Sarma

tirsdag den 8. februar 2011

I går var jeg henne og spise ved en fra studiet. Han er oprindeligt fra Bosnien, så vi skulle selvfølgelig have noget typisk bosnisk mad. Vi fik noget som kaldes sarma. Det udtales med sådan et meget rullende r og ikke som de flade vi plejer at bruge her i Danmark. Sarma er noget hakket oksekød blandet med nogle krydderier og sikkert også et eller andet. De formes til ruller og pakkes ind i kål. Derefter skal de koges og så er de klar til servering. Vi fik kartoffelmos og brød til. Jeg må sige at det smagte virkeligt godt, selvom jeg havde mine tvivl omkring kålen, men det fungerede bare rigtigt godt sammen.

I weekenden har jeg købt ny computer. Fik lidt penge af mine forældre og besluttede at nu skulle det være. Min gamle kunne næsten ikke mere og havde problemer med at køre de programmer jeg skulle bruge på uni. Så nu har jeg fået en ny og bedre og jeg er meget glad for den.

I morgen skal jeg på ekskursion til Volsted, den lille landsby som jeg skal skrive projekt om. Vi tager afsted og kigger på området og landskabet, og bevæbnet med et kamera tager vi billeder af hele sognet, så vi har noget at bruge i analyser og som dokumentation i rapporten og de medfølgende produkter.

2 kommentarer :

  1. Åh, det spises altså også i Bosnien - der kan man bare se. Her gik jeg og troede, at det til dels var armensk eller tyrkisk mad. Sarma, altså. Det laver vi også herhjemme - både med kål eller vinblade (jeg kan bedst lide dem med vinblade; det dér kål bliver for sødt). Det lyder nice, at du har smagt det.:D

    Hvilken computer har du valgt at investere i?

    SvarSlet
  2. Jeg tror han sagde noget om at det også blev lavet til Tyrkiet. Men det var i hvert fald spændende at prøve noget helt andet end det almindelige danske mad.

    Jeg har købt en Lenovo Z360. Sådan en dejlig 13,3", lige til at tage med og stadig stor nok til at den er behagelig at arbejde på når der skal laves kort og sådan.

    SvarSlet