The Name of the Wind by Patrick Rothfuss

The Name of the Wind Serie: The Kingkiller Cronicle 1 Patrick Rothfuss 662 sider Udgivet i 2008

The Name og the Wind er en helt fantastisk bog, som jeg på ingen måde kan beskrive fyldestgørende. Derfor får I først teksten fra bagsiden.

"I have stolen princesses back from sleeping barrow kings. I burned down the town of Trebon. I have spent the night with Felurian and left with both my sanity and my life. I was expelled from the University at a younger age than most people are allowed in. I tread paths by moonlight that others fear to speak of during day. I have taked to Gods, loved women, and written songs that make the minstrels weep.

My name is Kvothe. You may have heard of me."

Her er en virkelig spændende person, som jeg meget gerne ville lære at kende og finde ud af hvordan og hvorfor han havde oplevet alle de ting. Han virker en lille smule mystisk og det gør ham spændende.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen tager sin start i den kro Kvothe driver. En dag kommer der en krøniker forbi, og da han finder ud af hvem kroejeren er vil han meget gerne høre hans historie. Herfra begynder Kvothe at fortælle den sande historie om sit liv. Lige fra dengang han som otte-årig så en mand påkalde vinden, fra hans oplevelse af den forfærdelige massakre på hans trup og fra hans hårde år som gadedreng i havnebyen Tarbean. Derfra videre til hans optagelse på Universitetet og alle hans oplevelser derfra.

Historien afbrydes engang imellem, hvor vi vender tilbage til kroen, på steder hvor der normalt ville være en pause.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg blev fanget lige fra starten og da Kvothe så hvordan man kunne påkalde vinden søgte jeg sammen med ham efter vindens navn. Det har været en helt fantastisk rejse at følge hans liv, både hvad der har været af opture og nedture. Kort sagt hører vi om alle de ting der har formet Kvothe til den person han er i dag. The Name og the Wind er en dejlig livsfortælling og man kan ikke andet end at holde af den kvikke Kvothe.

Det fungerer godt at man hører historien som den bliver fortalt i kroen og at man nogle gange vender tilbage dertil. Det får en til at huske at der sidder en person og fortæller den historie man læser. Jeg synes at Rothfuss gør det godt. Persongalleriet er bredt og spændende og alle personerne har deres helt egen personlighed. Kvothe er en speciel dreng/ung mand, og jeg kan ikke lade være med at håbe at tingene vil lykkedes for ham. Han kæmper så hårdt for at nå det han gerne vil og der kommer så meget i vejen for det.

Jeg kan på det varmeste anbefale "The Name of the Wind" til alle. Det er en bog der klart er værd at læse.

Eventyret er langt fra slut, og jeg har langt fra fået svar på alle mine spørgsmål. Men så er det jo godt at den næste bog er lige på trapperne, selvom den har været lang tid undervejs. Bogen der hedder "The Wise Man's Fear" udkommer på tirsdag d. 1. marts 2011. Jeg glæder mig til at høre næste del af Kvothes historie og komme nærmere på svaret om vindens navn.

Jeg har læst bogen på engelsk, fordi jeg fik det anbefalet af et par venner. Det tog sin tid for mig at komme igennem den (faktisk en hel måned), men det var besværet værd. Efterhånden som jeg kom gennem bogen blev det lettere og lettere at læse det engelske og nu har jeg mod på mange flere bøger på engelsk.

Der er flere gode grunde til at læse serien på engelsk, selvom den første bog er udkommet på dansk. Den danske udgave er delt i to bøger, Vindens Navn og Dragedræberen. Personligt forstår jeg ikke at danske forlag skal splitte en god bog op i to dele. Den anden gode grund til at læse serien på engelsk er at det på nuværende tidspunkt er uvist om den anden bog overhovedet bliver udgivet på dansk.

Med de ord vil jeg slutte af og lade jer, klikke videre for at købe bogen eller reservere den på biblioteket.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: The Kingkiller Chronicle

Krystalhjertet af Josefine Ottesen

Krystalhjertet Samlet udgave af Historien om Mira Serie: Historien om Mira 1-3 (Dæmonernes Hvisken, Dronningens Tåre & Krystalhjertet) Josefine Ottesen 699 sider Høst og Søn - 2010 Org. udgivet: Dæmonernes Hvisken 2005, Dronningens Tåre 2006, Krystalhjertet 2006

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Krystalhjertet af Josefine Ottesen
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: Historien om Mira

=

Bullerfnis og andre børneprogrammer

Kan I huske dengang der var Bullerfnis i "Fjernsyn for dig"?

I Kort og Matrikelstyrelsen har de noget der hedder miniMAKS. Det fik mig pludselig til at tænke på sangen Mini-Max fra Bullerfnis. Kan I huske den? Den tanke afbrød gruppearbejdet og så skulle sangen findes og synges, og der blev da også lige set et afsnit af Bullerfnis. Det var nu altså godt børnefjernsyn der var dengang. 

Mini-Max

Jeg started i skole da jeg fyldte syv,

og traf der den lille bitte Max.

Hans ben var så korte, I tror det er lyv

men Max han var altid flik og vaks

Vi kaldte ham for Mini-Max

han var sød og han var vaks

og selvom han var lille var han noget så pæn

og Max var min allerbedste ven

Det skete at læren han sagde hør nu Max

kom her op til tavlen lille prop

og regn et par stykker men gør det nu straks

men Max han ku' ikke nå derop

Vi kaldte ham for Mini-Max

han var sød og han var vaks

og selvom han var lille var han noget så pæn

og Max var min allerbedste ven

Når dagen var omme og alle slap løs

Så kom lille Max og sagde glad

"Lad mig ta' din taske min egen lange tøs

og lad os begge altid følges ad"

Vi kaldte ham for Mini-Max

han var sød og han var vaks

og selvom han var lille var han noget så pæn

og Max var min allerbedste ven

Der gik flere år før jeg så ham igen

jeg ku' næsten ikke kende Max.

Han tog mig om livet og sagde, "Hør min ven

hvis du har lyst så gifter vi os straks".

Nu har jeg ja min Mini-Max

han er sød og han er vaks

og selvom han er lille har han en god forstand

for Max han er nu min ægtemand

I kan se afsnittet af Bullerfnis her på Bonanza. Mini-Max starter ved 14:36.

Ja dengang var der rigtigt fjensyn for børn. Jeg savner lidt den slags programmer. Der er ikke rigtigt noget ved det børnefjernsyn der kommer frem idag. Jeg kan slet ikke se hvad bjørnen Bruno har at gøre i børnefjernsyn. Der er dog et enkelt program som jeg synes er okay. Lille Nørd med Anders og Katrine er faktisk helt fint og jeg har flere gange nydt at tage med dem "Ud og se på dyr". 

Jeg ryger helt tilbage i barndommen nu og mindes de gode tider hvor "Fjernsyn for dig" var den tid på dagen hvor der rigtigt var fjensyn for børn. 

Kan i huske Søster og Ib -  dem med Lågen i Bogen. Eller... Eller... Eller... Jeg tror jeg kunne blive ved og det vil jeg ikke kede jer med.

Jeg er dog glad for at de igen er begyndt at sende ting som Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter, Pippi Langstrømpe og sådan nogle ting på Ramasjang. Det er virkelig kvalitetsprogrammer, der aldrig bliver for gamle.

Lang dag

Det har været en lang dag i dag. Jeg sidder stadig på uni, og har skrevet på et afsnit om ejerforhold i Volsted Sogn. Lyder det ikke bare spændende? Jeg tager snart hjem, jeg skal jo herud igen i morgen tidlig, så jeg må hellere tage hjem og sove.

Jeg føler en snert at stress komme over mig. På tirsdag er der kun én måned til projektet skal afleveres og vi har ikke ret meget endnu. Den plan vi havde lagt til at starte med, holder slet ikke mere og vores forelæsninger bliver ved med at blive aflyst så der går længere tid før vi får værktøjerne til de ting der skal laves. Derfor føler jeg lige nu at der er en anelse travlt.

Landmåling går til gengæld godt. Nu har jeg snart også været ude og måle i alt slags vejr. Lige fra storm til solskin og til snevej. Det giver hver især sine udfordringer. I blæsevejr kan det være frysende koldt og svært at holde landmålerstokkene. I solskin er det behageligt at måle, men hvis solen reflekterer for meget kan man ikke måle elektronisk med nivellerinstrumentet. I snevej kan der også være problemer med den elektroniske måling og det er måske en anelse koldt. Bortset fra alt det er det i bund og grund rart at komme ud og lege med noget teknik og traske rundt i 20 cm sne. Med ordentlig tøj, så går det jo nok.

En lille opdatering herfra, og nu er spørgsmålet så hvad jeg skal lave til aftensmad når jeg kommer hjem?

Artikel i Landinspektøren

I efteråret sidste år, var jeg med 9 andre fra studiet til Nordisk Møde i Finland. Vi havde fået støtte fra DDL (Den Danske Landinspektørforening), og som krav for at støtte vores tur skulle der skrives en artikel til vores fagblad Landinspektøren. Den artikel kom jeg til at skrive, og nu er den blevet trygt i bladet. Det er ret fedt at åbne bladet og se det man selv har siddet og skrevet. Det er første gang jeg rigtigt har prøvet sådan noget.

Jeg vil lige dele artiklen med jer. Den er på side 40-41 (i linket på 42-43) og hedder "Til studentertræf i Finland".

Landinspektøren 01 - 2011

Fastelavn

Der er godt nok næsten én hel måned til det rigtigt er fastelavn, men i går fredag blev der holdt fastelavnsfredagsbar på uni, og sådan en begivenhed kræver en udklædning. Det var mit semester der stod for planlægningen, og for at få så mange som muligt til at møde op med udklædning opfordrede vi dem til at komme med hovedudklædning.

Torsdag aften sad jeg og lavede min udklædning, og jeg synes lige at I skulle se resultatet.

At være lille og lav

Nu har jeg en gang for alle fået slået fast at jeg bare er et godt stykke lavere end alle andre. Vi var ude og arbejde med totalstationen* for første gang i dag. Opgaven var at stille den op og tjekke alle de ting der nu skal kontrolleres for at den står rigtigt i forholdt til både vandret og lodret. Sådan et instrument skal stilles op så den der skal måle kan kigge lige ind i kikkerten, uden at skulle bøje sig eller stå på tær. Og her kommer det så. Jeg kan på ingen måde se ind i de opstillinger som de andre laver. Så jeg stod pænt ved siden af i første omgang og noterede ned. Derefter skiftede vi så jeg også kunne prøve det hele. Det blev til et par grin og lidt kommentarer som "en sød lille opstilling" og "nu skal vi ned på knæ og måle". Det er det man får ud af at være lav.

* sådan en man målet vinkler og afstande med. Et meget præcist måleapparat.