Denne "award" jeg har modtaget kommer fra Xazal G, og går i sin enkelthed ud på at man skal skrive 7 ting om sig selv og så sende den videre til 15 andre personer. For Xazal G's skyld vil jeg fortælle de syv ting, men jeg sender den ikke videre til andre. I så fald skulle det hedde noget andet, og være noget med at man frivilligt kunne sende den videre. Nå men her kommer de 7 ting:
- Jeg troede engang at jeg skulle uddanne mig i et fag der havde meget med mataematik, fysik og kemi at gøre. Nu er jeg i gang med en uddannelse til landinspektør, der indeholder mange flere bløde og samfundsvidenskabelige sider, men som jeg er rigtigt glad for.
- Jeg holder af at tage billeder og sætte dem op i en fotobog, som jeg kan have stående på hylden og tage frem og kigge i. Jeg ser mine billeder meget mere, end da de kun lå på computeren. Og så minder det mig om dengang jeg var lille og sammen med min søster kiggede i de mapper med billeder min mor havde lavet. Jeg elskede det.
- Jeg hader at skulle vaske op, støvsuge og stryge tøj.
- Jeg glæder mig til at flytte sammen med min kæreste om et par måneder. Jeg savner ham og nu har jeg efterhånden boet alene i så lang tid at jeg er begyndt at savne selvskab når jeg kommer hjem fra uni. Det bliver også nemmere at få lavet mere spændende og varieret aftensmad, når jeg ikke kun skal lave til mig selv. Det går nemlig ikke så godt for tiden. Synes at der skal bruges så meget tid og at der kommer så meget opvask, i forhold til den mængde mad jeg skal lave.
- Jeg er ikke blevet klippet siden gallafesten på HTX for lidt over 1½ år siden. Jeg ved godt at håret ikke har godt af det, men jeg prioriterer bare ikke frisørbesøg særligt højt.
- Jeg prøver år efter år at bruge en kalender, men det ender altid med at den bare ligger herhjemme, eller at jeg ikke kigger i den. Siden i sommers har jeg været bedre til det end nogensinde før, selvom det er meget i perioder. Nogle gange bruger jeg den og får skrevet alting ned, og så går der lige pludseligt flere uger hvor jeg ikke ser i den overhovedet og gør alt det jeg skrev i den overflødigt.
- Sidste ting. Jeg er ked af at jeg ikke kommer på skiferie i år. Eksamen, nyt semesterstart og min modvilje mod at tage af sted når der er mange forelæsninger, gør det ikke muligt at finde en sammenhængende uge hvor jeg har tid. Og hvis der var, hvem skulle jeg så tage med? Når jeg nu ikke får min årlige skiferie (for første gang siden, ja altid), så glæder jeg mig ekstra meget til min sommerferie i Marokko.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar