Jeg er plaget af overspringshandlinger, manglende energi og lyst til at lave det jeg egentligt burde. Jeg skal til eksamen på mandag, om bare 2 dage, og jeg er bestemt ikke klar. I morgen skal jeg op og øve vores fremlæggelse med de andre i gruppen. Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal sige, og jeg er langtfra sikker på at jeg kan det hele udenad. Men i stedet for at forberede mig laver jeg alverdens andre ting. F.eks. sidder jeg lige nu og skriver det her blogindlæg. Før det ringede jeg til kæresten, og før det sad jeg og så film. Det er forfærdeligt at jeg ikke bare kan sætte mig ned og koncentrere mig om det jeg skal. Hvis jeg nu tog mig sammen er jeg sikker på at det ikke ville tage meget mere end en time, men jeg skal absolut hele tiden lave noget andet.
Det er utroligt så mange ting man kan få lavet, når man egentligt burde lave noget andet. Jeg har læst et par bøger, undersøgt forsikringer, bagt pandekager, ryddet op, tjekket boggnasker tusind gange om dagen, i tilfælde af at der nu lige skulle være nogen der havde skrevet noget interessant, ligget vågen til sent ud på natten, sovet om eftermiddagen, rodet min lejlighed til igen, planlagt familiebesøg og meget mere. Jeg forstår ikke hvorfor jeg kan få lavet alle de ting, men ikke få forberedt en sølle eksamen. Men jeg ved godt hvorfor. Jeg er nervøs, måske næsten bange. Siden min eksamen på 1. semester har jeg haft det rigtigt dårligt med mundtlige eksamener. Jeg bliver nervøs for om jeg kan forstå vejleder og censors spørgsmål, jeg bliver usikker på om det jeg siger er rigtigt, og begynder at tvivle på mig selv. Det var sådan det gik til Planjura-eksamen i december. Og jeg ved hvorfor.
Under min projekteksamen på 1. semester prøvede min vejleder at stille mig et spørgsmål og jeg forstod det ikke. Derefter prøvede både vejleder og bivejleder at forklare mig det spørgsmål i et helt kvarter. Og jeg fattede selvfølgelig stadig ikke hvad de snakkede om og havde desuden fået besøg af den berømte sorte klap. Det er første gang det er sket for mig til en eksamen, og det fik mig til at føle mig dum. Som om jeg ikke kunne finde ud af noget som helt. Og nu er jeg bange for at det sker igen. Min mor fortalte mig noget hun havde hørt til et foredrag. At har man været ude for en ubehagelig oplevelse, skal der kun være 10% der minder om den, før man føler 90 % af hvad man følte dengang. Jeg tror det var det der skete til Planjura. Men nu ved jeg i det mindste hvorfor jeg har det sådan, og kan begynde at arbejde videre med det. Jeg var på biblioteket og fik lånt nogle bøger om eksamensangst og eksamensteknik, så håber at kunne få set lidt på det og forhåbentligt komme af med noget af min nervøsitet igennem det næste semester. Jeg gør mig ingen forestillinger om at jeg kan nå noget til på mandag, så jeg krydser bare fingre for at det går godt og at vejleder og censor er gode at være til eksamen hos.
Nu har jeg efterhånden fået skrevet ret meget, og jeg burde jo forberede mig, så derfor tager jeg mig sammen og går i gang lige så snart jeg har sendt det her indlæg.
Det er måske lettere nu, det var i hvert fald rart at få skrevet de her ting ned. På en eller anden måde hjælper det.
I må have en fortsat god weekend. På genskriv.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar