Armageddon Serie: Angelbound 3 Christina Bauer 150 sider Ink Monster - 2014
Anmeldereksemplar fra Ink Monster
- via Netgalley
|
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
"In my dream, I'm enveloped in total darkness, Terrified weeping echoes in my ears. The voices are shrill, soul-numbing, andt relentless, They're also oddly familar"--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra goodreads):
Five years have passed since Myla Lewis last fought gladiator-style in Purgatory's Arena. Now, she’s fighting again, only this time in Hell. And the stakes have never been higher. The King of Hell, Armageddon, has kidnapped Myla and Lincoln’s young son, Maxon.
In the wake of Maxon’s abduction, all the after-realms calling for war, and no one shouts louder than Lincoln. Myla knows that a war against Hell will cost millions of lives, so she devises her own plan, involving a small attack team and a secret entrance to Hell. Will Myla save Maxon, or will her child and all the after-realms fall to Armageddon?
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Min mening:
Det smerter lidt i mit hjerte at kvaliteten af denne serie er faldende. Jeg knus-elskede den første bog. Den var fantastisk og Myla var virkelig skøn. Anden bog skuffede en smule, mest pga. af længden, men også fordi en del af personerne fra første bog næsten ikke var med mere. Tredje bog her skuffer endnu mere end den anden, og sommetider havde jeg svært ved at genkende den Myla som jeg lærte at kende i første bog. Myla og Lincoln er blevet forældre - og det er jo noget der kan ændre enhver, men for mig var Myla blevet en smule fremmed. Hun var ikke længere den fanden i voldske pige der engang nedkæmpede dæmoner i arenaen. Lincoln havde jeg det lidt bedre med. Han virkede lidt mere som han altid har gjort.
Myla og Lincolns søn Maxon virker mest af alt som en ret forkælet lille dreng. Han har arvet sin mors Skala-kræfter og sin fars evner til at kæmpe og det gør han han åbentbart udvikler sig meget hurtigere end alle andre drenge. Selvom han blot er 3 år, virker han mere som en 5 årig, der stort set får sin vilje med alt. Og det synes jeg ikke klæder bogen. For mig virker Myla bare ikke som den bedste mor. Hun er virkeligt overbeskyttende, allerede inden der er nogen fare på færde.
Som bogen skrider frem bliver den bedre. Jeg kan igen genkende den Myla og Lincoln jeg først lærte at kende. De giver den igen gas og der er fart over feltet da vi denne gang kommer en tur til helvede. Maxon kidnappes af Armageddon og Myla er fast besluttet på at redde ham igen.
En anden ting som jeg endte med at synes ret godt om, var hele historien om Conner - Lincolns far. I starten var det ret forvirrende, men det endte med at give god mening og jeg kunne pludseligt forstå nogle af de ting som Conner havde gjort i de første bøger.
Jeg har det lidt svært med denne bog, og en stor det skyldes faktisk forfatterens kommentarer til sidst. Jeg mener at sådan en fantasybog skal skrives fordi man har en historie der brænder for at komme ud, men efter jeg læste forfatterens kommentarer føler jeg at bogen mere er skrevet for at hun kunne bearbejde nogle ting og oplevelser med sit eget barn. Det gør alting en smule mærkeligt og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Egentligt ville jeg nok helst have været foruden den ekstra information, men den er svær at glemme når den nu er læst.
Jeg håber at bog fire kan løfte serien igen. Den virker i hvert fald lovende. Fokus er på en ung voksen Maxon, og længden på bogen nærmer sig med sine 400 sider længden af første bog. Jeg håber at det bliver godt, for selvom bog to og tre skuffede er jeg ikke helt klar til at opgive Myla.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:
Ingen kommentarer :
Send en kommentar