Sirenernes Hemmelighed Org. titel: Secret of the Sirens Serie: Emblem 1 Org. serie titel: The Companions Quartet 1 Julia Golding 319 sider Tellerup - 2010 Org. udgivet i 2006 |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Når jeg nu fortæller at der findes masser af fabeldyr vil du sikkert ikke tro mig. Men det er fordi Komitéen for Fabeldyrenes Beskyttelse har gjort deres arbejde godt og holdt fabeldyrenes eksistens hemmelig for den almindelige befolkning.
Caroline kender intet til fabeldyr, da hun flytter ud til sin tante ved havet. Hun forventer et kedeligt liv og at få svært ved at falde til i skolen, på grund af hendes specielle forhold til dyr. Caroline har nemlig dyretække og det i store mængder. Alle hendes forventningen gøres til skamme da hun får kendskab til Komitéen og fabeldyrenes verden. Caroline ved at hun har et særligt forhold til dyr, og da de først afviser hende tager hun sagen i egen hånd og tager af sted for at vise dem hvordan dyrene skal behandles. Hun er dog ikke klar over hvilke fantastiske dyr hun kommer i nærheden af.
Samtidig med at Caroline opdager sine særlige evner sker der også nye og forfærdelige ting i fabeldyrenes verden. En ond skabning er ved at samle sine kræfter, for at slå til mod menneskeheden og udslette dem.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg tager hatten af for Julia Golding og denne her bog. Det tegner til at blive en fantastisk serie der kommer ud af det. Julia Golding tager udgangspunkt i vores helt almindelige moderne verden. Hertil sætter hun liv til de gamle myter og sagn og vækker fabeldyrene til live. Hun formår at skabe en god forbindelse mellem de to verdner, og det er lige før man tror at det er virkeligt. Samtidig tager hun også fat på miljødiskussioner og følgerne af en mulig katastrofe.
Jeg fik for første gang øjnene op for Julia Golding, da jeg læste hendes bog Dragonfly Guldsmed. Den bog greb mig, og då jeg senere var på biblioteket og Sirenernes Hemmelighed stod der og tiggede og bad mig om at tage den med hjem, så tænke jeg at jeg måtte se hvad Julia ellers havde at byde på. Og jeg blev langtfra skuffet. Sirenernes Hemmelighed overgår langt Dragenfly Guldsmed, selvom den er udkommet med tidligere. Jeg er blevet fanget ind i universet og er fuldstændigt solgt. Forbindelsen mellem mennesker og fabeldyr er så godt beskrevet at det er lige før jeg selv føjer den.
Hvor Dragonfly Guldsmed handler meget om kærlighed og mødet mellem to meget forskellige kulturer, bevæger Sirenernes Hemmelighed sig i et meget mere fantasy-præget miljø. Det er virkeligt godt, og jeg ved ikke alt det gode jeg kunne skrive om denne her ene bog. Jeg kan bare anbefale alle at komme i gang. Julia Golding er helt klart et forfatterbekendtskab som jeg nyder.
Sirenernes Hemmelighed er første del i serien Emblem, der består af 4 bøger. Den anden bog er ved at blive oversat til dansk, men der er endnu ingen dato på en udgivelse. Hvis man derfor går i gang med de engelske udgaver, skal man lige være opmærksom på at navnene er anderledes.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Emblem
Ingen kommentarer :
Send en kommentar