Min vildven:

torsdag den 7. april 2011

Jeg har jo som anmeldelsen herunder viser, læst den nye bog Viridians Blod i Lene Kaaberbøls serie Vildheks. Det fik mig til endnu engang at smutte forbi seriens website og denne gang virkede quizzen der fortæller hvilken vildven der passer til en. Jeg tog testen og fik svaret: Ravn.

Ravnen ser alt. Den er et eftertænksomt dyr med rigtig god hukommelse, og den venter og lytter og studerer, før den handler. Den viser ikke altid hvad den pønser på. Den er god til at samarbejde med andre, og selv om den trives bedst i dagslys, er den ikke bange for mørket. Den har en god portion nysgerrighed, og kan godt lide at opleve nye ting og steder, men er også en alvorsfugl der ikke altid kan se det sjove.
Beskrivelsen passe overraskende godt på mig, i hvert fald på min egen opfattelse af mig selv. Men selve ravnefiguren havde jeg ikke lige regnet med. Jeg har aldrig set mig selv som den store fugleelsker.

Hvad med jer? Hvilken vildven har I?

1 kommentar :

  1. hehe tog testen og fik katten xD
    ''Katten går sine egne veje, og er temmelig ligeglad med hvad andre synes. Den har masser af selvtillid og synes det er helt naturligt at andre beundrer den. Den bryder sig ikke om at blive til grin, og den er temmelig nysgerrig og kan godt lide at gå på opdagelse i mørket, men den holder sig helst til steder den kender, og ve den der vover sig ind på kattens enemærker og tager noget der er dens. ''

    den passer rimelig godt men ikke det med at man skal passe på med at tage noget af dens o.o... har ikke så meget imod at låne ting ud..

    men meget sjov lille test hehe :D har dog ikke læst bøgerne selv

    SvarSlet