De første to bøger er anmeldereksemplarer fra Tellerup. Dragons og Autum Twilight af Weis og Hickman er en genudgivelse af de første DragonLance bøger, men jeg glæder mig til at læse den, for jeg fik aldrig læst de bøger da jeg var mindre. Skyggesider af Christina Bonde udkom på bogforum og jeg glæder mig meget til at se hvad hun nu har fundet på. Det skulle være noget helt andet end Nattens Sanger, så jeg er spændt på handlingen - selvom jeg også er lidt bange for at læse bogen. Den virker uhyggelig og jeg er jo ikke så god til uhygge :)
Serien om De Sorte Troldmænd af Trudi Canavan har jeg kigget på længe. Jeg har egentligt læst den første bog på engelsk, men jeg tror at der er større chance for at jeg får dem alle læst, når jeg nu har dem på dansk. Jeg var jo i bund og grund ret glad for den første, så det bliver godt at komme videre i den serie.
Alt var ikke lutter læsestof, for jeg har længe gået og overvejet om en af de fine malebøger skulle hjem til mig og bo. Det skete så på bogforum hvor Den Fortryllede Skov på magisk vis hoppede ned i mine poser sammen med noget at tegne med. Selvom jeg nu har bogen, så er det endnu ikke meget jeg har tegnet - måske det kommer senere - jeg håber :)
Alexias Fortælling af Nick Clausen er faktisk købt for lang tid siden - jeg har bare aldrig fået den vist. Det er efterfølgeren til Cirinos Fortælling, som jeg elskede, så derfor glæder jeg til at læse mere om Alexia.
Susanne Clod Pedersen bøger lyder altså bare så interessante, jeg kunne heller ikke stå for at få dem signeret ;) Desværre så jeg ikke da hun talte om bøgerne, det kunne ellers have været rigtig spændende, men hun fortalte lidt om dem, da hun signerede.
SvarSletJa jeg glæder mig også meget til at læse dem.
Slet