Kilimanjaro #8: Bestigning, dag 5

Forrige - Oversigt - Næste

Lørdag d. 27. juli

Fra Barafu Camp (4662 m) til Uhuru Peak (5895 m) og ned til Mweka Camp (3106 m)

Op  Distance: 4,86 km   Højdeændring: + 1233 m   Ned  Distance: 11,5 km  Højdeændring: - 2789 m

Vi blev vækket kl. 23 fredag aften og så var det ellers på med alt det tøj vi havde med. Det uldne skiundertøj, de varme trøjer, skaltøjet og huer og vanter. Jeg havde i alt 3 lag på benene og 5 lag på overkroppen. Martin havde selvfølgelig lidt mindre, kun 2 lag på benene og 3 på overkroppen. Der var kaffe, the, kakao og nogle kager i teltet. Vi gjorde os hurtigt klar, så vi kunne være blandt de første, så kl. 23:30 stod vi alle med pandelamperne tændt og var vi klar til afgang. Jeg var så parat. Jeg havde sovet godt og følte mig rigtigt godt tilpas. Det tegnede til at blive en god nat.

Planen sagde 55 min vandring, 5 min pause. Jeg sætter den ene fod foran den anden og timerne smelter sammen. Det bliver hurtigt for varmt og jeg må lægge den ene trøje i tasken. Jeg mister tidsfornemmelsen, tager et skridt af gangen og tæller timerne på antallet af pauser. På et tidspunkt stopper jeg også med det. Jeg bliver svimmel, går langsomt og støtter mig til mine vandrestave. Martin siger også at han er svimmel. At han ikke kan gå lige. Jeg ved ikke hvornår det begynder eller hvor lang tid vi går. Jeg har ikke styr på de andre i gruppen. Tænker kun på hvor jeg selv går og sørger for at holde mig i nærheden af Martin.

Det begynder at blive lysere og netop som solen begynder at titte frem når vi Stella point. Jeg finder kameraet frem og forsøger at tage lidt billeder, men batteriet er koldt og har næsten ikke noget strøm. Jeg varmer det op og det lykkedes at tage et par enkelte billeder. Det har været en kold tur op. Vandet i mit drikkesystem er frossent – også selvom jeg pustede vandet tilbage i posen hver gang jeg drak. En guide tog min rygsæk lidt tid inden Stella Point. Det var ikke med min gode vilje, men jeg orkede ikke at stritte alt for meget imod. Vandet i den flaske jeg har i lommen er også begyndt at fryse til is.

Solopgang ved Stella Point

Jeg synes ikke at vi er ved Stella Point i ret lang tid. Jeg husker at vi kom op, så solen titte frem, tog et par billeder og så kom Thomas og sagde at der var afgang mod Uhuru Peak hvis vi ville med. Selvfølgelig svarer vi og overvejer slet ikke at stoppe og vende om, selvom vi er svimle og omtågede. Solen og lyset har givet ekstra energi. Jeg tager selv min rygsæk igen. Vil helst bære den selv. Vi begynder den sidste opstigning. En lille time får vi at vide. Jeg synes der er langt og vi kæmper os opad. En af guiderne tager igen min taske og på magisk vis står vi pludseligt på toppen af Kilimanjaro – Uhuru Peak. Det grønne skilt står foran os og vi stiller os op efter alle de andre for at få taget det obligatoriske billede. Både Martin og jeg er stadig svimle og ikke helt klare i hovedet, så vi tænker mest af alt på at vi gerne vil ned igen. Jeg når lige at tage et enkelt billede af gletsjeren den ene vej inden vi begiver os nedad igen.  På vejen møder vi de to sidste fra vores gruppe der er på vej op.

Afrikas tag. Uhuru Peak på toppen af Kilimanjaro.

Den sydlige gletscher på toppen af Kilimanjaro. Nogle mener at den vil være væk om 15-20 år.

Vi holder en pause ved Stella Point inden vi begiver os længere ned. Herfra kommer til at gå meget spredt. Nedturen er bestemt ikke sjov. Der er masser af rullende sten og jeg kan slet ikke genkende at vi et par timer for inden gik op samme vej. De løse sten, svimmelhed og ingen balance er en dårlig kombination og det er på nedturen jeg er mest udfordret på hele bestigningen. Jeg stopper op flere gange på vej ned og må lige sidde og tage mig sammen til at tage endnu et stykke i de forræderiske sten. Tårer springer også frem i øjnene på mig, fordi det irriterer mig at jeg ikke bare kan gå ned. Jeg har stadig ikke styr på tiden, men efter den lange nedstigning er vi tilbage i lejren omkring kl. 11 – lige omkring 12 timer efter vi begyndte opstigningen.

Vi bliver modtaget af lejrchefen der registrerer at vi er kommet godt ned og har det godt. Vi får besked på at hvile og drikke masser af væske – vandet er heldigvis tøet op igen. Lige så snart solen var kommet frem blev det varmere og vi måtte også tage flere lag tøj af på vej ned. Vi har et par timers hvile og bruger tiden på at sove og pakke vores ting sammen. Kl. 13:30 er der frokost og der er tid til at gøre status på nattens topforsøg. Ud af vores gruppe på 15 kom 12 helt op på toppen til Uhuru Peak. 2 nåede til Stella Point. Kun 1 person nåede slet ikke med op. Hun startede sammen med os andre, men valgte efter ca. 2 timer at vende om og gå tilbage til lejren. Højdesygen var for slem til at hun ville fortsætte.

Kl. 14 pakker vi sammen og begynder at gå videre ned. De fleste af os vil egentligt bare gerne sove, men vi skal ned til næste lejr så vi begynder at gå. Der er ca. 4 timers gang til Mweka Camp. Vi bliver hurtigt delt i flere grupper. Nogle vil hurtigt ned, mens andre har problemer med knæene og derfor går langsomt på vej ned.

Lige et billede mere fra toppen. Billedet er taget ved Stella Point på vej ned og er taget hen imod selve krateret.

Forrige - Oversigt - Næste