Oprør af Suzanne Collins

onsdag den 28. marts 2012



Oprør
Org. titel: Mockingjay

Serie: Dødsspillet 3
Org. serie titel: The Hunger Games 3

Suzanne Collins

413 sider

Gyldendal - 2011
Org. udgivet i 2010


Har du endnu ikke læst de første to bøger i serien vil jeg advare mod spoilers i anmeldelsen. Læs evt. min anmeldelse af første bog "Dødsspillet" og den anden ”Løbeild”.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kattua blev reddet ud af dødsspillet arena af oprørerne, sammen med et par af de andre vindere. Peeta kom desværre ikke med og er nu i kløerne på Capitol der torturere ham for at få oplysninger om oprørerne. Distrikt 12 er totalt udslettet og er nu bare en nedbrændt tomt fyldt med aske.

Oprørerne vil have Kattua til at være deres Sladredrossel. Deres frontfigur der skal give resten af befolkningen i Panem mod på at gøre oprør. I starten ved hun ikke rigtigt om hun vil. Hun er forvirret efter sin tid i arenaen og måske er hun heller ikke helt rigtigt i hovedet mere. Hun beslutter sig dog for at være Sladredroslen og stiller op til diverse tv-spots. Kampene mellem distrikterne og Capitol tager til og det er nu det endelige slag skal stå. Hvem vinder – er det oprørerne eller er det endnu engang Capitol?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Da jeg straks efter at have læst sidste side af Løbeild, gik direkte over og tog Oprør frem blev jeg overbevist om at der er noget ved den serie der fanger. Jeg er stadig ikke helt sikker på om den er så fantastisk som mange siger, men det er en god historier og jeg har virkeligt nydt at læse den.

I forhold til de andre bøger i serien, så bliver oprører helt tydeligt her. Der udbryder åben krig mellem Capitol og distrikterne og det hele foregår nu i virkeligheden hvor alle er med i en slags stort dødsspil. Det fungerer sådan set okay. Jeg ville ønske at Kattua ikke var så passiv. Hun virker stadig mest af alt som en brik de andre bruger i det store spil. Hun gør ikke meget på eget initiativ og i den første del af bogen er hun meget desorienteret. Jeg savner stadig at Kattua ville blive en aktiv frontfigur. Den sidste del af bogen retter dog lidt op på det og Kattua tager teten i egen hånd. Det er super lækkert at se.

Jeg kan sagtens anbefale andre at læse serien, for der er noget specielt over den. Dog vil jeg også sige at jeg er sikker på at der findes meget andet og godt i genren inden for dystopiske romaner hvis man får lyst til at udforske den del af litteraturen endnu mere. Jeg kommer nok til at se på lidt andre bøger i genren.

Filmen af første bog, ”Dødsspillet”, er netop nu biografaktuel og har for det meste fået gode anmeldelser. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg skal tage i bio og se filmen eller vente på en dvd-udgave. Den sag må tiden afgøre. En ting er helt sikkert – jeg skal se den på et eller andet tidspunkt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

2 kommentarer :

  1. Det er en skøn serie - synes jeg - men jeg er også enig i din kritik af Kattuas passivitet. På en måde synes jeg nu, at det er forfriskende, at der ikke tegnes et entydigt heltebillede af hende, for det ville gøre bogen lige lovlig klassisk til mig. Omvendt er bogen også så tvetydig på en række punkter, at jeg blev noget frustreret til sidst, og jeg synes ikke helt, at bogen er en så elegant afslutning af serien, som jeg havde ønsket mig.

    SvarSlet
  2. Du har nok ret i at Kattua heller ikke ville fungere hvis hun bare var helten der reddede det hele, men jeg tror nu godt at hun kunne have fået lidt mere slagkraft uden at blive den klassiske helt.

    SvarSlet