Viser opslag med etiketten Sally Green. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sally Green. Vis alle opslag

Half Bad - Halvkode af Sally Green

fredag den 14. august 2015



Half Bad - Halvkode

Serie: Half Bad 1

Sally Green

471 sider

Originalt udgivet i 2014
På dansk i 2014

Hørt som lydbog hos Mofibo
Oplæser: Githa Lerhmann
Tid: 8 timer 26 minutter

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens Handling (fra goodreads.com):
Halvkode. Halvt hvid. Halvt sort.

Hvordan skal man holde fast i den hvide side af sig selv, når det hvide heksesamfund lægger stadig mere snærende bånd ned omkring en? Og når man mærker den sorte side, sin fars side, trække ubønhørligt i en? Selv om man ved, at den sorte side er lig med anarki og vildskab og – måske – vanvid …

Nathan har længe kæmpet imod, men efter en grusom oplevelse hos de hvide hekses råd, bryder han alle bånd og flygter, jaget af de hvide hekses specialkorps. Nathan håber at finde sin far – og måske igen en dag at få bare et enkelt glimt af Annelise, den hvide heks, som han ikke burde være helt så glad for.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Halvkode var mega hypet allerede inden den udkom. Filmrettighederne solgt og bogen oversat til et hav af sprog på igen tid. Og jeg havde egentligt ikke noget ønske om at læse den. Alligevel blev jeg nysgerrig da jeg så lydbogen på mofibo. Mens jeg kørte på arbejde lyttede jeg til Nathans historie og følte mig fint underholdt undervejs.

Bogen har et sjovt tempo. Nogle gange virker det helt normalt, men andre gange går det vildt stærkt med korte afstumpede sætninger. Indrømmet - det gør noget specielt ved bogen, og ens egen puls stiger da også en smule, mens oplæseren er ved at falde over ordene i sin iver efter at læse dem op i det tempo bogen kræver.

Bogen starter med et kapitel i DU-form og for at være ærlig så fungerede det ikke ret godt. Jeg havde svært ved at sætte mig ind i den person jeg skulle forestille mig at være. Var det en dreng? Jo måske, men hvem er han og hvad hedder han? Selvom jeg et eller andet sted godt vidste at det var Nathan så tog det lang tid før bogen afslørede det og jeg kunne begynde at sætte mig ind i hans oplevelser. Heldigvis er det langt fra hele bogen der har DU-fortæller - faktisk er det kun nogle få kapitler.

Selve historien var fin. Et samfund delt i sort og hvidt. Gode og onde. Men er de gode nu også så gode som de siger? Og er de onde virkeligt onde? Jeg synes den har nogle fine problemstillinger og Nathans historie er interessant. Jeg er ret sikker på at jeg vil lytte videre i serien.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Half Bad