Top 10 Forfattere i 2010

Vi danskere elsker lister. Der findes lister over alverdens ting og når der laves ting skal prioriteres så foregår det også med lister. Selv i fjernsynsprogrammer kan man ikke komme uden om dem. I "Hva' så Danmark" er der i mindst to lister med hver gang over alt fra populæreste hunderacer til topscorerne på den danske fodboldlandshold. Så Danmark er lidt af et listeland.
 
Nu har jeg gjort status for året 2010, og derfor vil jeg lave en liste over de 10 forfattere som jeg har holdt mest af og nydt mest, fra 1. januar 2010 til 31. december 2010. Forfatterne er skrevet i prioteret rækkefølge omend den godt kunne se anderledes ud hvis du beder mig om at skrive den op om et par dage. Men grundideen er der. Det kan godt være at der er et par enkelte forfattere der burde ryge et trin ned eller op på listen, men det er underordnet. Tallet bag forfatteren er det antal bøger jeg har læst af vedkommende i 2010.

1. John Flanagan (3)
2. Josefine Ottesen (5)
3. Kenneth Bøgh Andersen (3)
4. Robert Muchamore (6)
5. Tamora Pierce (3)
6. David Gilman (1)
7. Charlaine Harris (3)
8. Michelle Paver (1)
9. Maya Snow (2)
10. Gayle Forman (1)

John Flanagan er den fantastiske forfatter som har skrevet Skyggens Lærling og som jeg fik lov at møde i efterårsferien. Jeg elsker de bøger i den serie og glæder mig til at læse de sidste og hans nye serie. Det bliver godt.

Josefine Ottesen er jo også bare en genial forfatter. Hende mødte jeg i november og det var et meget givende møde der omhandlede Mira-serien. I år har jeg læst Krigeren, Genfødt og den samlede udgave af Krystalhjertet.

Kenneth Bøgh Andersen er endnu en dansk forfatter. Jeg har læst den store djævlekrig og den berørte mig på en helt speciel måde og jeg kom virkelig til at tænke over hvad der sker efter døden og alt sådan noget.

Robert Muchamore er forfatter til serien om CHERUB. Børn der er agenter. Den serie bliver kun bedre og bedre og er også blevet mere realistisk med tiden. Det er også en af hans bøger jeg fik læst helt færdig på engelsk. Den første bog jeg har læst helt igennem på andet end dansk. Det gør ham også lidt speciel i år.

Tamora Pierce er en forfatter jeg gennem mange år har læst meget af. I år har det været Blodhund, og det er helt fantasisk at være tilbage i den verden igen. Jeg har også læst den første i den serie om cirklen. Kan ikke lige huske hvad den hedder, men jeg skal i hvert fald have læst flere af dem.

David Gilman har jeg kun læst en bog af i år: Iskloen, men den er også bare så speciel og spækket med action at han skulle med på listen. Jeg glæder mig meget til der kommer flere bøger i den serie.

Charlaine Harris er en af de der forfattere der skrier om vampyrer, og en af de gode forfattere. Jeg er super glad for at læse en bog med en hovedperson der ikke er teenager og så gør hun det jo helt fantastisk, med den måde hun har fået vampyrerne til at være en del af det omgivende samfund.

Michelle Paver har jeg også kun læst én bog af i år. Det var den sidste i serien Urtidskrønniken. Det er altså bare en god serie og der er lagt rigtigt meget i researchen, der gør at man føler at alt der sker faktisk er virkeligt og kunne være foregået for mange tusinde år siden.

Maya Snow har jeg først stiftet bekendtskab med her i slutningen af året, men jeg har længe haft lyst til at læse bøgerne om Sværdets søstre.

Gayle Forman er med som den sidste forfatter fordi jeg blev meget betaget af bogen "Hvis jeg bliver". Den satte virkelig spørgsmålstegn ved hvorfor man skulle vælge at leve.


Det var så de forfattere jeg har sat mest pris på i år.

Glædelig bagjul og godt nytår

Nu er det ved at være noget tid siden I sidst hørte fra mig og jeg nåede slet ikke at ønske jer en god jul. Men det kommer så nu: Glædelig bagjul. Jeg håber at I har haft en rigtig god jul og er klar til at byde det nye år velkommen i morgen.

Jeg har jo været på juleferie med mine forældre i et lille sommerhus i Blokhus. Der har ikke været vildt meget sne, vel kun omkring 10 ca, men havet og stranden var et flot skue. Det første af vandet på stranden var froset til is og nogle dage var der også en god portion grødis i vandet. I får et par enkelte billeder senere nå jeg har mit kamera i nærheden.
Men det er også på grund af ferien I ikke har hørt fra mig. Der har nemlig ikke været internet, og nogle gange er det bare dejligt at kole helt af og glemme alt og det her store internet der eller fylder meget i hverdagen.

I morgen er sidste dag i 2010 og vi træder ind i 2011. Et år jeg glæder mig rigtigt meget til. Jeg skal fejre nytåret i Odense sammen med min kæreste Martin. For mange betyder nytår en masse krydt og fyrværkeri. Det er ikke lige mig, så i år har jeg sørget for noget andet til mig selv. I efteråret købte jeg et sæt firepois. De var i brug for at par dage siden for første gang og skal bruges igen i morgen. Det bliver fedt. Jeg elsker at svinge med ild. Det giver sådan en fantastisk lyd. Ligesom før så må I få et enkelt billede senere.

Godt nytår og på genskriv til næste år.

Samme fortælling, men med forskellig indpakning

Jeg har gået og tænkt lidt i den sidste tid. Under læsningen af Krigeren af Josefine Ottesen er jeg kommet til at tænkte på noget hun sagde, da jeg i november var til forfatteraften med hende. Her fortalte hun at forfattere tror at de skriver en ny historier hver gang de laver en ny bog, men i virkeligheden er det den sammen fortælling bare i en anden indpakning og form. Da jeg læste Krigeren blev det tydeligt for mig. Krigeren og Det Døde Land er næsten fuldstændigt den samme historie. Den ene foregår bare i en fortidsverden, og den anden i en fremtidsverden.  Jeg tror i kender historien:

Vi møder en ung dreng, der ikke rigtigt passer ind i det samfund hvor han bor. Han isolerer sig fra andre og er måske lidt vred og indelukket. På et tidspunkt kommer han til at slå en person ihjel og flygter. Herefter oplever han lidt af hvert, bor hos forskellige personer eller grupper undervejs, inden kan kommer hen til der hvor magten er. Han kommer til at være sammen med de mest betydningsfulde mennesker og opnår stor anseelse. Undervejs er hans søgen efter hvem han er og hvor han kommer fra i centrum, ligesom spørgsmålet om hvad der er rigtigt og forkert kommer frem mange gange.

Jeg har jo af gode grunde ikke læst Det Døde Land 3, fordi den først udkommer til maj 2011, og så må jeg jo se om den følger samme udvikling som Krigeren.

Josefine Ottesen sammenlignede selv Eventyret om Fjeren og Rosen med Historien om Mira. Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt fordi jeg aldrig har læst Eventyret om Fjeren og Rosen. Men jeg kan også se en smule sammenhæng mellem Historien om Mira, Krigeren, Det Døde Land, Dragens Kys og Regnbuestenen. De handler alle sammen om unge mennesker der skal finde ud af hvem de er.

På trods af de kendsgerninger synes jeg stadig vildt godt om Ottesens bøger, for når bare fortællingen er god, så kan man godt tåle at læse den flere gange i forskellige omgivelser.

Jeg har ikke lagt mærke til den slags ting før, hverken med Josefine Ottesen eller med andre forfattere. Har I nogle af den slags oplevelser?

Krigeren af Josefine Ottesen

Serie: Krigeren 1. På den yderste ø 2. Bag borgens mure 3. Over åbent vand Josefine Ottesen 285, 286 og 300 sider Høst og Søn - 2005 Org. udgivet i 2001, 2002, 2003

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Odd er som lille skyllet i land på Berkanas ø, og bliver holdt som træl af Berkanas gydje. Han holder sig ofte for sig selv og har ikke rigtigt noget med de andre på øen at gøre. Hemmeligt drømmer han om at bliver kriger i kongens hird, men hvordan skal det kunne lade sig gøre når man bare er en simpel træl? På et tidspunkt beslutter gydjen at ofre Odd til havet, så han kan betale det tilbage, fra dengang han skyllede i land på øen. Det lykkedes for Odd at slippe væk og han gemmer sig i rørskoven en tid, indtil han heller ikke kan være der længere. Han drømmer stadig om et liv som kriger i kongens hird, men vejen dertil er ikke let, når man ikke har noget ordentligt navn eller slægt. Rejsen mod målet er lang, hård, blodig og fuld af intriger.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har aldrig læst Krigeren før, fordi jeg på et tidspunkt har fået den opfattelse af det var en af de der rigtige børnebøger som Josefine har skrevet. Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi jeg har forvekslet den med Krigerprinsessen, eller om det bare er mig der har fået den forkerte opfattelse. Under alle omstændigheder var jeg til en forfatteraften med Ottesen, og her fandt jeg ud af at det nok ville være en okay bog at gå i gang med. Og jeg er ikke blevet skuffet.

Det er absolut en bog der lægger sig på niveau med andre af hendes bøger som f.eks. Historien om Mira og Det Døde Land. Jeg synes at Josefine har en helt speciel måde at skrive på der både får en til at hade og elske hovedpersonen. Og samtidig er historien jo også god.

En af de ting der ofte er kendetegnet ved Ottesens bøger er at man kommer langt omkring i hendes verdener. Det er bøger hvor der sker meget i løbet af de sider man læser. Det gælder også for denne her bog. På Odds rejse mod målet kommer man vidt omkring i Fladhavet og de omgivende riger, både mod syd, nord og øst.

Ser man på centrale pointer, er det tydelige budskab at man skal lære at stole på sit hjerte og følge sit indre. Ikke bare følge med strømmen og lade andre bestemme over sig, når ens hjerte siger at det er forkert. Det er ikke nok at stræbe efter ære og anseelse, hvis man ikke tør se sig selv i øjnene. Det er for mig en meget vigtig ting, og jeg kom virkelig til at tænke over det da jeg læste bogen. Det er nemlig også en af de ting jeg godt kan lide ved Ottesens bøger. Man kan læse dem og læse en god historie, eller man kan læse dem og se de bagvedliggende tanker og de budskaber bogen prøver at sende. Det gør at bøgerne henvender sig til en bred målgruppe og kan læses af både børn og voksne.

Jeg er meget glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at læse bøgerne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Krigeren

Hvor blev December af?

Det er d. 21 i dag og altså meget snart jul. Men jeg er slet ikke rigtigt i julestemning, eller for dens sags skyld haft tid til rigtigt at nyde julemåneden. Som studerende på universitetet er tiden gået med eksamenslæsning og projektskrivning. var til eksamen i Planjura og Arealregulering i torsdag og jeg skal aflevere projekt d. 13. januar. Derfor er der i den sidste tid blevet læst og skrevet meget. Faktisk så meget, så jeg sad hele lørdagen herhjemme og hele søndagen på universitetet, så vi med god samvittighed kan holde helt fri i julen. I dag havde vi så næsten ikke mere at lave. Opgaven mangler at blive set igennem sprogligt og for alle de små detaljer og så skal der lavet er visuelt produkt. Det bliver der taget fat på i januar, for nu skal der holdes ferie og julen skal nydes.

I år skal jeg holde jul i et sommerhus Blokhus, sammen med min mor, far, søster og min kæreste Martin. Det bliver rigtigt hyggeligt, og så ligger der jo sne over det hele. Alt tyder på at det bliver hvid jul igen i år, ligesom sidste år. Metrologerne er i hvert fald næsten sikre. De seneste par dage har snakken på universitet også været hvornår det var bedst at tage hjem, for ikke at sidde fast i alt sneen. I søndags blev der meldt om at der i Nordjylland skulle falde 28 mm nedbør på torsdag (lille juleaften), det er altså rigtigt meget sne. Nu ser der til gengæld ikke ud til at komme ret meget. Men jeg bliver hentet i sent i morgen og så skal vi op i et koldt sommerhus og have tændt op, og så kan julen rigtigt begynde.

Selvom jeg har haft travlt, har jeg stadig nået at få læst et par bøger. Længe leve overspringshandlinger. Der skulle gerne komme lidt anmeldelser, når jeg får dem skrevet. Jeg har f.eks. læst Krigeren af Josefine Ottesen og Sværdets Søstre 1 af Maya Snow. Jeg har tidligere postet anmeldelsen af Ildprøven af Lene Kaaberbøl. Efter jeg havde læst bogen sendte jeg en mail for at deltage i den konkurrence der kører på seriens hjemmeside www.vildheks.dk. Det var egentligt lidt for sjovt, for man kunne jo ligeså godt prøve. Her den anden morgen var det derfor meget overraskende at modtage en pakke fra Avilda. Til at starte med tænke jeg bare: Jeg har da ikke bestilt noget derfra? Hvorfor kommer der en pakke fra dem? og sådan noget. Men svaret var ganske enkelt fordi jeg havde vundet en signeret udgave af Ildprøven.

Hvad er der ellers sket i december? Jo, der var jo en julefrokost i starten med Fofodala (Foreningen for danske landinspektørstuderende), og så var der Martins fødselsdag. Han fik ingredienser til flødeboller og så lavede jeg dem til ham over to weekender, så nu er der også efterhånden styr på hvordan sådan nogle laves. Jeg har været ude at gå ved Gals Klint. Det var lige på det tidspunkt hvor sneen næsten var smeltet væk, men det blæste meget og var temmelig koldt. Solen skinnede og det var ellers dejligt at gå rundt og se ud over Lillebælt. Jeg har lavet karameller. Lavede en portion mere efter sidste blog, og prøvede også at lave nogle fedtfattige karameller med tutifrutti smag og så helt julerøde - det var den smag og farve jeg lige havde stående.

Lækre flødeboller

Jeg har været ude at gå ved Gals Klint. Det var lige på det tidspunkt hvor sneen næsten var smeltet væk, men det blæste meget og var temmelig koldt. Solen skinnede og det var ellers dejligt at gå rundt og se ud over Lillebælt.

Dejlig udsigt ved Gals Klint

Mig med udsigt over Lillebælt

Jeg har lavet karameller. Lavede en portion mere efter sidste blog, og prøvede også at lave nogle fedtfattige karameller med tutifrutti smag og så helt julerøde - det var den smag og farve jeg lige havde stående. Det betyder at jeg har rigeligt med karameller til at dele med familien i julen. Der skal måske også lavet lidt flere, og eksperimenteres med at lave chokolader.

Jeg har forresten også fået pakkekalender hele måneden. Jeg modtog en kæmpe pakke på 9 kg fra mine forældre i slutningen af november, og så fik jeg også en lille pakkekalender af Martins forældre. Men selvom jeg har åbnet pakker hver dag har det ikke hjulpet stort på julestemningen. Godt at man indimellem har haft tid til at se Absalons Hemmelighed og især Pyrus. Han er jo indbegrebet af jul. Jeg tror at julestemningen kommer frem i løbet af de næste par dage. Det er i hvert fald helt sikkert at jeg glæder mig til juleaften, og til at give de gaver videre som jeg har købt.

Hjemmelavede karameller...... mmmm

I går var jeg jo til juniormøde med spejderne og vi eksperimenterede med at lave karameller og skumfiduser. Skumfiduserne gik godt og blev rigtigt gode. Karamellerne gik mindre godt. I hvert fald hvis det skulle være blevet til hvad jeg forbinder med karameller. Det blev en meget går karamel, der mest af alt smagte af det der er inden i daim. Det var kun nødderne og chokoladen der manglede. Vi havde jo kun 1½ time i går så jeg havde fundet en opskrift som vi kunne nå. Men jeg er blevet lidt varm på det med at lave karameller så i dag har jeg været ude at købe fløde og vanilie så jeg kunne lave en portion selv, men med en anden opskrift, hvor karamelmassen skal koge i lidt under en time. Det er blevet nogle rigtigt gode vanillie-flødekarameller og jeg sidder og nyder et par stykker nu.

Opskriften jeg brugte i dag kommer fra bogen: Alletiders slik - Lakrids og Karameller af Helle Beisheim

Målet er nået

I januar måned satte jeg mig et mål for i år og nu er det nået. Jeg har læst 52 bøger, hvad der svarer til en bog om ugen. Sidste år nåede jeg det næsten, men det var først i december at jeg opdagede det og der var der travlt med projektaflevering og eksamensforberedelse, så jeg nåede ikke de sidste par bøger. Men i nu er målet nået og jeg kommer også til at overskride det lidt, er nemlig næsten færdig med den næste bog, Sværdets Søstre af Maya Snow. Den er for øvrigt rigtig god og jeg glæder mig til at læse resten af serien, når jeg er færdig med den første. 

Spørgsmålet er nu hvad jeg skal sætte som mål for næste år, med hensyn til at læse bøger. Det må jeg lige tænke over i de næste par uger. En bog om ugen har passet meget godt, lige tilpas, sådan at jeg også har kunnet nå alt det andet jeg har skulle lave og haft tid til at passe studierne. Det samme mål to år i træk vil dog blive lidt kedeligt, så jeg lægger hovedet i blød og tænker over et nyt mål.

I går blev jeg nød til at tage helt ud til Harald Nybog, fordi de ikke havde den kogeplade jeg skulle bruge i Silvan. Det førte mig også meget tæt på Bilka, og når jeg nu var der kunne jeg lige så godt købe de ting jeg skulle bruge der. Men der er jo farligt at gå derind, især når de har tilbud på bøger og jeg kom hjem med Josefine Ottesens serie Krigeren. Jeg læste godt nok den første for en uges tid siden, men til den pris, så måtte de bare med hjem. Der kommer for øvrigt snart en anmeldelse af den også. Så gårsdagens fangst førte til endnu 3 bøger der kunne lægges på tværs oven på de andre, og nu er der snart heller ikke plads til flere på den måde. 

I må have en forsat god uge, og så vil jeg fortsætte i juraens verden i morgen tidlig.

Ildprøven af Lene Kaaberbøl

Ildprøven Serie: Vildheks 1 Lene Kaaberbøl 156 sider Alvilda - 2010

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Clara er en helt almindelig 12-årig pige der går i skole, er bedsteven med Oscar og bor alene sammen med sin mor. Hun er måske lidt for genert og almindelige ifølge hende selv. Alt det ændrer sig ved mødet med den store sorte kat. Katten kradser hende i panden, for bagefter at slikke blodet i sig. Det ændrer for altid Claras verden. Hun finder ud af at hun er en vildheks, sådan en der søger for alt i den vilde natur. Men det er ikke nok. Den onde vildheks Kimære er også ude efter hende. For at lære at bruge sine nye kræfter og få lidt beskyttelse flytter Clara ud til moster Isa der også er vildheks. Her sker der flere ting og Clara må bl.a. bevise at hun er en vildheks ved at gennemgå ildprøven.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ildprøven er det seneste skud på stammen i den række af børne- og ungdomsbøger Lene Kaaberbøl efterhånden har skrevet. Jeg havde lidt store forventninger til bogen, og regnede med en bog på niveau med Skammersserien, hvis det ellers kan lade sig gøre. Jeg må desværre indrømme at bogen har skuffet mig. Jeg synes ikke at den rammer helt. Jeg synes at historien på nogle punkter går lidt for langsom og på andre måske lidt for hurtigt. Måske er det mig der er blevet for gammel til den slags historier?

Bortset fra det, så tror jeg at yngre læsere vil have glæde af den, og vil synes at den er god.

Jeg synes at Lene Kaaberbøl er faldet lidt af på den, her på det sidste med børne- og ungdomsbøgerne. Projektet med Sirene var nytænkende og spændende, men jeg brød mig ikke rigtigt om historien og ny denne. Jeg skal ikke kunne svare på hvordan det går med hendes krimibøger, men med dem her synes jeg at hun har bevæget sig væk fra det jeg godt kunne lide ved hendes bøger, dengang jeg startede med at læse Katriona-serien og Skammerserien.

Ildprøven har et flot omslag og nogle fine og livlige tegninger på omslaget indersider tegnet af Anders Walter. Der er med til at gøre bogen indbydende og lækker at se på.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Vildheks

Kejseren af Nihon-Ja af John Flanagan

Kejseren af Nihon-Ja Org. titel: The Emperor of Nihon-Ja Serie: Skyggens Lærling 10 Org. serie titel: Rangers Apprentice 10 John Flanagan 566 sider Borgen - 2010 Org. udgivet i 2010

For at undgå spoilers, læs først bøgerne: Gorlans Ruiner, Den Brændende Bro, Det Vinterfrosne Land, Pagten med Skandierne, Troldmanden i Nord, Belejringen af Macindaw, Løsepenge, Clonmels Konger & Halt i Livsfare.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi er nu nået til den tiende bog i rækken om Will og hans eventyr som ranger. Det hele starter i god Flanagan-stil med en opvisning af toscansk militærteknik. Vi kommer længere rundt og stifter bekendtskab med lidt flere af Araluens naboer. Jeg vil ikke afsløre ret meget om handlingen, men jeg kan dog sige at det er flere måneder siden af nogen har hørt fra Horace i Nihon-Ja og Evanlyn er så urolig at hun tager af sted for at finde ham. I Nihon-Ja har der været et oprør mod kejseren, og Horace er blevet der for at hjælpe ham med at vinde tronen tilbage. Det er ikke så let når det eneste man har til rådighed er en klan af tømrere og skovhuggere. Og hvor er Will og Halt når man har brug for deres snarrådige sind og gode ideer.

Evanlyn sejler med den skandiske søulv Gunder og han skib Willulven af sted for at finde Horace. Med sig har hun Will, Halt, Alyss og den arridiske wakir Selethen, der alle er opsat på at få Horace med hjem igen. Det bliver en rejse med mange udfordringer og særligt Alyss må arbejde på sin misundelse og sit forhold til Evanlyn.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

John Flanagan har endnu engang skrevet en god og fængende historie. Den kører lidt over et koncept vi kender. Der er et problem og det kan ikke helt løses på den almindelige måde og det er det gode mod det onde. En klassisk opbygning, men det er meget spændende at følge hovedpersonerne og deres kamp for at vende alting til deres fordel.

Det er også i denne her bog at pigerne kommer mere ind kampen og viser hvad de dur til. Evanlyn og Alyss vil ikke blot side stille og lade mændene gøre arbejdet, de vil deltage og tage deres del af slæbet. Sådan skal det være, og lad det være en opfordring til alle andre piger om at gå ind i kampen når det er nødvendigt.

Jeg mener at det er endnu et mesterværk fra Flanagan og jeg har intet at udsætte på den konto. Han skriver historien godt og giver endnu engang liv til alle personerne. Jeg elsker Will, selvom jeg nogle gange synes at han stadig ryger lidt for meget ind i lærlinge-rollen og lader Halt som at holde det store overblik. Jeg holder af Halt, der gennem bøgerne er blevet en lille smule mindre bister og Horace er billedet på den perfekte ridder, med rette dele af mod og loyalitet. Alyss og Evanlyn kan jeg spejle mig selv i, og de er billedet på et par stærke og handlekraftige piger.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Skyggens Lærling

Sæsonens første snemand

I går blev det tid til vinterens første snemand. Jeg havde siddet og læst almindelig forvaltningsret, hvilket jeg kan fortælle er en ret så kedelig ting, da jeg bliver spurgt om jeg ville med ud og lave en snemand. Og selvfølgelig ville jeg det. Det var en kærkommen pause fra eksamenslæsningen.
Sneen var ikke til at rulle til kugler som man normalt kender fra snemænd, så vi måtte bygge den op helt fra bunden. Men det blev en fin snemand, med både arme, ansigt, hue og halstørklæde. Den fik endda også en fin lille sne-gave ved siden af sig.