I kender godt Antboy, ikke? Hele Danmarks superhelt der endda har fået sin helt egen film (med en 2'er på vej i december). Antboy er en helt almindelig dreng der tilfældigvis blev bidt af en myre og derefter fik myrekræfter.
Følgende kommer fra Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside:
Efter en katastrofal start på julemåneden opdager Antboy, at en indbrudstyv huserer i byen. Tyven kalder sig JuleFanden og efterlader sig ingen tegn på indbrud. Det er, som om han kommer ind gennem murene. Eller skorstenen … Kan han have superkræfter?
Historien er en SMS-julekalender, der fra 1. december og frem til juleaften følger Pelle Nørhmann a.k.a. Antboy og hans SMS-udveksling med hans gode ven Wilhelm.
Julekalenderen er gratis og bestilles ved at SMS'e ANTBOY til 1277.
Jeg har kun læst de 2 første Antboy-bøger, men jeg har allerede tilmeldt mig og glæder mig til modtage sms'er fra Antboy når vi kommer til december. Skal I også læse med?
Et lille PS fra Bookeaters facebook: PS. Kennet siger at for de indviede indeholder historien en lille hilsen til Den Store Djævlekrig ...