Kilimanjaro #2: Fra Danmark til Tanzania

Forrige - Oversigt - Næste

Under min sommerferie til Tanzania i år skrev jeg dagbog - eller dagbogsnoter. Noterne blev gennemgået herhjemme og det er der kommet følgende 'dagbogs' skrivelser ud af. I dag deler jeg de første bider af dagbogen, der dækker hele flyrejsen til Tanzania og den første dag dernede.

Søndag d. 21. juli

Kastrup (Danmark) til Doha International Airpor (Qatar)

Klokken er nu 0:13 (mandag) og vi sidder i lufthavnen i Doha og venter på næste fly. Vi har været undervejs siden kl. 12:30 (dansk tid) hvor vi ankom til Kastrup lufthavn for at tjekke ind i god tid. Bagagen holdt sig fint under det tilladte med henholdsvis 16 og 21 kg i hver taske. Allerede da vi stod i køen til check in spottede vi de første af dem vi skal rejse med. Genkendelige på vandrestøvlerne, rygsækkene og så fik vi et enkelt glimt at deres billetter fra Topas. Lige inden vi skulle med flyet faldt vi i snak med Signe, der også skal med, men rejser alene. De andre danskere spottede vi kort før vi satte os ind i flyveren.

Danmark set fra oven

Det har indtil nu været en god oplevelse at flyve med Qatar Airways. Der lå puder og tæpper på alle sæder – dog manglede der et tæppe til mig og de havde ikke flere – og der gik ikke lang tid før vi fik bolsjer og vådservietter. Der blev også serveret lidt at drikke sammen med en pose snack. Aftensmaden var fint serveret på en lille bakke og bestod af kylling m. kartoffelmos, brød og en lille kage. Flyveturen tog 6 timer, så den lille skærm i nakkestøtten på sædet foran var en behagelig ting. Her kunne man se film og serier, høre musik, spille spil og følge med i hvor langt vi havde fløjet. Jeg brugte bl.a. tiden på at se Mulan.

Kl. ca. 22:30 landede vi i Doha. Her er ret varmt – omkring 35 grader – og det kan bestemt mærkes når man går direkte udenfor fra flyveren. Derefter blev vi gennet ind i busser der skulle kører os til afgangshallen. I Doha lufthavn har de et system med farvekoder, så alle med blå boardingpas er dem der slutter rejsen i Doha og derfor skal stå af ved den blå ankomsthal. Alle med gule boardingpas er dem der skal videre med andre fly. De skal stå af ved den gule transferhal. En lille time tog det med bussen og det efterfølgende sikkerhedstjek.

Mandag d. 22. juli

Doha International Airpor (Qatar) til Springland Hotel, Moshi (Tanzania)

Endelig fremme i Tanzania. Vi fløj fra Doha og havde en mellemlanding i Dar Es Salam inden vi fløj videre til Kilimanjaro International Airport hvor vi landende kl. 9:30. Her blev vi modtaget af en lokal guide der fik os til at udfylde visum-papirer. Bagefter tog han vores pas og 100 USD med sig og forsvandt. Det var lidt grænseoverskridende bare at overlade pas og så mange penge til en fuldstændig fremmed person. Han gik uden om køen og sørgede for at vi fik de rigtige stempler. Da vi bagefter skulle gennem sikkerhedskontrollen og få taget fingeraftryk fik han os også lukket ind i en ellers afspærret kø der gik lidt hurtigere end de andre. Alt vores bagage var heldigvis kommet frem og ingen manglede noget. I lufthavnene blev der vekslet penge, så vores 200 USD blev hurtigt til 302.000 TZS.

Vi har en enkelt overnatning på Springland Hotel lidt uden for Moshi, ca. 40 km fra lufthavnen. Det tog omkring en time at komme frem til hotellet i den gamle blå minibus hvor alt bagagen var spændt fast på taget. I Tanzania kører de i den venstre side at vejen, men ellers fungerer trafikken fint hernede. Der er nogle vældigt effektive vejbump der får bilerne helt ned på omkring 10 km/t når de skal over.

På Springland Hotel får vi tildelt værelser – vi bor på værelse 6. Derefter var der informationsmøde omkring hele turen og specielt om Kilimanjaro-trekket. Det viser sig at de andre ikke gruppen ikke har ret meget vandreerfaring, så vi er nok dem i gruppen der har vandret mest. Det er en forholdsvis ung gruppe vi er kommet af sted med og aldersmæssigt spænder vi fra 18 år og op til først i 50’erne.

I Tanzania bruger man Hakuna Matata ret meget. Det betyder noget i retning af ’ingen bekymringer’ eller ’intet problem’. Vores guide fortæller os at vi skal forberede os på at høre netop det ordsprog mange gange de næste tre uger.

Vi fik frokost inden der var guidet rundtur i rismarkerne rundt om hotellet. Uden for hotellet mødes vi af ivrige sælgere der prøver at sælge alt fra armbånd med farverne fra det tanzanianske flag til hatte der kan bruges på bestigningen af Kilimanjaro. For at komme til rismarkerne skal vi først igennem et mindre bebygget område. Her vrimler det frem med børn der glade råber jambo og mambo til os. Jambo betyder hej på swahili og mambo betyder noget i retning af ’hvordan går det?’. Til det spørgsmål kan man svare mambo boa der betyder ’det går godt’. Rundturen endte med et besøg på et børnehjem. Børnene var så søde og kære og flere af de små piger kom hen og gav kram til os alle sammen. Drengene var mere interesserede i vores kameraer og fik lov at tage lidt billeder af hinanden. Til sidst sang de for os og de større børn præsenterede sig selv med navn, alder og hvor de kommer fra – alt sammen på engelsk.

En sød pige på børnehjemmet

Aftenen gik med endnu et lille fællesmøde om den præcise plan for i morgen, hvorefter vi spiste aftensmad og gik op for at pakke om. Der skal pakkes to tasker til Kilimanjaro-trekket pr. person. Den første er den taske porterne skal bære, og den anden er rygsækken som vi selv skal bære og som skal indeholde alle de ting vi har brug for i løbet af dagen.

Forrige - Oversigt - Næste