Warbreaker af Brandon Sanderson

onsdag den 7. januar 2015




Warbreaker

Serie: Warbreaker 1

Brandon Sanderson

688 sider
Version 6.1

Udgivet 2009
Tidlige udgaver på nettet fra 2007

Warbreaker er blevet til på ret utraditionel vis. Den blev nemlig lagt ud på nettet til fri afbenyttelse allerede mens Brandon Sanderson skrev den. Der ligger derfor flere versioner af bogen på hans hjemmeside som man kan hente og læse helt gratis. Den version jeg har læst er version 6.1. Den sidste der er lagt online. Fra denne og til den printede version er der nok en del små ændringer, men jeg synes at oplevelsen med denne version har været rigtig fin. Selvom jeg nu har læst en gratis version af bogen, så kan jeg godt forestille mig at den ender herhjemme på hylden alligevel.

Hele historien om hvordan Warbreaker blev til er her (med link til downloadside nederst): Brandon Sanderson - Warbreaker

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
It’s funny, Vasher thought, how many things begin with me getting thrown into prison.
The guards laughed to one another, slamming the cell door shut with a clang. Vasher stood and dusted himself off, rolling his shoulder and wincing. While the bottom half of his cell door was solid wood, the top half was barred, and he could see the three guards open his large duffle and rifle through his possessions.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra goodreads):
Sisters Vivenna and Siri are princesses of Idris. Susebron is the God King one must marry. Lightsong is the reluctant minor god of bravery. Vasher is an immortal still trying to undo mistakes of centuries before. Magic from individual breath from everyday objects can perform all manner of miracles and mischief.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Som altid med Brandon Sandersons bøger er det utroligt svært at forklare hvad den handler om på en kort og præcis måde. Der skal ikke meget til før en krig bryder ud mellem Idris og Hallendren. Siri sendes af sted for at gifte sig med Susebron - The Good King, mens Vivenna der oprindeligt skulle af sted nu efterlades uden noget mål i livet. Hun drager til Hallendren for at redde sin søster – eller det er hvert fald hendes påskud. I bogen følger vi Siri mens hun lærer Susebron at kende. Vi følger Vivenna, men hun i en fremmed by forsøger at forhindre krigen i at bryde ud. Hallendren har flere guder og Lightsong er en af dem. Vi følger ham, mens han langsomt begynder at stille flere og flere spørgsmål til sin egen guddommelighed. Sidst, men ikke mindst følger vi karakteren Vasher, som på sin egen måde forsøger at rette op på tingene. Med sig har han et sværd der på mange måder er levende.

Magisystemet er interessant. Det bygger på at hver enkelt person har et såkaldt breath. Man kan sagtens leve uden og man kan også godt leve med flere. Når man har mange breath opnår man nye evner. Man ser flere farvetoner, hører flere nuancer i lyde og kan mærke om andre med breath er i nærheden. Med breath er det også muligt at gøre ting levende. Reb og tøj kan for en kort stund gøres levende ved at overføre breath til dem. Derfor er de her breath meget værd og fattige folk sælger deres for at have råd til at leve. Ud over breath genopstår nogle mennesker efter de er døde. Disse folk er guderne i Hallandren og lever videre ved at fortære breath.

Det er svært at forklare kort, men når man læser bogen giver det hele god mening. Brandon Sanderson formår at gøre det hele realistisk. Når man finder på en ny verden og et nyt magisystem er det vigtigt at der er regler og at reglerne er til at forstå. Når man har reglerne er det vigtigt at overholde dem og begge ting er Brandon Sanderson fantastisk til. Han fremlægger en verden som man tror på.

Ud over en spændende verden og et anderledes magisystem, så kan Brandon også skabe interessante personer. Siri og Vivenna er vidt forskellige, men jeg bekymrede mig for dem begge. Lightsong er historiens lidt mere humoristiske og sarkastiske personlighed og han fungerede ret godt i sammenspil med den præst som altid er sammen med ham.

Vasher og Susebron er helt klart historiens mystiske personligheder og jeg sad hele vejen igennem og forsøgte at finde ud af hvem de i virkeligheden var og hvad deres dagsorden for det hele skulle være. Jeg elskede Vashers levende sværd Nightblood, der virkeligt rammer plet i nogle af dens kommentarer og iagttagelser.

Warbreaker var en fantastisk læseoplevelse for mig og jeg kan kun anbefale andre at læse den.

PS. Jeg læste for nyligt at der også kommer en efterfølger. Hvornår er uvist, men den kommer. Jeg glæder mig.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


6 kommentarer :

  1. Åh, jeg ELSKER coveret <3 Har dog ikke læst noget som helst om denne her bog før nu, eller læst noget af forfatteren, så den må vist lige tilføjet "Skal undersøges"-listen. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også ret fint. Brandon Sanderson er helt klart en forfatter der kan anbefales. En af hans bøger kommer jo faktisk også snart på dansk.

      Slet
  2. WOW, jeg er også vild med det cover.Utroligt så produktiv han er, ham Brandon Sanderson. Han har godt nok mange serier og trilogier ude. Jeg har endnu ikke læst noget af ham. Men så positivt som han bliver omtalt alle steder, må simpelthen prøve, om jeg kan nå at læse noget af ham i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han har gang i ret meget. Og noget af det der er mest utroligt er at de næsten allesammen hænger sammen. Hver serie foregår på hver sin planet i et univers kaldet Cosmere. Der skulle også være en person der går igen i nogle af bøgerne, men jeg har ikke helt fundet ud af hvem det er. Jeg synes ikke at jeg kan finde parallellerne mellem Mistborn-serien og så denne bog. Mistborn-serien tror jeg forresten er et godt sted at starte.

      Slet
  3. Jeg købte bogen pga det smukke cover for et par år tilbage og så slugte jeg ellers indholdet. Sanderson har været en favorit lige siden kan skriver enormt godt og der er aldrig noget det er simpelt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han har bare en helt speciel evne til at bygge en verden og en historie op. Han blev også hurtigt en favorit efter jeg læste Mistborn.

      Slet