldstændigt den samme historie. Den ene foregår bare i en fortidsverden, og den anden i en fremtidsverden. Jeg tror i kender historien:
Vi møder en ung dreng, der ikke rigtigt passer ind i det samfund hvor han bor. Han isolerer sig fra andre og er måske lidt vred og indelukket. På et tidspunkt kommer han til at slå en person ihjel og flygter. Herefter oplever han lidt af hvert, bor hos forskellige personer eller grupper undervejs, inden kan kommer hen til der hvor magten er. Han kommer til at være sammen med de mest betydningsfulde mennesker og opnår stor anseelse. Undervejs er hans søgen efter hvem han er og hvor han kommer fra i centrum, ligesom spørgsmålet om hvad der er rigtigt og forkert kommer frem mange gange.
Jeg har jo af gode grunde ikke læst Det Døde Land 3, fordi den først udkommer til maj 2011, og så må jeg jo se om den følger samme udvikling som Krigeren.
Josefine Ottesen sammenlignede selv Eventyret om Fjeren og Rosen med Historien om Mira. Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt fordi jeg aldrig har læst Eventyret om Fjeren og Rosen. Men jeg kan også se en smule sammenhæng mellem Historien om Mira, Krigeren, Det Døde Land, Dragens Kys og Regnbuestenen. De handler alle sammen om unge mennesker der skal finde ud af hvem de er.
På trods af de kendsgerninger synes jeg stadig vildt godt om Ottesens bøger, for når bare fortællingen er god, så kan man godt tåle at læse den flere gange i forskellige omgivelser.
Jeg har ikke lagt mærke til den slags ting før, hverken med Josefine Ottesen eller med andre forfattere. Har I nogle af den slags oplevelser?
Ingen kommentarer :
Send en kommentar