Giza og Marionetterne af Maria Simonsen

Giza og Marionetterne Maria Simonsen 223 sider Målgruppe: 10-16 år Forlaget Virabooks - 2014 Anmeldereksemplar fra Maria Simonsen  og Folaget Virabooks

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:

Tunge snefnug dalede langsomt og dovent nedover Sagas hovedstad, Carus. I flere uger havde sneen væltet ned fra en vintersort himmel og havde lagt hovedstadens gader tomme og ubetrådte.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fra bogens bagside:

I landet Saga er magi kun forbeholdt mænd. De drenge, der har magiske evner, får adgang til Temperskolen, hvor der undervises i alt fra sværdkamp og ridning til magi. Men en dag sker det utænkelige – en pige ved navn Giza modtager det magiske tegn.

For Giza betyder hendes nyfundne magiske evner, at hun pludselig kastes ud i livet på en drengeskole - som den eneste pige.

Samtidig skaber en række mystiske dødsfald blandt adelen, utryghed og panik i Sagas hovedstad.

Inden Giza får set sig om, er hun godt og grundigt rodet ind i både mordmysterier og uhyggelige gamle sagn, der måske er mere virkelige, end hun tør forestille sig
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:

Giza og Marionetterne var en dejlig og let læseoplevelse og lige hvad jeg havde brug for mens jeg samtidig læser den tungere A Feast for Crows.

Da jeg første gang læste om bogen mindede den mig om Tamora Pierce og hendes Alanna-serie. En pige der skal klare sig på en skole fyldt med drenge. Det er lidt af et navn at leve op til, men heldigvis levere Maria Simonsen en skøn fortælling som jeg virkeligt nød at læse. Jeg læste den om aftenen og havde sommetider svært ved at lægge den fra mig. Man kunne jo lige læse et kapitel mere!

Giza er en skøn karakter med en stædighed man kun kan beundre. Alligevel holder jeg meget mere af vennen Narax. Han er sjov og utraditionel og er ikke bage for at skille sig ud, men han ved også hvornår han skal være alvorlig og støtte sine venner.

Overordnet set var bogen god, men der er lidt småting der godt kunne være arbejdet bedre igennem. Når man skaber et magisystem med en kraft for hvert element (Vand, Jord, Luft og Ild) og samtidig knytter en farve til hver kraft, så skal man have styr på hvilke farver der hører til hvilken kraft og ikke rode rundt i det i historien. Det var en lille ting som jeg også kun lagde mærke til en enkelt gang, men det var så forstyrrende at jeg måtte stoppe op og tænke magisystemet igennem en gang til. Noget andet er at bogen godt kunne have brugt en ekstra redigering. Der er flere stavefejl i bogen og selvom jeg normalt ikke går ret meget op i bogens sprog og tegnsætning, så var disse fejl forstyrrende og når navne ind i mellem også manglede bogstaver så blev det ekstra forvirrende at finde ud af hvem der blev talt om.

Jeg er endt med at give den 4 stjerner, men jeg var virkeligt i tvivl om den skulle have 3 eller 4, pga. de småting jeg har nævnt og fordi historien langtfra er så kompleks som andre bøger jeg har læst. Til sidst endte jeg dog med at bedømme bogen på den egne præmisser - en fantasyfortælling for børn - og så får den altså 4 stjerner. Jeg nød trods alt historien og havde svært ved at lægge den fra mig.

Giza og Marionetterne var god, og jeg ville bestemt ikke have noget imod at læse mere om Giza, hendes venner og landet Saga.