I dag er 4. semester startet og skudt i gang. Det betyder at der i de næste par måneder ikke er tid til det andre ville kalde skiferie/vinterferie eller til afslapning i hverdagen.
Vi var blevet bedt om at møde til semesterintroduktion kl. 10:30, hvor de fleste også mødte op til timen. Jeg vil ikke begynde at regne det i procent, for når man kun er 11 studerende tilbage skal der ikke ret mange til før det bliver nogle meget høje procenter. Nå men sagen er den at det virkeligt kant mærkes at jeg går på Aalborg Universitet og skal have videoforelæsninger med de studerende der sidder i Ballerup. Vi brugte i hvert fald de første 15 min på at prøve at få forbindelse. Derefter besluttede forelæseren at vi lige så godt kunne gå i gang. Kort efter får vi alligevel forbindelse og kl. 10:52 kunne semesterintroduktionen rigtigt begynde. Når første time i et nyt semester går på den måde, så ved man at man er startet igen. Hvornår lærer de faste forelæsere videosystemet at kende?
Nok om mit brok om videoforelæsninger. 4. semester er delt i 2 korte projekter. Første projekt handler om det åbne lands planlægning og arealforvaltning og der skal laves en sognehelhedsplan og et par enkeltsager. Jeg ved endnu ikke helt hvad nogen af dem går ud på, men det finder jeg vel ud af på et tidspunkt. Det korte og det lange er at projektet skal afleveres den 1. april, hvilket giver lige præcis to måneder til at komme igennem det hele.
Normalt er der gruppedannelse den første dag på et nyt semester, men her i eftermiddags var der gæsteforelæsning. Meget spændende for øvrigt. Det betyder at der først er gruppedannelse i morgen eftermiddag. Jeg er lidt spændt på det. Tror at det kan blive lidt svært at gøre alle tilfredse.
Jeg skal have to kurser her i første del af 4. semester. Det Åbne Lands Planlægning (DÅLP) og Landmåling (LM). Landmåling hører egentligt mest til anden del af semestret, men det er så stort så vi er nød til at starte nu. Jeg tror at det bliver ret godt at få noget mere teoretisk, matematisk og fysisk at arbejde med. Jeg kommer i hvert fald til at skulle bruge den logiske del af min hjerne igen. Til det her landmålingskursus skal der bruges 3 bøger som jeg var ude at købe inden jeg kørte hjem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget
(
Atom
)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar