Djævlens Lærling af Kenneth Bøgh Andersen

fredag den 10. april 2015



Djævlens Lærling

Serie: Den Store Djævlekrig 1

Kenneth Bøgh Andersen

314 sider

Høst & Søn - 2005

Hørt som lydbog hos Ereolen
Oplæser: Kenneth Bøgh Andersen
Tid: 8 timer & 12 minutter

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
"Filip kunne høre ham. Skridtene, der lød som en hvisken i den tavse cykelkælder. Fingrene, der knækkede forventningsfuldt. Ja, han syntes endda at kunne høre smilet, der spillede på hans læber."
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:
Første bind i serien om Den Store Djævlekrig.I Djævelens lærling går Kenneth Bøgh Andersen under jorden, bogstavelig talt: Bogens handling finder sted i Helvede, og blandt bogens mange dæmoner finder vi selveste Djævelen. 

Filip er en god dreng, en rigtig god dreng, som ved et uheld påkøres af en bil, dør og lander i Helvede, åbenbart udset til Djævelens arvtager. Det går dog hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel. Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggeside, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone. 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Det er anden gang jeg læser Djævelens Lærling, eller retter lyttede. Denne gang valgte jeg nemlig at lytte til Kenneth Bøgh Andersens oplæsning af historien og det var alt i alt en super god beslutning.

Jeg elsker det helvede som Kenneth har skabt. Det er skræmmende, men samtidig mega hyggeligt og man kan jo få helt lyst til selv at tage en tur til helvede - hvis det vel at mærke kan ske ligesom Filip gør det eller som en af indbyggerne. At komme som fordømt vil jeg i hvert fald helst ikke prøve. Ud over et dejligt skønt univers, så er der her en bog hvor jeg rent faktisk forstår humoren og sidder og småklukker for mig selv undervejs. Det er virkeligt skønt. Og Kenneths oplæsning er kun med til at gøre det hele endnu mere spændende og sjovt.

Jeg er også ret vild med historien om den meget artige dreng der pludseligt skal oplæres i ondskab. Djævelens har nogle fantastiske forklaringer på hvorfor det er vigtigt at ondskab og mørke finde. Prøv selv at overveje hvordan en verden uden ville se ud. Det er faktisk også et ret skæmmende senarie. Hvis det er svært at forestille, så gør jer selv den tjeneste at læse bogen her, så skal djævelen nok forklare hvorfor vi ikke kan have en verden hvor alt er lutter idyl.

Okay - det er måske ikke helt fair at jeg anmelder denne bog, for jeg kan faktisk ikke rigtigt finde ud af at kritisere den. Det er altså bare en god historie.

Jeg besluttede mig for at lytte til bøgerne fordi jeg vandt bogen, fordi Facebooksiden Den Store Djævlekrig afholdt readalong i hele marts under #TilbageTilHelvede og fordi der jo kommer en femte bog i serien til efteråret. Så nu har jeg besluttet at lytte til de næste tre så jeg kan være helt klar til d. 15.09.15.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Den Store Djævlekrig



2 kommentarer :

  1. Ååååh, denne serie er simpelthen fantastisk, helt igennem. Det er en af de få bøger jeg gerne genlæser årligt. *true love* <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er dejlig. Det er faktisk ikke mere end 5-6 år siden jeg læste den første gang, og hvorfor jeg først læste den der er et godt spørgsmål, men den er virkelig skøn.

      Slet