Løbeild af Suzanne Collins

Løbeild Org. titel: Catching Fire Serie: Dødsspillet 2 Org. serie titel: The Hunger Games 2 Suzanne Collins 396 sider Gyldendal - 2010 Org. udgivet i 2009

Har du endnu ikke læst første bog i serien vil jeg advare mod spoilers i anmeldelsen. Læs evt. min anmeldelse af første bog "Dødsspillet".

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kattua og Peeta vandt Dødsspillet i sidste bog, men de ledende magter i Capitol er bestemt ikke glade for den måde de gjorde det på. Kattua og Peeta er flyttet ind i vinderbyen og skal af sted på den traditionelle vindertur rundt i alle distrikterne. Inden de skal af sted kommer præsident Snow på besøg hos Kattua. Han er ikke glad, for deres måde at finde Dødsspillet på bliver mange steder betragtet som et oprør og Kattau må for at redde alle dem hun holder af bevise overfor alle at hun virkelig elsker Peeta, og at hun kun var villig til at tage sit eget liv for ikke at skulle leve uden ham. Kattue er dog ikke slev sikker på hvor meget hun elsker Peeta, eller om hun overhovedet gør det.

Det næste Dødsspil, Dødsspil nr. 75 er et jubilæumsspil og til disse er der særlige regler. Sidste gang blev der f.eks. sendt fire børn fra hvert distrikt ind i arenaen. Denne gang skal deltagerne til Dødsspillet findes blandt de tidligere vindere. Kattua indser at hun skal af sted igen, og det er næsten ikke til at klare at se både hende og Peeta drage mod Kapitol endnu engang. Det virker som den perfekte plan fra Capitol til at slippe af med Kattua, for hvor stor er chancen for at overleve andet dødsspil i træk?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er kommet et mere konkret lag af oprør i bogen og det er godt, men gentagelsen af Dødsspillet synes jeg ikke virker helt godt. Alle forberedelserne kender man, og selvom de ikke gennemgås så grundigt som i sidste bog, føles det mest af alt som en gentagelse. Da Kattue kører op gennem røret til arenaen er det også lidt at et deja-vu. Når det er sagt, minder selve Dødsspillet på ingen måde om det der skete i forrige bog. Arenaen må jeg sige at være genialt udtænkt – så fed.

En ting jeg dog flere gange fandt lidt irriterende er at Kattua "blot" er en brik i spillet for rigtigt mange sider. Jeg håbede lidt på at hun selv aktivt ville støtte oprøret og at alle deltagerne i dødsspillet bare slog sig sammen og nægtede at slå hinanden ihjel. Det kunne nok ikke rigtigt lade sig gøre, fordi arenaen så bare ville slå dem ihjel, men alligevel håbede jeg at Kattua og Peeta selv ville have gjort noget for et oprør. Capitol havde jo ikke ligefrem været søde mod især Kattua.

En anbefaling herfra og endnu et godt råd til ikke at sætte forventningerne alt for højt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: