Viser opslag med etiketten bøger til anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger til anmeldelse. Vis alle opslag

Nyt på reolen #19: Lidt af hvert

torsdag den 22. oktober 2015

Der er kommet lidt bøger hjem til reolen her i løbet af de sidste måneder. Først er der en stak jeg selv har købt. Jeg havde vildt meget lyst til at købe Politikkens Graviditetsbog og det skulle selvfølgelig også benyttes til at bestille lidt andre bøger med. Derfor kom disse fem fine bøger med i samme ordre.


Den Forkerte Død af Kenneth Bøgh Andersen
Ondskabens Engel af Kenneth Bøgh Andersen
Dommedagskulten af Robert Muchamore
Dyregalskab af Robert Muchamore
Generalen af Robert Muchamore

Alle frem bøger er faktisk nogle jeg har læst, men de manglede herhjemme, så denne bestilling har helt klart for at lappe lidt huller i reolen :) Det er bare så skønt når en serie endelig står samlet med alle bøger.

De næste tre er anmeldereksemplarer, og der er faktisk dukket en mere op siden jeg tog billederne for noget der efterhånden er lidt lang tid siden.





Trolddom og Falkefjer af Helle Ryding (fra Nyt Nordisk Forlag)
Den Faldne Engel af Kenneth Bøgh Andersen (fra Rosinante & Co)
Overlevernes By af Lise Bidstrup (fra Rosinante & Co)
Mind Games af Teri Terry (fra Nyt Nordisk Forlag)



De sidste to bøger har jeg været så heldig at vinde. Faktisk vandt jeg Vildhunden og Panteren samme dag som jeg kom hjem fra bogbloggertræf, men den bog lå jo i min bookiebag, så Mette Breth der afholdt konkurrencen var så sød at sende den første bog i serien til mig, så nu glæder jeg mig meget til at læse begge bøger.

Rent Blog af Sidsel Sander Mittet (Vundet på facebooksiden for Breth Design)
Solbarnet af Kasper Hoff (Vundet hos Forlaget Facet)

Nyt på reolen #16: Fine bogæsker og bøger

torsdag den 5. marts 2015

Februar har været sød ved mig og min bogreol. Tre nye bøger har fundet vej til hylderne.


Djævlens Lærling af Kenneth Bøgh Andersen har jeg vundet på Facebooksiden Den Store Djævlekrig. Selvom jeg har læst serien, så har jeg længe ønsket at de også stod på reolen, og nu har jeg en ekstra god undskyldning for at ønske mig de tre ændre og den femte bog når den kommer til efteråret.

Stålhjerte af Brandon Sanderson er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. Brandon Sanderson er en af mine yndlingsforfattere, og med Stålhjerte er det første gang han udkommer på dansk. Jeg glæder mig til at læse den, man er samtidig spændt på hvordan det er at læse en af hans sci-fi-romaner og så hvordan det bliver at læse ham på dansk. Det er jeg jo slet ikke vandt til :)

Skyggernes Bog af H.W. Klaris er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. Bogen ser fin ud, men jeg ved faktisk ikke ret meget om den. Andet end at jeg glæder mig til at læse den

Ud over disse tre bøger har tre andre bøger også fundet vejen hjem til mig. Der er tale om tre bog-æsker med the. Ja, jeg drikker faktisk ikke the, men æskerne er så fine, så jeg blev nød til at eje dem. Det var Louise Haiberg der gjorde opmærksom på dem på twitter og fortalte at de kunne fås på Nybo planteskole, og da jeg samme uge skulle arbejde mellem Nivå og Snekkersten var jeg lige i nærheden og kom til at køre ind forbi og tage disse tre skønheder med hjem.




Det er Basilur Tea books. De findes i 2 formater og i 2 serie. Den ene er Winter books (de store på mine billeder) og her er der 5 forskellige "bøger". Den anden serie er Love Story (den lille på mit billede) og her er der 3 forskellige. Begge serier fås både som store og små. Er i selv interesseret kan i se dem her, og det ser ud som om der arbejdes på en dansk side også.

Nyt på reolen #9: Til anmeldelse

fredag den 6. juni 2014

Mens jeg pakker bøger i flyttekasser og stille og roligt flytter dem mod Fyn kommer der stadig bøger dumpende ind af postkassen. I den sidste tid har jeg modtaget 3 skønne bøger til anmeldelse. Alle tre bøger udkommer desuden i dag d. 6. juni 2014.


Den mystiske kiste af Karina Palm - venligst tilsendt af forfatteren og forlaget mellemgaard
Skæbne af Christina Bonde - venligst tilsendt af forfatteren og forlaget mellemgaard
Knust af Teri Terry - venligst tilsendt af Nyt Nordisk Forlag

Jeg glæder mig rigtigt meget til at læse Knust og finde ud af hvordan historien om Kyla, der i første bog (Slettet) fik slettet sin hukommelse, ender. Bogen er utrolig fin i den sarte isblå nuance. 

Skæbne er anden del af Nattens Sanger og jeg er allerede begyndt læsningen. Indtil videre går det ikke stille for sig i Victorias liv. Skæbnen har bestemt ikke valgt en let vej for hende. Christina Bonde gør også noget ekstra ud af at sende bogen, så det er altid enormt hyggeligt at modtage bøger fra hende. Se bare på billedet herunder hvordan jeg modtog Skæbne - pænt pakket ind med bånd omkring :)

Den mystiske kiste ved jeg faktisk ikke ret meget om. Det skulle være en bog fyldt med spænding, action, humor og koder som skal knækkes, så det lyder jo godt. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den.


Bøger til anmeldelse #3

torsdag den 29. november 2012

Eller bog er så meget sagt, for det er jo faktisk både en bog og et PS3 spil. Nu ved de fleste sikkert godt hvad jeg taler om, for det er nemlig den nye Wonderbook "Book of Spells". Da Amalie fra PlayStation skrev om jeg ville anmelde den, sagde jeg straks ja, fordi jeg er nysgerrig på hvad dette nye format af en bog er. Der kommer efterhånden flere og flere bud på hvad fremtiden bog er for noget og den udvikling er jeg lidt interesseret i, fordi jeg ikke ønsker at den almindelige bog skal forsvinde. Bortset fra det, så ser jeg på de nye bud med spænding og jeg glæder mig til at se hvordan Wonderbook virker.

"Wonderbook er en helt ny interaktiv enhed, som via augmented reality får spillet til at komme til live foran dig." - sådan står der i den mail jeg fik. Det er en udvidelse til PlayStation 3, hvor man sidder med en bog foran sig som man kan bladre i. Jeg har ikke prøvet det endnu, men jeg vil komme med en frisk anmeldelse af systemet når jeg får det afprøvet.

Book of Spells er det første spil til Wonderbook, og er udviklet i samarbejde med J. K. Rowling. Og ja det er endnu en bog/spil i Harry Potters univers. Jeg vil komme meget mere ind på spillet i min anmeldelse af det. Nu synes jeg lige at I skal se hvordan sådan en Wonderbook ser ud. 






Jeg glæder mig til at prøve bogen/spillet og se hvad det er for noget og om det virkeligt kan være den nye bogform.

Tak til PlayStation for hele sættet.

Bøger til anmeldelse #2

mandag den 19. november 2012

Jeg har modtaget bogen "Under angreb" skrevet af John Flanagan. Det er Nyt Nordisk Forlag der var så søde at sende mig bogen, da jeg spurgte om jeg måtte anmelde den. De var endda så søde at sende den to gange, da første forsendelse åbenbart er blevet væk i posten. Men mange tak til Susan fra Nyt Nordisk Forlag.

"Under angreb" er anden del af John Flanagans nye serie Våbenbrødre. Efter at have læst med i Skyggens Lærling, måtte jeg se hvad Flanagan nu havde fundet på. Den første bog var rigtig god, og derfor glæder jeg mig også til at læse denne her. Jeg er faktisk allerede begyndt og kommet et godt stykke ind i den.

Bogen udkom d. 28. oktober, så den er allerede at finde i butikkerne. Læs mere om bogen her hos forlaget: Nyt Nordisk Forlag
...... eller vent et par dage til jeg kommer en en frisk anmeldelse.


Bøger til anmeldelse #1

lørdag den 10. november 2012

I onsdags modtog jeg Hobbitten af J. R. R. Tolikien til anmeldelse. Da Kristian fra Gyldendal skrev og spurgte om jeg ville anmelde bogen sagde jeg straks ja. Jeg har faktisk læst bogen en gang, men det var i 7. klasse og det er efterhånden ved at være en del år siden, og jeg tænkte at den godt kunne trænge til en opfriskning, nu hvor den første film snart for præmiere i biografen. Jeg håber at dette kan være startskuddet til at jeg får læst Ringenes Herre bøgerne og at jeg får set de 3 film, for nogle gange er det lidt pinligt at jeg endnu ikke hverken hat læst bøgerne eller set filmene.

Og netop at der kommer en film baseret på Hobbitten er da også en af årsagerne til at Gyldendal genudgiver bogen i en nyoversat udgave. Den anden grund er at bogen i år fylder 75, og derfor er der et jubilæum der skal fejres. Bogen udkom den 6. november, og har således kun været på hylderne i nogle få dage.

Bogen jeg har modtaget er i paperback og med filmcover, men det er bare så flot og man får rigtigt lyst til at se filmen når man har læst bogen. Desværre er posten ikke altid lige god ved bøger i pakker, for min havde fået et lille slag og en revne på det nederste af ryggen.


Læs mere om bogen på gyldendals hjemmeside: Gyldendal - Hobbitten
.... eller vent på at jeg kommer med en anmeldelse her.