Skammerens Datter på Odense Teater

søndag den 14. december 2014


Egentligt er det her vel ved at være en gammel nyhed, men jeg synes alligevel at jeg vil dele den med jer. Som I nok har bemærket er jeg lidt af en skammer-fan og jeg venter utålmodigt på filmen der kommer næste år. For noget tid siden sad jeg og søgte lidt rundt på nettet og faldt helt tilfældigt over Odense Teaters hjemmeside. Det viser sig at de spiller Skammerens Datter fra d. 20. december 2014 og indtil d. 7. marts 2015. Kan I forestille jer hvor glad jeg blev? Jep, rigtigt meget.

Østre Gasværk spillede jo Skammerens Datter 1 forrige år og en 2'er sidste år, men nu har Odense Teater fået lov at skabe sin version af forestillingen. Jeg har bestilt billetter og det er nok også på dette punkt at det er lidt sent jeg skriver om dette her. Der er nemlig ikke så forfærdeligt mange billetter tilbage. Så hvis I ligesom jeg er vild med Skammerens Datter så er det måske nu I skal sikre jer billetter. 

Min kæreste mente dog at det var lidt fjollet at ville se stykket igen når jeg nu havde set det et par gange på Østre Gasværk, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg elsker den historie og jeg kan faktisk godt li at gå i teatret, og når det nu er så tæt på, så kan man da ikke gøre andet end at tage afsted. Når man er under 25 år kan man desuden få billetter til særlig ungdomspris og så bliver det ikke så dyrt for en aften i teatret.

Jeg skal dog først i teateret d. 27. februar. Vi kunne ikke lige finde en dag der passede før, mest af alt fordi de i løbet af januar kun spiller om lørdagen. Men jeg glæder mig rigtigt meget til at se forestillingen. Samtidig er jeg også lidt nervøs, Mine forventninger er jo tårnhøje efter forestillingerne på Østre Gasværk, så jeg er spændt på om Odense Teater kan levere noget der er lige så godt. 

I kan læse mere om forestillingen her: Odense Teater - Skammerens Datter

Er I også lige så tossede med Skammerens Datter og skal I også i teateret?

6 kommentarer :

  1. Hejsa. Er selv lige blevet færdig med 2 bog i serien, og jeg er i den grad hooked. Syntes den er helt fantastisk. Gad da godt vide hvor meget af historien teaterstykket dækekr over. Er det kun 1 bog, eller hele serien. Det er da et rimeligt omfattende teaterstykke hvis det er alle bøgerne der skal med i sådan et stykke .!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at hører fra en anden der er blevet fanget af skammer-universet.

      Det stykke de viste på Østre Gasværk varbaseret på første bog. Da de så lavede Skammerens Datter 2 var den baseret på de de sidste 3 bøger, men fokuserede særligt på bog nr. 3.

      Jeg vil tro at Odense teaters stykke også baserer sig på første bog. Det virker det i hvert fald som om. Og måske er sange og lign. også det sammen som på Østre Gasværk.

      Slet
  2. Årh det stykke ville jeg faktisk også gerne ind og se. Jeg nåede aldrig til københavn, så vil gerne se odenses bud på stykket.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Det er også sjovt at se en bog blive vækket til live på de skrå brædder.

      Slet
  3. Du kan godt glæde dig, det er ikke mindre end fantastisk synes jeg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtigt godt. Du har måske set det i Odense?

      Slet