Hej Igen...

mandag den 1. juli 2013

det er mig der er Kathrine - hvis I skulle have glemt det.

Aktivitetsniveauet for mit vedkommende her på bloggen har været lig nul siden d. 19 juni, og siden da er der sket rigtigt meget som har holdt mig væk fra bloggen. Den 20. var jeg til projekteksamen og skulle for første gang prøve det der gruppeeksamen - den er stadig individuel, men hele gruppen sidder samlet og snakker til eksamen. Det var en lidt spøjs oplevelse, men det var okay. Om aftenen holdt hele mit semester (11 personer) afslutningsmiddag og hygge, inden vi skilles fra hinanden på 9. semester hvor nogle tager til Australien, England og Grønland og nogle blot bliver i lille Danmark.

Torsdag var således en dag fyldt med glæde lige indtil jeg kom hjem og fik at vide at min kærestes morfar var død. Derfor holdt han også fri fredag og vi kørte tidligt til Odense for at være sammen med familien.

Allerede lørdag var jeg på vej til Roskilde til mine egne forældre. Min søster blev student i sidste uge og jeg skulle selvfølgelig derover og fejre hende hele ugen. Jeg fik lov at sætte huen på hovedet af hende og jeg er noget så stolt over min søster. Selvom huen har den helt forkerte farve, så klæder den hende så godt.


I torsdags måtte jeg en tur tilbage til Odense for at tage til begravelse. Det var en utrolig smuk begravelse og alt var ligesom det skulle være, når han nu ikke kunne være i blandt os mere. Det var en hård dag der blev brugt i selskab med familien.

Fredag tog jeg igen tilbage til Roskilde for jeg skulle med op på søsters skole til translokationen og den efterfølgende middag. Lørdag stod den på 6 timers togtur til Frederikshavn inden jeg endelig kom hjem til mig selv i går.

Det var været en travl og hård uge med flere modstridende følelser. Glæde og latter den ene dag og sorg og tårer den næste. Lige nu skal jeg bare slappe godt og grundigt af, læse nogle bøger, og - nå ja - så skal arbejdet jo også lige passes.

I må allesammen have en rigtig god uge og en fantastisk sommer.

3 kommentarer :

  1. Tusind tak skal du have! :D Forhåbentlig er det ét af den slags minder der vil stå klart i ens erindring hele resten af ens liv!

    SvarSlet
  2. Sikke dog en begivenhedsrig tid med mange indtryk. Af både den gode og den dårlige slags. Jeg kan godt forstå, hvis det har været overvældende.

    Også en god uge og en smuk sommer til dig!

    SvarSlet