Den skjulte by af Birgitte Vestermark

søndag den 4. august 2013



Den skjulte by

Serie: Shihada-trilogien 1

Birgitte Vestermark

e-bog
ISBN:  978-87-995-9270-8

Instantbook.dk 2013

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Instantbook.dk - meningerne er mine egne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hords trykke tilværelse i landsbyen Nortinok ændres på få sekender den da de sorte ryttere ankommer og brænder landsbyen ned. Sammen med sin far, søster og bedstevennen Ringjolff’s famlie drager han af sted for at finde et nyt sted at slå sig ned. Undervejs vil Hords far forbi skæbnehulen og Hord erfarer at han selv en dag skal blive en stor Shihada – hvad det så end er?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg havde ikke rigtigt nogen forventninger til denne bog da jeg startede, og efter meget kort tid var jeg tæt på at droppe det hele og lægge den fra mig igen. Bogen indeholder en del stavefejl, manglende mellemrum og generelt nogle mærkelige sætningskonstruktioner. Det virker meget forstyrrende for læsningen og betød at jeg var tæt på at lægge den fra mig igen. Derudover fangede starten mig ikke rigtigt den gik meget hurtigt og der er flere der dør eller er lige ved at dø, men det betød ikke noget for mig om de gjorde eller ej, for jeg havde ikke noget forhold til dem. I starten troede jeg faktisk også at Hord var en pige, så alt i alt var det en ret forvirret start på bogen.

Det bliver lidt bedre som historien skrider frem. Man lærer Hord, Ringjolff og lillesøsteren Urt bedre at kende og de tre personer er fine nok. Resten får jeg aldrig noget forhold til og de virker mest som statister i handlingen, selvom nogle af dem er ret vigtige.

Der er en del flashbacks i historien og selvom de var med til at give et bedre billede af Hord og hans situation, så virkede de mange gange forstyrrende fordi de opstod mit i en anden handling som rask fortsatte når flashbacket var færdigt.


Alt i alt en middelmådig læseoplevelse, der dog viste sig at byde på en ok historie i sidste ende. Bogen får to stjerner for selve historien, men pga. de mange stavefejl ender den samlede vurdering på en enkelt stjerne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i Shihada-trilogien:


Ingen kommentarer :

Send en kommentar