En måned

lørdag den 8. januar 2011

Nu har jeg haft min blog i en hel måned. Faktisk en måned og 2 dage, jeg har bare ikke tænkt over det før nu. Jeg synes egentligt at det går okay. Jeg fik da skrevet 10 indlæg i december og har allerede lavet 4, nu 5 her i januar. Der ligger også allerede 4 anmeldelser her, selvom jeg egentligt burde have skrevet en eller to mere til jer, men det kan være at de kommer senere.

Jeg har nu lavet en side med de bøger jeg får læst her i løbet af år 2011. Jeg vil måske også skrive nogle af de bøger jeg gerne vil have læst på den side, men det ved jeg ikke rigtigt endnu.

Jeg har haft så travt omkring jul og nytår at jeg slet ikke har fået fortalt om de bøger jeg fik i julegave. Fik tre dejlige stykker, og har lige været ude og bytte den ene i dag, til en anden i samme serie.

Død for verden af Charlaine Harris (True Blood 4)
Stendød af Charlaine Harris (True Blood 5)
Jaget af P. C. Cast og Kristin Cast (Nattens Hus 5)


Jeg er netop lige blevet færdig med Jaget, og anmeldelsen ligger allerede her på bloggen. De andre to glæder jeg mig til at læse.

En lille opdatering på mit 3. semester projekt, så er det snart på plads og kan printes ud i starten af næste uge. forhåbentligt på tirsdag. Derfor er det også med god samvittighed at jeg holder næsten fri her i weekenden. I stedet har jeg brugt morgen og formiddagen på at danse zumba og det har givet mig et nyt skud energi. Jeg skal afsted igen i morgen, for det er så dejligt at starte dagen på den måde.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar