Kilimanjaro #4: Bestigning, dag 1

Forrige - Oversigt - Næste

Tirsdag d. 23. juli

Fra Springland Hotel over Machame Gate (1811 m) til Machame Camp(3021 m)

Distance: 10,75 km
Højdeændring: + 1210 m

Så er bestigningen startet. I morges pakkede vi alt så det var klart og spiste dejlig morgenmad. Man kunne få æg præcis som man selv ønskede dem; kogte, røræg, omelet mm. Derudover var der brød, frugt og grød. Planen sagde afgang kl. 8, men nu kører vi på afrikansk tid, så den blev nærmere 8:30 før vi kom af sted. Vi blev hentet i en hvid minibus. Der var lige plads til vores gruppe på 16, men da der skulle flere guider med sad de på hug mellem sæderne hele vejen. Det tog ca. 1 time at komme til Machame Gate. Vi kørte ca. 1000 højdemeter op og undervejs kørte vi ind i skyerne. Ved gaten var der gråt og tåget og måske også lidt regnvejr. Det hele var i hvert fald ret vådt så regntøjet blev fundet frem. Inden man kan begynde bestigningen af Kilimanjaro skal man registreres. Thomas sørgede for det hele og havde skrevet os alle sammen op, så det eneste vi skulle var at skrive under. Det tager sin tid at blive registreret, få styr på guider og portere og alt hvad der ellers skal klares før afgang så kl. blev ca. 11 før vi kom af sted og begyndte opstigningen.

Machame Gate

Med os på trekket har vi ud over vores danske guide; 1 chefguide, 5 assistentguider, 48 portere (3 pr. person), 2 portere til at bære toiletter og sidst men ikke mindst 2 kokke. I alt er der 58 personer med til vores gruppe på 16. Vores chefguide hedder Filex og han har været på Kilimanjaro i omegnen af 640 gange, så han har virkelig styr på det.

Vejret er vådt og tåget mens vi begiver os op gennem en flot regnskov. Tempoet er langsomt – meget langsomt. Pole pole (swahili for langsomt; udtales [ˈpoːle]) bliver guiderne ved med at sige. Vi har fået madpakker med fra Springland. Boller, æg, kage, frugt, juice, nødder og kiks pakket pænt ned i en hvid papkasse. Vi spiste frokost omkring kl.13:30 hvor det var blevet tørvejr igen. Regntøjet bliver pakket sammen og vi går videre opad. Solen kommer frem og pludseligt får vi det første glimt at toppen mellem træerne. Hvis vejret er klart kan man se Kilimanjaro fra Springland, men lige siden vi ankom til Tanzania har det være overskyet, så det var første gang vi fik et glimt at den top vi om nogle dage skal stå på toppen af.

Det første glimt af toppen, Uhuru Peak

På den sidste del af turen er der en god stigning og pludselig er vi fremme ved lejren; Machame Camp. Kl. er ca. 16:30. Der er allerede slået 9 telte op til os plus et spisetelt. Det er rummelige 4 personers telte så der er masser af plads når vi kun skal være 2 i hvert telt. Det meste af bagagen er også fremme og kort til efter kommer de sidste par tasker frem. Vi får udleveret skilte med numre som vi sætter på teltet og vores tasker. Fremover vil vi finde vores tasker inde i vores eget telt når vi kommer frem til en ny lejr. Machame Camp er en camp med træer. Vi har udsigt fra vores lejrplads. Den ene vej kan vi se ud over skyerne der nu ligger under os. Gennem en åbning i træerne en anden vej kan vi endnu engang se toppen. Der er dejligt varmt, solen skinner og der går ikke lang tid før der bliver serveret popcorn. Popcorn med sukker er dog ikke helt det samme som når der er salt på. I denne lejr skal vi pumpe vandet, eller vi behøver ikke selv, men Martin gør det alligevel. Aftensmaden står på agurkesuppe efterfulgt af pasta med en sovs af en art.

Toiletterne bliver jeg også lige nød til at nævne. Vi har jo to ekstra portere med til at bære toiletter til os. Det betyder at der står to toilettelte til os. I hvert telt står en spand med sæde og det hele – meget fornemt i forhold til hvad jeg havde regnet med. I spanden er der også en væske der skal sørge for at det ikke lugter.

Da solen går ned bliver det hurtigt koldt og vi skal have pandelamperne frem da vi går fra aftensmaden og hen til teltene. Det er en flot aften med mange stjerner på himlen. Det har været en god dag. Der er ingen vabler, så det sportstape der blev sat på i morges har virket efter hensigten. Jeg har hørt nogle af de andre sige at stigningen var stejlere end de havde forventet og at selve dagen har været ret hård. Jeg er dog ikke enig i noget af det. Stigningerne har været moderate og hvad man kan forvente når man begiver sig op af et bjerg af Kilimanjaros størrelse. Jeg synes heller ikke at det var super hårdt. Det har været lidt ligesom en af vores almindelige gåture derhjemme, bortset fra at det går opad det meste af tiden.

Machame Camp med udsigt til toppen i baggrunden

Forrige - Oversigt - Næste