Sølvhesten af Lene Kaaberbøl

onsdag den 6. april 2011




Sølvhesten

Serie: Katriona-serien 1

Lene Kaaberbøl

153 sider

Udgivet i 1992



Det er efterhånden lang tid siden af jeg læste Sølvhesten og de andre bøger i serien, men alligevel husker jeg dem tydeligt, og synes at de fortjener en omtale herfra.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Den 12-årige Katriona bor sammen med sin mor og sine søskende på Ranunkelkroen i Tre dale. Det er hendes mor, Teresa, der bestyrer kroen for i landet Breda er det kvinderne der bestemmer og ejer jorden. Mændende har tidligere haft chancen, men fik naturen vendt mod menneskerne. Det er nu mange år siden og kvinderne sidder på magten og jordens, men mændende rejser rundt uden noget fast holdepunkt.

Teresa har lever sammen med lejesoldaten Cornelius, for bl.a. at beskytte sig selv, familien og kroen i de usikre tider. Katriona kan ikke lide ham og de kommer tit op at skændes, så det ender med at Cornelius slår hende. Deres forhold ender ikke godt for Katriona, der sendes væk fra familien og til Breas Farvegård, hvor hun bestemt ikke bryder sig om at være.

Inden hun sendes væk fra familien møder hun sølvhesten Frost. Sølvhestene er vilde dyr der kræver både mod og mental styrke at styre. Frost er en af hestene i Bredinarikorpset og rides af den kvindelige bredenari Dorissa. Bredinarikorpset udfører opgaver for den øverste myndighed i landet. Katriona forelsker sig straks i sølvhesten. Mødet med sølvhesten og det at hun bliver sendt væk hjemmefra medfører store ændringer i Katrionas liv, og da hun sendes afsted mod farvegården begynder eventyret.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Serien er en dejlig fantasyserie, med en frisk og stærk pige i hovedrollen. Dengang jeg læste bogen var det let af falde ind i rollen som Katriona, og det var let at forstå hendes frustrationer over de ting der sker og hendes fascination af sølvhestene.

Jeg synes at serien er god og helt klart værd at læse. Det er et dejligt univers som Kaaberbøl har bygget op, og ind imellem er der faktisk henvisninger til steder fra Skammerserien, så de to lande må nødvendigvis ligge i samme verden, omend der er stor forskel på hvordan livet leves de 2 steder. Nu jeg tænker over det kan det faktisk godt være at det mest er den anden vej. At der fra skammerserien er henvisninger til steder i Breda, men det er også ligemget, de hænger i hvert fald sammen på den ene eller anden måde.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Katriona-serien

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar